Sitemap | Avanceret søgning |

Den sidste store leder

»Rajiv var en god mand og en god politiker. Han arbejdede for folket og havde store visioner,« siger den gamle mand med et sørgmodigt blik.

Af JAN LUND og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 19-09-1999

SRIPERUMBUR


ET MINDE FOR LIVET
Indere strømmer til den ufærdige mindepark for at mindes Rajiv Gandhi

For første gang besøger han mindeparken til ære for Kongrespartiets myrdede leder. Efter fem års byggeri mangler parken stadig en del i være færdig. Den gamle partisoldat er alligevel draget tværs over landet for at tilbringe nogle vemodige øjeblikke i erindring om partiets sidste karismatiske leder.

Han nærer ingen illusioner om, at Kongrespartiet endnu engang vil komme til magten under en Gandhi, eller at det vil kunne genoplive fordums folkelige tiltrækningskraft.

Mens Rajivs enke kæmper med ryggen mod muren for bare at bevare partiets styrke, blegner myten om partiets og familiens blodbånd med Indien som vindblæste knogler i ørkensandet.

Sideløbende med Sonias påtvungne rolle som frelser, arbejder stærke kræfter på at give drabet på hendes mand en politisk dimension, der kan ramme både venner og fjender - indenfor partiet.

Ubehagelige spørgsmål
Højesteret satte formelt punktum for mordsagen for fire måneder siden. Nu er hele dommen og dens præmisser blevet offentliggjort, og det har sat spotlight på nogle af de ubehagelige spørgsmål, der har simret lige under overfladen under hele processen.

Mordet blev begået den 21. maj 1991 under en valgkamp.

Krav om hævn
Rajiv Gandhi var blevet afsat som ministerpræsident to år forinden bl. a. på grund af den indiske hærs mislykkede forsøg på at optræde som fredsmægler i borgerkrigen på Sri Lanka.

Oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre krævede hævn for fadæsen - og så med bekymring på muligheden af at se ham genvinde positionen som statsleder. Trods dette forspil og åbne mordtrusler valgte Rajiv Gandhi alligevel at tage til vælgermøder i delstaten Tamil Nadu med tætte relationer til broderfolket i Sri Lanka.

I tigerens gab
Det er uklart, hvorfra denne fatale strategi udsprang. Og lige så uklart står det forløb, der førte til elimineringen af hans normale sikkerhedsskjold.

Efterforskningen viste, at Gandhi gik direkte ind i tigrenes gab, uden den beskyttelse, som han normalt fik - og som var vigtigere end nogensinde efter truslerne mod hans liv. Retssagen omfattede kun selve mordet og den direkte planlægning.

Højesteret fandt det dokumenteret ud over enhver tvivl, at De Tamilske Tigre stod bag mordet.

Af de 41 tiltalte er tre af tigrenes øverste ledere blevet udpeget som hovedansvarlige for forbrydelsen, men har ikke kunnet dømmes, fordi de opholder sig udenfor Indien.

Fire personer fik stadfæstet deres dødsdomme, og tre er idømt livsvarigt fængsel. 17 blev sat på fri fod i maj, fordi deres straf var blevet afsonet under den lange sagsbehandling. To blev frikendt og 12 er døde - deriblandt mordersken og tre af hendes medsammensvorne.

Forbindelser højt oppe
Men den netop publicerede Højesteretsdom på 334 tæt maskinskrevne sider efterlader ingen tvivl om, at De Tamilske Tigre havde nære forbindelser til højtstående politikere og indflydelsesrige kredse i New Delhi.

Efter den klare højesteretsdom, baseret på 10.000 sider dokumentarisk materiale og 288 vidner, rejser sig nu spørgsmålet om, hvem der var tigrenes fortrolige i New Delhis politiske cirkler i begyndelsen af 1991.

Sammensværgelse
Teorien om en større sammensværgelse med tråde op til Kongrespartiet eller den daværende regering har fået ny næring og ikke gjort mystikken omkring mordet mindre.


MONUMENT
Rajiv Gandhi-monumentet i Sriperumbudur

Overfladisk set behøvede tigrene nemlig slet ikke frygte Rajiv Gandhi.

Faktum er, at han havde et - tilsyneladende - frugtbart forsoningsmøde med tigrene 10 uger før attentatet, og at Kongrespartiet stod så elendigt i valgkampen, at det var helt usandsynligt, at han skulle bliver nationens leder igen.

Mordet ændrede alt.

På en bølge af sympati vandt Kongrespartiet en jordskredssejr og fik fem år ved magten, inden det var slut i 1996. Betalte Rajiv med sit liv for at partiet kunne genvinde regeringsmagten, og hvem stod i givet fald bag? Eller var det den BJP-ledede regering med støtte fra tamilske sympatisører, som betalte af på gammel gæld ved at eliminere en i forvejen upopulær rival?

Ny undersøgelse
Tidligere justitsminister Subramanian Swamy er en af dem, der har rejst de ubehagelige spørgsmål. Han kræver, at en ny regering nedsætter en Undersøgelseskommission til at finde ud af, hvem de »højtstående borgere« er, som har samarbejdet med De Tamilske Tigre.

»De repræsenterer en national sikkerhedsrisiko og er er kræftbyld i vores demokratiske system. Vi må finde sandheden. Højesterets dom bør vække os til at gøre vores nationale pligt,« lyder hans kampråb.

Lind strøm af gæster
Mens Sonia Gandhi fører valgkamp i det nordlige Indien, og mysteriet om hendes mands skæbnetime er på vej ind under mikroskopet igen, bølger en lind strøm af gæster forbi den lille firkantede bygning af glas og sten.

Den er rejst over de få kvadratmeter i udkanten af landsbyen Sriperumbudur, hvor Rajiv forlod denne verden sammen med 17 andre sjæle for mere end otte år siden, da en tamilsk kvinde med en bombe skjult i sarien gav ham dødskysset.

Dynastiets leder
Udenfor sveder de ufærdige betonkonstruktioner under den ubarmhjertige sol.

Indenfor står en brændende olielampe på gulvet foran et stort hængende portræt af manden, der som Indiras søn og Nehrus sønnesøn førte dynastiet videre indtil hans flamme brutalt blev blæst ud.

Partiet på pumperne
Med ham døde også myten, magien og en drøm.

»Jeg har mødt Rajiv fire gange. Han var ærlig og havde visioner. Siden har partiet fået lov til at korrumpere sig selv. Nu prøver de med Sonia. Men hun dur ikke. Hun er ikke god nok. Derfor vinder BJP valget,« siger den gamle kæmpe mistrøstigt, kaster et sidste blik på portrættet og stavrer ud mod bussen hjem til Bombay.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere