Sitemap | Avanceret søgning |

De sultne spøgelsers by

Rejsende, der var gennem Singapore for bare nogle få år siden, vil hurtigt opdage, at den stramme nakkeknude er løst op, så håret nu falder blødt om et ansigt, der er frisket op med en smart makeup.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 04-09-1999

Singapore

Klicheerne er så slidte, at de fleste, der kommer til Singapore for første gang, selvbekræftende konstaterer, at det er dog et sterilt og kedeligt sted.


Løvens by
Singapores skyskrabere går det i dag ud for agerbondens bakkede marker og gaderne for de livgivende vandløb
Foto: HÅVARD BJELLAND

Den eneste snert af lidt spænding er den obligatoriske advarsel ved paskontrollen om, at der er dødsstraf for at bringe narkotika ind i den renskurede østat.

For i »this fine city« (i dobbeltbetydningen fin by og bøde by), som T-shirts med påtrykte forbudsskilte selvironisk proklamerer, er det ganske vist, at singaporeanerne holder et vågent øje med, hvem der smider et cigaretskod på gaden, glemmer at trække op på toiletter eller gnasker på illegalt tyggegummi.

Singapore var en paranoid by. Og som klicheen reproducerer historien, har byen ikke selv kunnet gøre noget ved det. Udstødt af Malaysia i 1965 fandt den sig klemt mellem to uvenligt stemte store naboer. Overlevelse syntes håbløs for den lille stat (nogenlunde på størrelse med Bornholm) så fattig på naturressourcer, at den må købe sit vand hos naboen.

Kommunistiske rebeller og racespændinger gjorde kun det tropiske klima endnu mere trykkende og indeklemt. Men i stedet for at gå i druk og opium, som Sommerset Maughams frustrerede plantagefruer og snobbet bøvede britiske koloni-officerer i Hotel Raffles barer, udstak regeringen under den nu tilbagetrukne ældre statsmand, Lee Kuan Yew, en overlevelseskur bestående af disciplin, jernvilje, tvungen sammenhold og ubetinget lydighed.

Tid for bløde ord
Nu, hvor Singapore for længst har krydset historiens vandskel, og trukket sig selv op ved håret til en af verdens rigeste og mest fremgangsrige stater, er der kommet nye ord ind i det ambitiøse nationsbyggeri. Bløde ord som konsultation, kreativitet, velvilje og åbenhed.

Anti-narkotika-patruljerne sniffer stadig vagtsomt rundt - ikke mindst i underskoven af nye diskoteker og natklubber - og grænsepolitiet patruljerer med lige stor omhu rundt om øen i jagten på illegale indvandrere.

Men rejsende, der var gennem Singapore for bare nogle få år siden, vil hurtigt opdage, at den stramme nakkeknude er løst op, så håret nu falder blødt om et ansigt, der er frisket op med en smart makeup.


Kurser
Dagens børstal studeres.
Foto: HÅVARD BJELLAND

Den ene ting, der har gjort billedet af Singapore som en barnepige-stat med småkomiske bøderegler til en irriteret kliche, er Internettet. Et museklik borte, 24 timer i døgnet og nærmest uregerligt, må informations-motorvejens anarkistiske kaos have givet den enevældige regering (oppositionen har tre ud af 175 pladser i parlamentet) et glimt af paradis og et anslag til en blodprop på samme tid.

Elektronisk handel på Internettet synes som skabt til Singapore. Det kræver ikke land eller naturressourcer, og bedst af alt, kaster det milliarder af dollars af sig.

Vesten på nettet
Men Internettet rejser også problemer for de mere kontrol-krævende politikere og de mere konservative kredse i alle etniske samfundslag. For med e-handel kommer også web- og chat-sider, som uhæmmet missionerer for vestlig demokrati-opfattelse, privatlivs-fikseret ytringsfrihed og anden kulturimperialisme eller som misbruger sine gigabytes til racistisk had og pornografi.

Singapore forsøger at holde informations-stormfloden tilbage ved at indføre et betalings- og stopsystem ved kommunikations-motorvejens indkørsler, på samme måde som de kontroller nedtagningen af satellit-TV via monopolstyrede betalingskanaler - omhyggeligt censurerede for uønskede programmer og film med våde kys og sexscener.

Har man levet i Singapore i nogen tid, opdager man langsomt, at der også er et helt andet Singapore, der gør sig andre overvejelser i tilværelsen end blot at tjene penge og pudse det spejlblanke image.

Urgammel tradition
Når således milde vinde smyger gennem de supermoderne forretninger og banker i skyskrabende spejlglas-bygninger er det ikke air-condition alt sammen. De fleste af bygningerne er nemlig specielt designet til at tiltrække selve universets gode vind, som vil bringe held, lykke og sundhed til dem, der åbent tager imod den.

Det er Fung Shui, en urgammel kinesisk blanding af filosofi, videnskab og overtro, som de mange millioner eksil-kinesere over hele Sydøstasien vender sig til, når de skal bygge hus eller indrette deres kontor, forretning eller hjem.

Fung betyder vind, og Shui vand, og den gode vind kommer med de positive energier, som det gælder om at holde fast på. Det er f.eks. helt håbløst at bygge et hus, så man fra hoveddøren kan se direkte ud gennem et vindue, forklarede en Fung Shui-ekspert os.

»Så farer den gode vind jo bare tværs igennem huset uden at efterlade sine gode energier,« understregede han.

Fung Shui defineres som en slags universel økologi, hvor det gælder om at skabe balance mellem alle ting - fysiske som åndelige - så man kan tiltrække de gode og undgå ulykker, sygdom og ruin. Vand spiller en væsentlig rolle, og derfor er der så mange springvand i Singapore, der alle som en lader vandet springe ind imod huset, det er rejst uden for. Ellers ville lykken og pengene strømme væk med vandet.

Der er et utal af den slags simple Fung Shui-regler, som de færreste kan holde styr på, for op gennem årtusinderne er Fung Shui blevet en frygtelig indviklet blanding af astrologi, filosofi, videnskab og overtro.

Singapores skyskrabere gør det i dag ud for agerbondens bakkede marker og gaderne for de livgivende vandløb. Den 30-etagers ejendom, dette Explorer-holds lokalkorrespondent bor i, er bygget med et meget stort firkantet hul i midten. Det giver plads til, at en af de store drager, som vogter over Singapore, kan flyve igennem huset og jage onde ånder væk, når den om morgenen flyver ned til havet for at tage bad.

Netop i disse uger sker der også meget mærkelige ting på ejendomsmarkedet her i byen. Vi er i den månefase hvert år - i år fra den 11. august til 9. september - hvor der ikke bliver sat huse til salg, for der er ingen købere.

Prøvelsens måned
Det er de sultne spøgelser - Zhong Yuan Jie - der har deres fest i denne syvende måne-måned, og for buddhister - og dem er der flest af blandt Singapores kinesere - er det en prøvelsens måned, der ærer mindet om den trofaste søn, Mu Lian, som forgæves søgte at give sin afdøde mors ånd lidt føde i dødsriget.

Den buddhistiske legende ved, at det mad, Mu Lian stillede frem, omgående blev grebet af andre sultne spøgelser, og det var kun med Bhuddas indgriben, at den trofaste søn blev i stand til at hjælpe sin mor.

Taoister - og dem er der også en god del af blandt de mandarin-talende kinesere - tror derimod, at det er porten til helvede, der åbner sig på den først dag i syvende måned, og at ufødte sjæle da vandrer op til verden efter føde og andre nødvendigheder.

Når dette har indflydelse på ejendomsmarkedet - og på mange andre af dagliglivets gøremål - er det, fordi det anses at være forkert og meget uheldigt at indgå vigtige aftaler eller starte nye ting, mens de sultne spøgelser er på spil.

»Traditionelt vil ingen kineser drømme om at starte noget som helst, det være sig huskøb, forretning eller giftermål, i den syvende måned, hvor de sultne spøgelser leder efter føde. For ved at begynde på noget nyt kan man opskræmme spøgelserne, som vil vende tilbage og bringe uheld for resten af året og måske resten af livet,« forklarede en ejendomsmægler.

Det handler om penge
Han brugte så den stille måned til at få pudset golfformen lidt af. Det må give godt at være ejendomshandler. Et golfklub-medlemskab koster mellem 200.000 og 400.000 kr. For nu at bringe historien tilbage til det Singapore mest af alt handler om: Penge!

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere