Sitemap | Avanceret søgning |

Dansker: Han er som Jesus

Betina Maria Rasmussen er i Puttaparthi for fjerde gang. Denne gang i et halvt år. Hun er en af de hundredevis af danskere, som med jævne mellemrum rejser til Sydindien for at leve, meditere og bare være i nærheden af den indiske vismand.

Af JAN LUND og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 27-09-1999

Puttaparthi

»For mig er Sai Baba en åndelig leder. Han er inkarnationen af det guddommelige. En person ligesom Jesus.«


Tro disciple
Jonna Vogel, Lidvin Virkesdal og Betina Maria Rasmussen - for dem er Sai Baba guddommelig.
Foto: JACOB EHRBAHN

»Jeg har altid været åndeligt interesseret, og da jeg mødte Sai Baba, skete en meget stor ekspansion. Det jeg altid har ledt efter - en vej til det guddommelige åbnede sig for mig. Jeg følte, at jeg var kommet hjem. Det er mit hjem. Som lærer og terapeut kender jeg mange forskellige teknikker til at arbejde med sig selv. Det er bare meget hurtigere og bedre at arbejde med det guddommelige. Det er det eneste, der virkelig flytter noget,« forklarer hun.

For femte gang
Jonna Vogel er i Puttaparthi for femte gang. Hun lægger vægt på, at der intet kultisk eller religiøst er over Sai Babas lære. Det handler om menneskelige værdier på et højere niveau.

»Der står i Bibelen, at man skal kende det gode træ på frugten. Alt hvad der kommer hernedefra er godt. Der er intet, der lugter af penge eller egoisme her,« siger hun.

Rejsen op opholdet er organiseret af nordmanden Lidvin Virkesdal, som oprindelig kommer fra Bergen, men har boet i Danmark i 17 år. For snart tre år siden blev han overtalt til tage på en kort tur til Sai Babas ashram. Han var syg af kræft, men brød sig slet ikke om projektet og var lige så negativ, da han satte sig i flyveren tilbage til Danmark.

»14 dage efter tog jeg herned igen. Hvis nogen troede, jegvar tosset første gang, troede de, at den var helt gal nu,« siger Lidvin med et smil. Han kan ikke forklare, hvorfor han alligevel tog afsted, men oplevede personligt Sai Babas magi anden gang under et af mesterens daglige møder med sine hengivne.

»Jeg sad i forreste række. Ved siden af mig sad en inder. Han gav mig en ring, som han havde fået af Sai Baba. Jeg lagde den i min brystlomme, og da Sai Baba kom gående og passerede mig, tænkte jeg: Pokkers også, at jeg tog mod den ring.

Men pludselig standsede han og vendte sig om. Han materialiserede noget vibithi (hellig aske) i mine hænder og sagde: Spis det. Da jeg vendte mig om for at takke inderen, som havde givet mig ringen, sad der ingen......,« fortæller Lidvin Virkesdal, som stadig bærer Sai Babas ring på sin finger. Samme dag smed han sine kanyler og sin medicin væk og ændrede sit liv radikalt.

»Jeg sadlede helt om. Alternativet var ingenting. Så jeg er helt OK.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere