Sitemap | Avanceret søgning |

Fra Bombay til Mumbai

Navnene på tusindvis af indiske byer, distrikter og gader ændres i disse år under den nationalistiske bølge. De gamle storbyer Bombay, Madras og Calcutta hedder i dag Mumbai, Chenai og Kolikatta. Byerne vil for første gang i deres mere end 300-årige historie krydse et århundredeskifte som Mumbai, Chennai og Kolikatta.

Af JAN LUND og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 04-10-1999

Mumbai (Bombay)


Fra Bombay til Mumbai (1)
FISKERDRENGENE på stranden har udsigt til Mumbais skyline

Velkommen til Mumbai - Chennai og Kolikatta.

Vi er i Indien.

Men udenfor landets grænser vil de fleste være stærkt i tvivl.

De århundredgamle indiske bynavne med al deres duft af koloniromantik og britisk imperialisme er et så indgroet element i den nyere verdenshistorie, at det er svært at forholde sig til ændringer.

Både for verden udenfor - og for inderne selv.

Men der er næppe noget at stille op.

Bombay, Madras og Calcutta vil for første gang i deres mere end 300-årige historie krydse et århundredeskifte som Mumbai, Chennai og Kolikatta. Leder nogen efter Poona, skal de slå op under Pune, og er man blevet fortrolig med navnet på Keralas hovedstad Trivandrum må man nu lære at stave til Thiruvananthapuram.

Ændringerne af tusindvis af indiske bynavne, stednavne og gader er en politisk proces med stærke nationalistiske overtoner.

Den kan ikke sammenlignes med for eksempel Rusland, hvor det gamle Skt. Petersborg kom til at hedde Leningrad - og i dag atter hedder Skt. Petersborg.

De indiske storbyer har nemlig aldrig heddet andet.

Fri af kolonitiden
Byråd og delstatsregeringer har måttet grave langt tilbage og dybt ned i papirerne for at finde anvendelige rødder til nye navne på gamle fiskerlejer og handelsstationer, der siden voksede sig store.


Fra Bombay til Mumbai (2)
NAVNEFORANDRINGERNE når måske en dag selve navnet Indien, som måske skal ændres til Hindustan


Før Bombay var der kun en samling forrevne klipper og småøer med en lokal befolkning af fiskere. Mumbai er lydskriften for Bombay på delstaten Maharashtras lokale sprog, marathi, muligvis afledt af navnet på lokalbefolkningens kvindelige guddom. De to navne har eksisteret side om side sprogligt - uanset om englændere og indere talte engelsk eller marathi.

Her et halvt århundrede efter uafhængigheden er den officielle begrundelse for de nye etiketter en definitiv frigørelse fra den koloniale fortid. Navlestrengen skal kappes.

Gennembruddet var ændringen af Bombay. Den blev gennemført i forlængelse af det højre-radikale hinduistiske nationalistparti Shiv Senas valgsejr i 1994. Shiv Sena indledte straks processen med at ændre de gamle engelske navne på alt lige fra Bombay til gadenavne og navnet på byens hovedbanegård.

I dag kan det være vanskeligt at finde rundt i landet og i mange indiske byer, fordi forskellige kort, gadeskilte og mennesker opererer med forskellige navne. Spørg en ældre inder efter et nyt gadenavn - og han vil ikke vide, hvad vi taler om. Søg efter et traditionelt bynavn på et nyt kort - og det eksisterer ikke.

Alene i Mumbai er 2500 gader og stræder blevet omdøbt i de sidste tre år. Processen foregår løbende og ruller over landet med Calcuttas navneforandring som det mest dugfriske eksempel.

Ren hinduistisk
I intellektuelle cirkler og blandt historikerne betragtes udviklingen med en vis bekymring. Ikke så meget fordi de nye navne ofte savner en logisk sammenhæng med stedets fortid. I følge forfatningen er det trods alt overladt til regeringer og magthavere at give byerne præcis de navne, som de kan skaffe politisk flertal for.

Problemet er, at dagsordenen hovedsagelig er ren hinduistisk. Set i historisk perspektiv er Indien et kludetæppe af småriger, kulturer, religioner og indflydelse, og man kunne med lige så god ret have valgt at tage andre udgangspunkter end indgangen til kolonitiden.

Derfor opfatter mange indere udviklingen som en ikke nødvendigvis skjult dagsorden med det formål at udviske vigtige perioder af nationens historie og glorificere andre aspekter af fortiden. En tilbagevenden til nogle rødder, som tjener nogle nationalistiske og religiøse formål, men som reelt aldrig har eksisteret i den forstand, at begrebet Indien først er opstået gennem den britiske kolonimagt.

Fundamentalismen
Det handler om frygten for en ukontrollabel udvikling af den hinduistiske fundamentalisme, der simrer under overfladen i det politiske system. I Indien er det forbudt at stifte politiske partier på et religiøst grundlag, og Indien er i følge forfatningen et sekulært samfund med plads til og lige ret for alle religioner - også selv om 80 pct. af befolkningen bekender sig til hinduismen.

Men angrebene først mod muslimske helligdomme midt i 1990erne og de senere år på kristne samfund har rokket ved denne hårfine balance. Den hinduistiske bølge blev fremelsket af Shiv Sena, men ført ud til masserne af den store alliancepartner BJP, der har styret Indien i halvandet år og står til at konsolidere regeringsmagten, når stemmerne fra det netop overståede valg er talt op i slutningen af denne uge.

BJP fik først luft under vingerne, da den religiøse retorik blev nedtonet og partiet viste vilje til at slå ind på en alliancesøgende midterkurs. Men partiets religiøst-politiske grundlag er og bliver begrebet »Hindutva«, der dækker over hinduismen som samfundets fundament - både politisk, religiøst og socialt.

Partiets politiske program indebærer, at også navnet Indien bør forsvinde fra verdenskortet. Får BJP absolut flertal i det nye parlament vil landet formentlig skifte navn. Så vil Indien ikke længere hedde Indien - men fremover blive til Hindustan.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere