Sitemap | Avanceret søgning |

Et spinkelt håb i slummen

Trods elendigheden i den thailandske hovedstads slum er der blandt beboerne et spinkelt håb om en bedre fremtid. Mange unge prøver at uddanne sig, og et TV og en motorcykel findes i alle hjem.

Af KRISTIAN NYSTRØM, LARS FROM og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 18-08-1999

Bangkok


FLASKESAMLER
For Durian er der i øjeblikket kun en enkelt dags arbejde om ugen med at samle flasker til genbrug

Efter to års massiv, økonomisk krise pibler et spinkelt håb om en smule social retfærdighed nu frem blandt Thailands millioner af fattige.

Selv blandt de allerfattigste i slumkvarteret Klong Toey midt i millionbyen Bangkok er håbet om en bedre fremtid langsomt ved at afløse desperation, kriminalitet og narkomisbrug.

Affaldet ligger ganske vist stadig meterhøjt mange steder - ligesom stanken fra råddent affald og kvalmende kloakvand river i næseborene.

Men håbet lever. Ikke mindst blandt børnene.

De fleste i skole
Trods den trykkende hede og monsunregnen, der dagligt omdanner slumkvarterets smalle stier til svulmende floder, var de fleste børn enten i skole - eller i fuld gang med at lave dagens lektier, da Explorerholdet besøgte Klong Toey.

Og de unge har ikke bare håbet - de har også viljen til at gøre noget ved problemerne. I et af blikskurene traf vi de fire 17-årige drenge Kurakorn Saejei, Somsak Pievkam, Tipcham Rattanachai og Nathapol Tomyim.

Ungdomsprojekt
Sammen er de i fuld gang med at realisere projekt Ungdom for 2000 - et projekt der samler unge fra hele Bangkok om at bekæmpe tre af slummens største problemer - narko, AIDS og kriminalitet.

De fire drenge er meget bevidste om, at vi i den vestlige verden anser demokrati som det kodeord, der skal føre hele kloden ind i det næste årtusinde. Men for dem er uddannelse, penge, mad og arbejde en forudsætning - før ordet demokrati får nogen mening.

»Uden social retfærdighed - intet demokrati«, fastslår Nathal Tomyim, der er fast besluttet på at blive advokat.

Svært at studere
Normalt kan børn fra slumkvarteret ikke få lov at studere, fordi de ikke har nogen fast - og lovlig - adresse. Men med hjælp fra sin lærer har Nathal Tomyim fået lov at læse videre. Det vil han bruge til at hjælpe andre.

»Jeg er en af de meget få, der har fået lov at studere. Det skal bruges til at hjælpe andre. Derfor vil jeg være advokat, så jeg kan hjælpe andre med at finde en vej ud af slummen,« forklarer han.

De unge har allerede fået hjælp af en række frivillige organisationer, men ønsket om forandring er så stort, at gruppen nu også har bedt Thailands regering om støtte.

Klong Toey er med op mod 100.000 beboere Thailands største slumkvarter. Men selv om håbet spirer, er der fortsat massive problemer. Et af de største er narko. I øjeblikket bliver børn helt ned til syv-års alderen af deres forældre tvunget til at fungere som narkokurerer.

Mange forældre er i så håbløs gæld til aggressive lånehajer, at de ikke ser anden mulighed end at tvinge deres egne børn til at hjælpe narkobagmændene - børnene kan trods alt ikke arresteres, hvis de bliver fanget af politiet.

Samtidig florerer brug af især amfetamin blandt børn helt ned til 11 år, fortæller hjælpearbejdere, der fra hele verden kommer til Thailand for at hjælpe de mange fattige. Andre børn forsøger at finde trøst ved at sniffe lim, mens enkelte er afhængige af heroin.

Slumkvarteret ligger klos op ad Bangkoks havn - og her kan narkobagmændene få al den narko, der skal til, for at skaffe nye emner til både prostitution og kriminalitet.

Arbejde på havnen
Havnen er dog også en fordel for beboerne i Klong Toey. Hver morgen stiller lejrens mænd sig op på lange rækker i håbet om et få et dårligt betalt job på havnen for en enkelt dag. Tidligere var der masser af arbejde at få - men selv om Thailands værste krise er overstået er der fortsat mange, der hver dag må gå forgæves - og lede efter andre måder at skaffe mad til familien.

Det er gratis for børnene i slumkvarteret at gå i skole, men da de fleste bor her ulovligt, er børnene ikke registreret af myndighederne. Og har man ingen fødselsattest - kan man heller ikke bestå skolens eksamen. Derfor gør mange børn aldrig deres skole færdig.

Klong Toey er fyldt med kontraster.

Selv om fattigdommen er udtalt med huller i både loft og tag i de fleste blikskure eller hytter, har alle familier eget TV og egen ventilator. Og da vi besøgte lejren lå folk mange steder på jorden - eller gulvet - og sov i middagsvarmen - mens fjernsynet drønede om kap med den elektriske ventilator.

Mindst én motorcykel
Samtidig har de fleste hjem mindst én motorcykel parkeret udenfor, ligesom et billede af kongefamilien, overalt har en dominerende placering i hjemmet. Men børnenes legeplads kan kun betegnes med et ord: Slum.

For et par år siden fik lejren lagt vand og strøm ind, ligesom mange af stierne fik klasket et lag cement på, så man ikke længere skal vade rundt i mudder, såsnart monsunregnen sætter ind.

Men selv om mange ting er blevet bedre - ikke mindst på grund af de mange frivillige hjælpearbejdere, er kvinden Durian, der har boet i Klong Toey i ti år, et bevis på, at ikke alt går den rette vej. Før krisen arbejdede hun fem dage om ugen med at samle flasker til genbrug - i dag er der kun arbejde til hende en enkelt dag hver uge.

Lejrens beboere har også klaget over, at en lokal politichef for få dage siden blev forflyttet - efter at have øget antallet af sager mod narkohandlere med næsten 80 procent på to år. Beboerne frygter, at politichefen er blevet flyttet efter pres fra de magtfulde narkobagmænd.

Den lille syv-årige fyr, vi traf udenfor slumkvarterets brandstation med et gammelt, beskidt plasticgevær i hænderne, er dog ukuelig optimist.

Han er sikker på, at han skal være politibetjent, når han bliver stor.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten