Sitemap | Avanceret søgning |

På demokratiets smalle sti

Tre døgn inden vælgerne i Sirpur i Andhra Pradesh ville have genvalgt Palvai Purushottam Rao til amtsrådet i Adilabad blev valghandlingen udsat på ubestemt tid.

Af JAN LUND og JACOB EHRBAHN (foto)
Publiceret 17-09-1999

Chennai (Madras)

Den populære Rao, der denne gang stillede op for delstatens største parti men siden 1989 har været valgt som uafhængig kandidat, kommer ikke til at forsvare sit sæde.

I onsdags blev han brutalt myrdet.


STEMMEMAGT
Valget i Indien er i fuld gang. De indiske vælgere bliver stadig mere kritiske og krævende, for de er bevidste om værdien af stemmernes magt

Midt på dagen troppede fem unge mænd med partiemblemer på skjorterne op i det valgtravle partihovedkvarter. De spredte sig med præcis skødesløshed. Et par stykker småsnakkede med to af Raos personlige livvagter. De tre andre slentrede ind på politikerens kontor, trak deres pistoler og dræbte ham med fire skud i brystet.

I samme øjeblik blev de to »mandsopdækkede« livvagter likvideret. En tredje blev dræbt i en kort ildkamp med de flygtende mordere, som kom fra den kommunistiske guerillabevægelse Peoples War Group (PWG).

Politistation i ruiner
Udåden blev gennemført med samme militære præcision som en række tidligere PWG-aktioner. Dagen forinden blev en politistation lagt i ruiner og fem betjente dræbt under et angreb fra en svært bevæbnet gruppe på 20 mand. I sidste uge blev en højtstående kriminalbetjent likvideret ved højlys dag i provinshovedstaden Hyderabad.

Optrapningen af terroren er PWGs bidrag til valgkampen i Andhra Pradesh. Ligesom andre radikale grupperinger i Indien bruger de terror og trusler i et forsøg på at true befolkningen til at boykotte valghandlingen.

Men det lykkes ikke.

Trods enorme problemer bare med at gennemføre demokratiske valg i en nation med en milliard mennesker og den tredje verdens infrastruktur, holder demokratiet stand. Det udvikler sig og modnes på godt og ondt.

Politiker-lede
Den indiske vælger bliver stadig mere kritisk og krævende over for de folkevalgte og er bevidste om værdien af stemmernes magt. Men samtidig breder politiker-leden sig i takt med, at denne seneste valgkamp har udviklet sig til ren mudderkastning og personangreb.

Og så er det endda ikke så slemt som mange andre steder i verden, fordi valget styres af den magtfulde Valgkommission. Det er en neutral organisation, der både fastlægger valgdatoer og sætter nogle etiske og moralske rammer for, hvad der kan tillades under en valgkamp.

Forbud mod reklame
For eksempel har kommissionen besluttet at forbyde politiske reklamer og valgkamp på TV. Den har bedt partierne om ikke at gøre forsommerens krig med Pakistan til et emne og har forbudt offentliggørelsen af meningsmålinger undervejs i den månedlange valgproces.

Forbuddet mod meningsmålinger slap kommissionen dog skidt fra. Forleden fastslog en domstol, at forbuddet er i strid med loven. De første målinger fra valgstederne blev offentliggjort dagen efter i enkelte aviser og viste som ventet, at alliancen omkring regeringspartiet BJP står til en sikker sejr.

Personlige angreb
Trods kommissionens bestræbelser på at skabe en værdig valgkamp, har den almindelige vælger alligevel oplevet processen som mere og mere personfikseret. De overordnede emner er forsvundet ud af debatten og blevet erstattet af personlige angreb krydret med ekstreme valgløfter. I Andhra Pradesh lover Kongrespartiet for eksempel bønderne gratis elektricitet.

De store spørgsmål røres der ikke nævneværdigt ved, selv om flere og flere vælgere er begyndt at stille krav gennem medierne eller på vælgermøderne. Efter tre valgkampe på tre år bobler utilfredsheden og frustrationerne under overfladen.

Lav stemmeprocent
Mange vælger den nemme løsning. De bliver hjemme. Stemmeprocenten har været lavere end nogen sinde under de første to valg runder. Den modsatte strømning er vælgere, som kræver, at der i det mindste tages hul på debatten om en løsning af nationens overordnede problemer:

»For realiteterne er, at millioner af mennesker i dette land lever uden vand og elektricitet, med skoler der ikke fungerer og stort set uden adgang til medicin og hygiejne. Efter 52 år og 12 valg har udviklingen nede på jorden været pinagtig langsom,« konstaterer Kalpana Sharma i dagbladet The Hindu.

Forbrugeraktivisten R. Desikan peger på fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og kastevæsen som de store spørgsmål, der viges udenom i den politiske debat, men som nødvendigvis må løses politisk:

»Der er flere uløste end løste problemer i vores samfund. Men politikerne undlader at berøre disse emner, fordi de udmærket ved, at de ikke har haft held med deres forsøg på at løse dem - hvis de da overhovedet har forsøgt.«

I Chennai mener skrædderen D. Nagarajan, at manglen på emner skyldes det korte tidsrum mellem valgene:

»Hvis regeringen sidder hele perioden, kan den bedømmes på dens resultater. Men når den væltes ved den mindste uoverensstemmelse, eksisterer der ingen målestok. Derfor angriber politikerne hinanden, selvom omkostningerne er deres politiske værdighed.«

K. Eswaramurthy, indehaver af en fotoforretning, finder, at opløsningen af de ideologiske fronter skaber problemet:

»Manglen på politiske og personlige principper skaber en form for argumentation som aldrig tidligere set i Indiens historie.«

Forsikringsagenten Subhashini Prakash siger, at Clinton-effekten har ramt Indien: »Indien efteraber Vesten. Så når vestlige politikeres privatliv bliver politiske debatemner, er det kun naturligt for en nation som Indien at følge efter.«

Udtalt stolthed
Men selv om utilfredsheden med valgkampen er udbredt, er stoltheden lige så udtalt. For netop fastholdelsen af demokratiet er måske Indiens største succes siden selvstændigheden for et halvt århundrede siden.

Mens store dele af verden fra Spanien over Sydamerika til de nye afkolonialiserede nationer i Afrika og Asien var diktaturer, formåede en så sammensat og broget størrelse som Indien at holde fast. Selv i vanskelige tider. Da Indira Gandhi delvist satte demokratiet ud af kraft med indførelsen af undtagelsestilstand i 1975, viste det indiske demokrati sig fra sin stærkeste side: Indira blev sat på porten ved næste valg.

Og mens den store nabo Kina fængsler sine demokrater og religiøse fanatikere er der plads til dem alle i det indiske demokrati.

Som monsunen trækker op over landet fra det Indiske ocean, trækker valgene til parlamentet, delstater, amtsråd og kommunale forsamlinger sig op over subkontinentet.

Det er ingen tilfældighed. Da valgkommissionen trådte sammen i april for at finde en valgdato skulle der både tages hensyn til varmen og regnen - ud over sikkerheden og det enorme organisatoriske arbejde.

Løsningen på ligningen blev et valg, der strækker sig over fem valgrunder fra den 5. september til den 3. oktober. Det passer med vejret og med genbrug af en række af de 800.000 tilforordnede på valgstederne.

Sikkerhedsproblem
Det giver også mulighed for at flytte de sikkerhedsstyrker, som er et afgørende fundament for at kunne bringe 605 millioner stemmeberettigede sikkert til urnerne eller de nye elektroniske stemmemaskiner.

Det er nemlig ikke kun i Andhra Pradesh, de antidemokratiske kræfter trives. I Kashmir skyder, bomber og truer muslimske fundamentalister skræmte borgere væk fra stemmelokalerne, og det samme sker i de østlige småstater i gamle britiske protektorat Assam.

Med jævne mellemrum må hær og politi desuden gribe ind overfor lokale småfyrster, som nok går ind for demokrati - men foretrækker kun at se sine egne vælgere gå i stemmeboksen. Eller overfor unge partifanatikere som terroriserer modpartens kandidater og tilhængere.

En indisk valgkamp er stadig ekstrem og voldelig set med vesteuropæiske øjne. Men for hvert valg bliver der mindre og mindre vold og terror i verdens største demokrati.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere