Sitemap | Avanceret søgning |

Guld med nerver

Et nervøst guldmarked med priser på himmelflugt har skabt kaos i Indien, hvor der er tradition for at bruge det ædle metal som opsparing. Formuer står på spil, og de første handlere på verdens største guldmarked er allerede gået fallit.

Af JAN LUND
Publiceret 06-10-1999

Mumbai (Bombay)

Forretningen er tom, og bag disken i den lille juvelerforretning er følelserne blandede.

»Det er alles marked,« siger indehaveren - og ser ud som om han ikke er helt sikker på, at det er hans.

Bryllupsæsonen står for døren.

Det samme gør Diwali - Indiens svar på juleaften.

Få uger før den traditionelle sæson for powershopping på verdens største guldmarked, aner ingen, hvor de står.

Hverken grossister, detailhandlere eller forbrugere.

Det omvendte krak på det internationale guldmarked har skabt kaos. Guldprisernes himmelflugt på få dage har udløst den værst tænkelige situation på dårligst tænkelige tidspunkt: Ingen har nogen ide om prislejet i morgen eller i næste uge.

Og selv guld kan som bekendt købes for dyrt.

Jordisk gods
De indiske aviser kan allerede berette om de første krak og om grossister, som har tabt millioner af kroner på få dage. Importen er gået totalt i stå, mens markedet sunder sig og forsøger at pejle en tendens.

Ingen steder i verden spiller guld så vigtig en rolle for almindelige mennesker som i Indien. Guld er fast kapital. Hvadenten det bæres som smykker eller gemmes på kistebunden som barrer eller mønter.

For millioner af fattige kvinder fra den sydlige ende af kastesystemet er guld den eneste måde at akkumulere faste værdier på. Derfor ser man selv kvindelige gadehandlere, bønder og asfaltarbejdere med guldkæder om anklerne eller ringe i næse og ører. Smykkerne vil i mange tilfælde være deres eneste jordiske gods.

For andre millioner er smykkesamlingen både et statussymbol og en håndgribelig afspejling af familiens faktuelle rigdom.

Smykkesalg efter vægt
Som Indiens finansielle og kommercielle centrum er Mumbai med et sted mellem 16 og 20 millioner indbyggere et enormt marked.

I en juvelerforretning som denne i millionbyens centrum fastsættes priserne dagligt i forhold til kurserne på de nationale og internationale børser - som de gør i selv den mindst butik over hele landet.

Varen i forretningen er som hovedregel 22 karat, og smykkerne sælges ikke efter det kunstneriske indtryk, men efter vægt. Armbånd, halskæder, ørenringe og ringe vejes på - en guldvægt - og sælges præcist på dagens guldpris med et forholdvis beskedent tillæg for den arbejdskraft, der er lagt i smykket.

Denne tirsdag noteres 24 karat guld til 4.725 rupees, svarende til 79 kr. pr. gram.

Problemet er, at det er 15 kr. højere end for bare ti dage siden.

Nervøst guldmarked
Tumulterne blev udløst af de europæiske centralbankers beslutning om at lægge loft over salget fra lagrene i de næste fem år. Næsten samtidig afblæste den Internationale Valuta Fond (IMF) en tidligere annonceret plan om at sælge ud af reserverne for at finansiere en gældsanering for fattige lande.

Siden begyndelsen af 1996 er guldprisen ellers faldet støt og sikkert. En håndfuld nationalbanker solgte i al hemmelighed ud af reserverne, og det fik flere lande til at lægge planer for tilsvarende aktioner. Bank of England trykkede på aftrækkeren, og indledte først på året et større udsalg. I kulissen stod Schweiz med store guldreserver og tilsvarende planer.

Et nervøst markede skruede priserne ned, selv om markedsmekanismerne egentlig burde have udløst en opbremsning. Det er nemlig en kendsgerning, at selv under sidste års brandudsalg af genbrugsguld fra det kriseramte Østasien, var den globale efterspørgsel højere end det samlede udbud fra miner og smelterier.

Alligevel faldt priserne, fordi spekulanter gik ind i futures markedet i sikker forvisning om, at kursen var afstukket. De betragtede nationalbankernes ønske om at slippe af med de passive og uhåndterlige guldlagre som en garanti for et fortsat prisfald.

Det lignede en sikker forretning af sælge guld short. Det vil sige sælge noget guld, man ikke har til en fastsat pris på en fastsat fremtidig dato. Når dagen kommer køber man så guldet til den nu lavere pris og stryger prisforskellen som profit.

Formuer på spil
Spekulanterne - og dem er mange af i Indien - står til at tabe formuer, hvis det nuværende niveau holder sig. Det samme gør tusindvis af indiske grossister, som har afgivet ordrer i forventning om en stor Diwali og bryllupsæson på grund af de historisk lave priser. De fleste har spillet på markedet og afgivet store ordrer til levering til dagspris på et tidspunkt, da priserne var i bund. De får nu en regning, der er op imod 20 pct. højere end forventet.

Skal de undgå tab, må den nødvendigvis sendes videre til detailhandlere og forbrugere.

Men selv om inderne normalt flokkes om de glitrende montrer under den fem dage lange Diwali-festival, og selv om bryllupsgaver og medgifter helst skal skinne i de rigtige karat, er de indiske forbrugere også utroligt prisbevidste.

»Kunderne bliver væk, hvis de føler at priserne er for høje. De kommer måske og kigger, men venter med at købe til priserne er faldet igen,« forklarer den gamle guldhandler.

Guld på bankkontoen
Indernes historiske forkærlighed for guld som den sikre opsparing er stort nationaløkonomisk problem. Ingen andre steder ligger så stor en andel af den nationale opsparing passivt hen i stedet for at cirkulere i det finansielle system som aktiv kapital.

Det forsøger regeringen nu at ændre. Den 15. september indledte Finansministeriet en ambitiøs plan for at kapitalisere en del af de privatejede indiske guldreserver. Ordningen giver udvalgte banker tilladelse til at modtage indskud i guld enten i form af barrer, mønter eller smykker.

Inderne får simpelthen mulighed for at sætte guld i banken.

De bliver udstyret med frit omsættelige guldcertifikater, bankbøger eller kontobeviser, og indskuddene giver renter på helt almindelig betingelser. Guldet skal stå på en spærret konto i en minimumperiode, men kan ellers hæves igen eller veksles til rupees til dagskurs.

Det er for tidligt at spå om projektets fremtid. Når inderne sætter deres penge i guld og ikke i banken hænger det både sammen med, at almindelige mennesker traditionelt aldrig haft adgang til bankerne, og at der i brede befolkning hersker en udbredt mistillid til sektoren.

Men hverken lokkende tilbud fra bankerne eller andre faktorer end forbrugernes forventninger til fremtidens guldpriser kan ændre noget ved det øjeblikkelige situation. Og priserne kender ingen netop nu på grund af de vilde markedsudsving.

Det nye år i fare
Den gamle forretningsindehaver skæver nervøst til finanssiden i den opslåede avis i håb om en fornuftig guldudsigt. For mange forretningsfolk er Diwali afslutningen på forretningsåret. Bøgerne lukkes, lagrene gøres, op og det er vigtigt at komme godt fra start i det nye år. Lige nu er fundamentet for hele de nye år i fare.

»Hvis det nuværende niveau holder i par uger er der en chance for, at forbrugerne vender tilbage. Begynder priserne at sive, vil mange udskyde deres køb, til de igen er faldet til det niveau, som forbrugerne er blevet fortrolige med. Det er en meget usikker situation,« konstaterer handleren.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Der cirkulerer ca. 138.000 tons guld i verden
Groft gjort op er halvdelen smykker. En fjerdedel opbevares af nationalbankerne som reserver, og den sidste fjerdedel ligger hos private eller institutionelle investorer i form af barrer, mønter eller andre objekter.

De 138.000 tons er reelt alt det guld, der er udvundet gennem tiderne. Meget lidt forsvinder, og genbrug af guld har været et fænomen siden tidernes morgen. I dag er genbrugsguld stadig et betydeligt supplement til minedriften.

Hvis du vil vide mere