Sitemap | Avanceret søgning |

Génvejen til superris

Udviklingen af génmanipulerede ris truer det traditionelle bondesamfund.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 26-08-1999


EN MILLION RISMARKER
Gennem århundreder har de utallige små parceller givet Thailands antikke navn indhold og mening

Med fødderne i vand til anklerne planter to krumbøjede kvinder med øvet håndelag de små lysegrønne risplanter i snorlige rækker.

De kiggede lidt forundret op, da eksprestoget fra Bangkok stoppede på det lille trinbræt, som det normalt blot suser forbi, seks gange i døgnet.

Men de genoptog uforstyrrede deres arbejde efter at have konstateret, at tre søvndrukne europæisk udseende rygsæks-reportere var hoppet af toget og nu stod på det lille trinbræt, som var de faldet ned fra månen.

At følge de to kvinders møjsommelige arbejde var det absolut mest interessante, vi kunne foretage os, mens vi rødørede ventede på bumletoget, som kunne bringe os tilbage til den station, vi uopmærksomme var slumret forbi.

Khoe Katien er et jernbanespor forbi nogle få simple skråloftede bræddehuse, halvt skjulte af høje, yndefuldt svajende bambus og skyggefulde træer med klaser af gule blomster draperede i det mørkgrønne løv som lysende guirlander.

Det uundværlige banyan-træ, hvor rutebilen stopper og landsbysladderen udveksles, ligger overfor den dukkehus-detajlerede stationsbygning med den grøn-nistrede slyngplante, der har overgroet billetlugen.


Génvejen til superris (2)

Khoe Katien -

Men placeret midt i et hav af lysegrønne rismarker er Khoe Katien også en af de myriader af små upåagtede juveler, som i mere end 800 år har givet mening og indhold til Thailands antikke navn Lanna - "Landet med en million rismarker".

Thailands brødkurv
De sirligt anlagte og omhyggeligt overrislede rismarker er Thailands brødkurv, og en rejse fra syd til nord lader os følge hele processen, fra risbondens slidsomt vender de afbrændte stubbe med sin »jern buffalo« - den mekaniske plov, der har afløst vandbøflerne - over de rygbøjede kvinders travle fingerarbejde med de forspirede risplanter og efterfølgende lugearbejde, til endelig de modne ris kan høstes, og de tunge neg bæres hjem til tærskning.

Ude i dette lysegrønne rishav slår livets rytme i sin egen tidløse takt. Selvfølgelig sker der hele tiden forandringer. Men på trods af TV og de voksende krav om øget produktion, der har nødvendiggjort kemikalier, kunstgødning og mekaniserede plove, udstråler risbonde-familierne en uforknyt livsglæde og tro på det traditionelle livs værdier.

Traditionerne falder
Men hvor længe endnu vil rismarken smile?

Risbonden Koh Phanwa er ikke så sikker på, at hans søn bliver risbonde.

»Jeg har dyrket de samme rismarker, som min far overtog fra sin far, og selvom jeg får stadig flere tønder ris hvert år, er det ikke mig, der tjener flere penge.«

Koh Phanwa er sin landsbys "phu yai ban", en folkevalgt leder, der ofte har mere indflydelse i sin landsby end nogen regeringsudpeget myndighedsperson.

I Bangkok Post skrev han kritisk om et statsligt forsøgsprojekt omfattende gen-manipuleret sædekorn og hybride ris-sorter, der - modstandsdygtige overfor de mest ødelæggende indsekt- og skimmelangreb - er udviklet af den amerikanske kemikalie-koncern Monsanto.


Génvejen til superris (3)

»De nye ris-sorter kan vise sig farlig for den thailandske ris, for vore sorter er et resultat af generationers omhyggelig behandling og udvælgelse af de bedste og mest egnede ris,« advarede Koh Phanwa.

Ideologisk ritualsnak
Men der er også i Thailand megen ideologisk ritualsnak bag kritikken af gen-manipulerede fødevarer og nye super rissorter.

NGO-organisationen Biothai, som arbejder tæt sammen med danske NGO'ere i et globalt Pesticide Action Netværk, finder det f.eks. særligt »upassende,« at den thailandske regering samarbejder med Montsanto, fordi den amerikanske koncern udviklede og producerede den løvfældende - og, viste det sig, kræftfremkaldende - gift Orange Agent, som amerikanske fly tæppebombede Vietcongs skjulesteder med i Vietnam.

»Monsanto forsøger at skabe sig et nyt image som en »livsskabende« virksomhed, der vil gøre, hvad den kan for at føde verden,« siger Biothai.

Det nye årtusinde vil bringe drastiske forandringer til de thailandske risbønder, hvis udviklingen går, som regeringen i Bangkok og forskerne på International Rice Reserach Institut (IRRI) forventer det.

Allerede til foråret vil de første thailandske rismarker blive tilplantet med en ny super-ris, som eksperterne håber vil kunne afhjælpe den sult, der truer halvdelen af verdens befolkning i næste årtusinde.

Ris som basisføde
I 2025 skønnes verdens befolkning at være vokset fra nu 6 milliarder til 8,5 milliarder, og halvdelen deraf vil have ris som basisføde.

For at kunne imødekomme behovet skal risproduktionen i de mellemliggende år øges med 60 pct til mindst 900 mio tons.

»Vi må kunne gøre det med mindre land, mindre vand, mindre arbejde og færre kemiske midler,« siger Gurdev Khush fra Manila-baserede IRRI.

I 60erne lancerede IRRI de såkaldte dværg-rissorter, som på 25 år fordoblede den globale risproduktion.

Den nye superris, udviklet fra en gen-bank med mere end 2000 forskellige rissorter, er lidt højere og lidt kraftigere, men det afgørende er, at grotiden er reduceret fra 160 dage til 110 dage, hvilket betyder at man sine steder vil kunne høste tre gange om året.

»Fremtidens ris vil sippe og ikke slupre vand,« forklarede en Verdensbank-ekspert os på vort hotel i Chiang Mai.

2000 tons vand
Vi har nok kunnet se risen soppe i vand, når vi kørte forbi de lysegrønne, vandspejlsglimtende rismarker.

Men at det kræver 2000 tons vand for høste en tons ris, var ikke en del af vores paratviden.

Men alt dette blev vi klogere på, bare fordi vi sov en station for langt, og i ventetiden kun havde to travle krumbøjede kvinder i en rismark at se på.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere