Sitemap | Avanceret søgning |

Det forgiftede paradis

Farverige bjergstammer oplever i stigende grad, at den illegale narkotrafik har forgiftet deres krav om at få thailandsk nationalitet og lige rettigheder.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND (fotos)
Publiceret 27-08-1999

Chiang Dao

Mae Nga vender den sammentyggede klum af betelblade mellem de blæksorte læber og gemmer den i mundvigen, inden ansigtet flækker i et varmt smil.


Traditioner under pres
Stammefolkene i det nordlige Thailand er truet fra mange sider - myndigheder, narkogangstere, private hære og vestlig tankegang
Foto: HÅVARD BJELLAND

Hun er midtpunktet for en livlig diskussion mellem en thailandsk talende tolk og hele hendes klanklædte landsby foran provins-administrationen i Chiang Dao.

Lisu-klanen er kommet ned fra landsbyen i bjergene tæt under grænsen til Burma for at protestere mod, at Mae Ngas barnebarn ikke kan få lov til at forsætte sin skolegang til en højere eksamen.

Skønt født i Thailand i syvende generationsled er Mae Ngas 14-årige sønnesøn Seniku ikke thailænder, men en uregistreret etnisk nomade, som thailandske topledere omtaler som »illegale indvandrere.«

Krøllet identitetskort
Mae Ngas gamle krøllede idenditetskort er klanens eneste officielle dokumentation for, at den har levet i Thailand i mere end et halvt århundrede. Selv siger de, at de altid har levet i grænselandet med slægtninge på begge sider af de ukortlagte bjergekamme, som deler Thailand og Burma i den nordligste Chiang Rai-provins.

Som det thailandske narkotika-politis gæster måtte vi køre videre ud til grænseposterne, og fik aldrig at vide, hvad lisu-klanen fik ud sin demonstration.

Men med alle forbehold om ukendskab til stammefolks sky natur kunne de sammenbidte ansigtsudtryk på de kvinder, der kom ud fra administrationsbygningen, godt give indtryk af, at de havde haft endnu et mismodigt møde med thailandske myndigheder.

Guvernøren langer ud
»Disse illegale indvandere fylder vore hjem, vores by - de tager vore job og ødelægger vore ressourcer, vore vandløb, vore skove. Disse mennesker vil kun skabe nye problemer, som ikke vil være mindre end de aktuelle illegitime narkoproblemer. De vil sætte børn og børns børn over det hele. Vi har allerede 1,6 millioner i vores provins...«

Disse ord fra Chiang Mai-provinsens guvernør blev fremsat den 20. juli i en officiel kommentar få timer før, 1600 politifolk militant stoppede en sit-in-demonstration for de etniske bjergfolks krav på thailandsk nationalitet og lige rettigheder.

En illusion fattigere
Havde stammefolkene et håb om, at den social-liberale regering i Bangkok var mere forstående overfor deres krav, gjorde politiaktionen i Chiang Mai dem en illusion fattigere.


Traditionel klædning
Klanens farver
Foto: HÅVARD BJELLAND

»De, der ønsker at leve på thailandsk jord, må være thailændere... Regeringen må tage hånd om thailandske indbyggere først og andre grupper senere,« forsvarede en fremtrædende minister guvernørens politiaktion.

Thailandsk lov om nationalitet har siden 1913 givet enhver, der er født og opvokset i Thailand, en ret til at kræve statsborgerskab. Men oppe i bjergene er det ikke helt så enkelt at få lovens krav og virkeligheden i at passe sammen.

Fødselsattester, som kan dokumentere et retskrav, er ikke almindelige blandt bjergfolkene - som lisu-klanens demonstrationen i Chinag Dao gav os et konkret eksempel på - og i årtier har stammefolkene selv afvist enhver tilnærmelse fra thailandsk side.

Slanger i paradiset
Sky og klanbundne til deres egne stammer har de fastholdt de deres traditionelle levevis, deres egenartede klæder, mad og kulturvaner.

Men deres naturskønne paradis er blevet indtaget af slanger, og mere end etniske fordomme er det slangeredernes gift - den illegale narkotika - der har givet næring til de thailandske myndighederes ukarakteristisk, skarptkantede afstandstagen til de stammefolkenes ligeretskrav.

Der lever mere end 30 etnisk forskellige stammefolk i det nordlige Thailand, og af dem har Narcotics Supressions Bureau sortlistet fire stammer - Hmong, Wa, Akah og Shan - som de mest involverede i den illegale narkotika-trafik.

Heroin og amfetamin
Hmongerne, der oprindelig kommer fra Laos, er mest aktive i grænse-baglandet, mens de tre andre stammer lever på begge sider af den thailandsk-burmesiske grænse, hvor de mange illegale amfetemin-fabrikker og heroin-destillerier ligger gemt.

»I alle samfund er der gode og dårlige mennesker, men det er unfair at drage den konklusion, at alle bjergfolk er medlemmer af narkotika-ringe, fordi politiet vitterlige har grebet mange stammefolk på fersk gerning,« mente vores kvindelige thailandske tolk.

Men hun sagde det først efter at den interviewede thailandske officer i narkotika-politiet var gået.

Sporadisk kortlagt
Det meste af grænselandet i nord og vest er skovklædte bjergkamme, som kun sporadisk er kortlagt, men hvor stammefolk gennem tre århundreders krige mod Burma har kunne tjene som de fremskudte efterretningskilder, der kunne sikre den militære sejr.

Disse strategiske betragtninger gælder stadig, selvom invasionstruslen i dag mest består af narkotika og fundamentalistiske ideologier, men stammefolkenes loyalitet er delt.

Kongen forgudes
De nærer en hengivenhed for kong Bhumipol, som åbent kommer til udtryk på blomstersmykkede billeder i deres landsby, men de har en dyb og indgroet disrespekt for de civile og militær thailandske myndigheder, som, de føler, ser ned på dem.

Lisu-stammen har levet i Thailand i mere end 100 år, sagde vor guide henkastet på en udflugt, hvor vi skematisk besøgte »de farverige stammefolks landsbyer, red på elefant og sejlede på bambus,« som brochuren lovede.

Hun nævnte blot ikke, at Mae Nga og hendes klan stadig må kæmpe for ligeret - og deres børns adgang til en bedre uddannelse.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere