Sitemap | Avanceret søgning |

Døden i svinestalden

Teong Mee Wok har svært ved at holde gråden tilbage, da han fortæller, hvordan den japanske hjernehindebetændelse for blot fem måneder siden først tog alle hans brors grise - og bagefter broderens liv.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND
Publiceret 04-09-1999

Bukit Pelanduk, Malaysia

»Der gik mindre end en uge, fra min bror blev syg, til han døde. Først fik han problemer med at trække vejret og blev svimmel, før han til sidst blev næsten helt blind og døde,«fortæller Teong Mee Wok med rystende stemme.


Grum skæbne
Teong Mee Wok (til venstre) er ulykkelig over broderens grumme skæbne
Foto: HÅVARD BJELLAND

Broderen blev 48 år - og hans kone og børn har i dag forladt gården, der blot står tilbage som en forladt og efter få måneders monsun-rusk stærkt forfalden ruin.

Vi er i landsbyen Bukit Pelanduk 80 kilometer sydvest for Kuala Lumpur i hjertet af Malaysia, hvor den frygtede japanske hjernehindebetændelse rasede indtil for knap et halvt år siden. Alle landsbyens 800.000 grise er i dag væk. Enten fordi de døde af sygdommen, eller fordi de blev slået ned af myndighederne. Også mange af byens 4000 indbyggere blev smittet - og alene i Bukit Pelanduk døde 85 mænd, kvinder og børn af hjernehindebetændelse.

Forskerne har ingen præcis viden om, hvordan smitten opstår. Det er opfattelsen, at flagermus er de første smittebærere, og at svinene smittes, når de gnasker flagermusenes eskrementer i sig. Smitten overføres til mennesker af myg, der suger blod hos både svin og mennesker. Forskerne har udpeget en særlig myg - culex mosquito - som især er aktiv fra solnedgang til morgengry.

Mange rejst bort
Forskerne kender ingen eksempler på, at smitten kan spredes fra menneske til menneske, og derfor er det især mennesker, som lever tæt på deres svinestalde, der er udsat for smittefare. For få år siden konstaterede man et udbrud af den dødelige sygdom hos en lille flok heste i Australien. Det er foreløbelig det eneste registrerede tilfælde, og hestene blev omgånde slået ned, og der har ikke siden været konstateret nye smitteudbrud.

Byen Bukit Pelanduk, der indtil sygdommen slog ud, var centrum for Malaysias lovende produktion af svin, ligner i dag en udbombet og forladt by. Alle var afhængige af svineavlen - og alle er berørt af katastrofen. Enten fordi de har mistet familie eller venner - eller selv været syge - eller fordi de har mistet deres arbejde og dermed deres livsgrundlag. Mange er rejst bort for at finde arbejde andre steder - nogle helt til Thailand eller Singapore.


Ruin
Grisestalden, som tilhørte Teong Mee Wok. Alle grisene og broderen er døde.
Foto: HÅVARD BJELLAND

Overalt møder vi samme deprimerende syn:

Store, tomme og forfaldne svinestalde omgivet af enorme massegrave, hvor bulldozerne i al hast har begravet tusindvis af døde dyr.

Wong Sing Huat i udkanten af Bukit Pelanduk mistede 450 grise. De ligger nu gravet ned bag hans rodede baghus - hvor store jordbunker og resterne af den tidligere svinestald vidner om de hektiske dage, da myndighederne uden hensyn til svineavlerne gjorde alt for at stoppe den frygtede sygdom, der dræber både dyr og mennesker.

Ligesom de fleste andre indbyggere i Bukit Pelanduk er Wong Sing Huat kineser. Og netop den kinesiske afstamning kan være en af grundene til, at regeringen - og dermed det muslimske flertal i Malaysia, der ikke spiser svin - ikke har haft travlt med bagefter at hjælpe de ulykkelige mennesker, der har mistet deres eksistensgrundlag. For Wong Sing Huat, hans kone og to børn er der derfor ikke meget håb for fremtiden:

Jeg tror ikke, vi nogensinde kommer ovenpå igen - i hvert fald kommer jeg aldrig til at avle grise igen - så nu prøver jeg med lidt bønner og fisk, forklarer han uden at vise den store begejstring, mens han peger på et par rækker med bønner og to store baljer med lidt vand placeret midt i det, der engang var svinefarmens foderhus.

Svineavlerne har fået cirka 100 kroner i kompensation pr. gris fra regeringen, men det er under halvdelen af, hvad de kunne sælge dem for før ulykken. Derfor er mange nu fanget i en gældsfælde, og må de næste mange år betale af på gælden for de svin, der døde - uden at have lov til at forsøge at avle nye. Regeringen har nemlig udstedt forbud mod svineavl i hele området - og i stedet opfordret svinefarmerne til at finde anden beskæftigelse.

Optimist
Ti af Wong Sing Huats naboer blev syge, men alle overlevede. Han kender dog fire, der aldrig vågnede op, efter at den japanske hjernehindebetændelse sendte dem i dyb koma.

I modsætning til explorerholdets deltagere er ingen af beboerne i landsbyen blevet tilbudt vaccination mod den grusomme sygdom. Måske fordi myndighederne frygtede, at en vaccination kunne forværre epidemien, mens den var på sit højeste.

Lidt længere nede ad vejen - forbi bunker af afbrændte griseknogler og endnu en lang række forladte grisestalde - bor svineavleren Tiong Ah Tee, der mistede 2000 svin. Han er i dag arbejdsløs - men ser alligevel lidt mere optimistisk på fremtiden:

Jeg har en god opsparing og tror på, at vi får lov at starte igen. Jeg har selv boet her i 30 år og overtog dengang gården fra min far. Og jeg kan ikke se, hvad jeg, min kone og vores seks børn ellers skal lave, forklarer han.

Forleden opfordrede en repræsentant for myndighederne op mod 60 procent af svineavlerne til at opgive deres job, og finde andre ting at avle som landmænd. Ifølge landbrugsmyndighederne er svineavl i Malaysia simpelthen for usikkert. Med henvisning til erfaringer fra Tyskland og Taiwan, hvor der for nylig har været små udbrud af den japanske hjernehindebetændelse, vurderer eksperterne, at sygdommen vil bryde ud i Malaysia hvert sjette år, hvis ikke mange af landets 1800 svineproducenter drejer nøglen om.

I stedet foreslår man, at landmændene kaster sig over avl af skildpadder, ål og frøer, som kan eksporteres til blandt andet Kina.

Truet af konkurs
Det er sådanne opfordringer, der har fået mange af svineavlerne til at føle sig chikaneret af det muslimske flertal i Malaysia. En svinefarmer fortalte således til en lokal avis, at han overhørte en samtale mellem to malaysiske sundhedsarbejdere med følgende ordlyd: Dette er en god mulighed for at få lukket alle grisefarme.

Ikke desto mindre lever op mod 300.000 mennesker i Malaysia direkte eller indirekte af landets 1800 svinefarme. Cirka 1000 farme er blevet lukket siden udbruddet af japansk hjernehindebetændelse, der begyndte i november 1998 og først kom under kontrol i april i år. Og de fleste af disse farme er i dag truet af konkurs. Økonomer vurderer, at produktionen af svinekød i Malaysia har en værdi af cirka 4,8 milliarder kroner, mens eksporten løber op i omkring 800 mio. kr.

I hele Malaysia er langt over 100 mennesker døde af japansk hjernehindebetændelse.

Vort besøg i Bukit Pelanduk slutter på et lille, kinesisk madsted midt i byen. Vi er så sultne, at vi bare skal have noget mad. Det bliver til ris og kylling - og en salat bestående af bønner og små stykker grisekød.

Vores chauffør spiser ingenting.

Måske fordi han er muslim.

Måske fordi han er bange for, at smitten fra den dødelige sygdom stadig hænger over landsbyen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere