Sitemap | Avanceret søgning |

Sammen hver for sig

Kampen for en fælles fremtid føres af effektivt adskilte racer.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND (fotos)
Publiceret 31-08-1999

Kuala Lumpur

I nattoget fra Kota Bharu til Kuala Lumpur får explorerholdet for alvor øjnene op for, hvilket multietnisk samfund Malaysia er:

Passagererne er en farverig sammenblanding af muslimske kvinder med tørklæder om hovedet, moderne kinesere i sidste nye, dristige skrig, indere med deres karakteristiske røde mærke i panden og almindelige malajer i almindeligt tøj - krydret med nogle få hvide turister iført rygsækfolkets khakifarvede uniform.


TØRKLÆDER I DETAILHANDELEN
De muslimske kvinder bærer tørklæde og kender - som de øvrige befolkningsgrupper - deres plads i samfundet

Malaysias befolkning er på én gang både stærkt raceadskilt - og samtidig samlet i kampen for en fælles fremtid.

Og den 26-årige kineser Lee fra Kota Bharu ser intet forkert i, at hun og alle andre kinesere bliver behandlet udfra deres racemæssige tilhørsforhold - og ikke udfra deres kvalifikationer i øvrigt - selv om det betyder, at kinesere, indere og andre minoriteter på en række områder bliver stillet dårligere end de indfødte malajer, både når det handler om job og om uddannelse.

På samme måde anser hun det som den naturligste ting i verden, at hun taler kanton-kinesisk med sine kinesiske veninder, mens hun bruger malaysisk, når hun taler med malajerne.

Lee er tredjegenerationsindvandre - og har aldrig været i Kina. Alligevel har hun kinesisk som modersmål, ligesom inderne har indisk som deres modersmål.

Malaysisk virkelighed
For en dansker lyder det som en total mangel på integration - men sådan er virkeligheden i Malaysia. Og meget tyder på, at de klare skel mellem racerne er med til at skaffe de forskellige grupper en egen identitet, så de kan stå sammen om at skabe et homogent samfund.

Raceadskilte skoler er et af midlerne:

Det er op til forældrene selv at vælge, om de vil have deres børn til at gå i kinesisk skole - og lære kinesisk som deres første sprog - eller ej.

»Jeg blev - ligesom de fleste andre kinesiske børn - sendt i en kinesisk skole,« fortæller den 26-årige Lee, der ikke alene behersker kinesisk og malajisk perfekt, men også taler flydende engelsk.

Traditionelt skolevalg
På tilsvarende vis vælger de fleste indere at sende deres børn til indiske skoler, ligesom et stigende antal muslimske malajer vælger at sende deres børn til muslimske skoler, hvor de bl.a. lærer at læse Koranen på originalsproget arabisk.

Først efter grundskolen SKAL alle børn lære malajisk.

Opdelingen af befolkningen efter racer hænger sammen med den særlige befolkningssammensætning i Malaysia: 54 procent er malajer, 35 procent kinesere og ti procent indere, mens den sidste godt en procent består af små minoritetsgrupper.

For at undgå raceuro, jalousi og misundelse mellem de forskellige racer er der indført kvoter på en række områder - både hvad angår uddannelse og offentlige jobs.

Malajerne har det hårdt
I Malaysia er det malajerne, der har sværest ved at klare sig i konkurrencen. Det skal kvoteordninger forsøge at rette op på. Men ifølge regeringen gør malajerne ikke selv nok for at få en uddannelse.

Derfor har premierminister Mahathir gang på gang tryglet sine egne racefæller - bumiputras - om at gøre som kineserne og inderne og sørge for at få en ordentlig uddannelse.

Dog uden den store succes.

Selv om malajerne ifølge loven er sikret 55 procent af studiepladserne på universiteter og højere læreanstalter, er det kineserne og inderne, der klarer sig suverænt bedst.

Og på grund af bedre uddannelse og dermed bedre jobs er det i dag stadig primært kineserne og inderne, der sidder på den økonomiske magt, mens det i kraft af befolkningsflertallet er malajerne, der sidder på den politiske.

Tro kontra uddannelse
Nogle mener, at malajernes muslimske tro hindrer dem i at få en ordentlig uddannelse. Og premierminister Mahathir har da også gentagne gange advaret malajerne om ikke at bruge alle deres kræfter på at studere religion og kritisere regeringen, mens kinesere og indere sørger for at få sig en god uddannelse.

Hvis uddannelsesgabet mellem racerne får lov at vokse yderligere, kan det gå som i nabolandet Indonesien, hvor der sidste år udbrød voldsomme raceuroligheder, frygter Mahathir.

I Indonesien udgør kineserne kun fem procent af befolkningen, men har også her stor økonomisk indflydelse.

Og netop jalousi og misundelse var formentlig årsagen til, at mange indonesere sidste år kastede deres vrede på kineserne og angreb og plyndrede deres forretninger, da den økonomiske krise satte ind.

Noget tilsvarende skete i Malaysia i 1969, da blodige etniske uroligheder rystede landet, der lige var kommet ud af to årtiers bittert opgør med kommunistiske rebeller.

Siden da er kinesernes indflydelse ikke blevet mindre - og der skal ikke megen social eller religiøs uro til, før Malaysia kan blive et nyt Indonesien.

Men i går var der ingen forskel på indere, kinesere og malajer. Alle festede for at fejre nationens første 42 år som selvstændig stat - og deres fælles fremtid.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere