Sitemap | Avanceret søgning |

Fanget mellem vækst og miljø

Tværs gennem millionbyen ved Yangtze-flodens udløb i Det Gule Hav løber bifloden Suzhou Creek. Suzhou Creek er 125 km lang - og stendød på de sidste 60 km.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 14-08-1999

Shanghai

»For fem år siden anede de små børn ikke, om himlen var grøn eller blå. I dag ser de solen 10-20 dage om året og ved i det mindste, at den er blå.«


SMOG
For fem år siden anede de små børn ikke, om himlen var grøn eller blå. I dag ser de solen 10-20 dage om året

Wu Chengjian kigger ud i den gråhvide ærtesuppe udenfor vinduet: I smoggen anes de blege konjunkturer af skyskraberne i Shanghai Skyline. Udsigten ligner tusindvis af andre luftforurenede asiatiske byer, hvor udviklingen er gået hurtigere, end miljøet har kunnet bære.

Men smoggen og luftforureningen er ikke Shanghais - og Kinas - største problem.

Tværs gennem millionbyen ved Yangtze-flodens udløb i Det Gule Hav løber bifloden Suzhou Creek.

Suzhou Creek er 125 km lang - og stendød på de sidste 60 km.

Herinde i byen river stanken i næseborene. Den skarpe duft af syre fra det blæksorte vand overdøver svagt lugten af kloak.

Suzhou Creek har været forurenet i 80 år - og livløs i 30. Der gror ikke et græsstrå ved dens bredder, og på bunden ligger et to meter tykt lag giftigt slam.

Som selve symbolet på den største økologiske trussel mod Yangtze- regionens 350 millioner indbyggere bringer den intet andet med sig end eskrementer, industriaffald og skrald på rejsen mellem Taihu søen og udløbet i Huangpu-floden i Shanghais centrum.

Problemet er ikke det manglende liv.

Problemet er vandet.

I det sydlige Kina hentes næsten al ferskvand fra floderne. Shanghais 13 millioner faste indbyggere (og tre millioner ikke-registrerede løsarbejdere og gæster) får deres drikkevand fra Yangtze-systemet. Det samme gør flere hundrede millioner kinesere i det sydlige Kina.

Men flodsystemet er svært forurenet i det nedre løb. Forureningen er blevet værre og værre i takt med de senere års dramatiske økonomiske vækst, og det er blevet nødvendigt at hente vand længere og længere oppe i det fintmaskede system af bifloder og småsøer med forbindelse til den 6.300 km lange Yangtze.


Fanget mellem vækst og miljø (2)

Suzhou Creek er død og har været det længe, men er også karakteristisk for Kinas vågnende miljøbevidsthed. For ti år siden var linien klar: Miljøet kom i anden række. Den økonomiske vækst havde første prioritetet uanset omkostningerne.

Regningen skal betales
Men det officielle Kina erkender nu, at regningen skal betales, inden den bliver ubetalelig. Den er allerede så stor, at ingen kan eller vil sætte tal på. Selv om væksten blev nulstillet, vil det koste et fire måske fem cifret milliardbeløb at reparere miljøskaderne i verdens mest folkerige nation.

I november 1998 søgte Kinas regering udlandets hjælp til miljøinvesteringer for 28 milliarder kr. (4 milliarder dollars). Miljøministeren fremlagde 1500 projekter, som regeringen håbede kunne iværksættes inden udgangen af år 2000.

»Trods visse resultater, må vi erkende at vi stadig står foran en meget alvorlige miljøproblemer. Forureningen i byerne spredes til landområderne specielt i de nyindustrialiserede provinsbyer,« sagde miljøminister Xie Zhenhua ved den lejlighed.

Han pegede på vand- og luftforureningen som de største og hurtigst voksende problemer. Regeringen har udarbejdet en langsigtet plan frem til 2010. Den omfatter mere end 3.000 projekter med en samlet investering på 250 milliarder kr.

Bekæmpelse af vandforureningen har førsteprioritetet og omfatter 650 projekter i Kinas tre største søer og syv største vandsystemer, der alle er alvorligt forurenede.

Suzhou Creek er et af de større projekter.

Fra industrialiseringens spæde begyndelse i sidste århundrede blev fabrikkerne placeret tæt på floden - den mest effektive færdselsåre - og floden blev brugt som kloak. Omkring fabrikkerne udvikledes boligområder, hvorfra affald og afføring også blev sendt direkte ud i floden.

Genetablering
Kombinationen af industrielt affald, menneskelige ekskrementer og stærk trafik førte til sidst til det økologiske sammenbrud. Shanghai Suzhou Creek Genetablerings Projekt har nu været i gang i et par år. Omkring 30 personer arbejder i hovedkontoret i Shanghais centrum og flere er tilknyttet i andre afdelinger af det kommunale styre.

»Vi arbejder med 17 større projekter frem til år 2010. Den samlede investering er beregnet til 16 milliarder kr., hvoraf halvdelen er blevet bevilget til ti projekter, som er blevet påbegyndt. Vi har fået bevilget 2,1 milliarder kr. (300 millioner dollar) af Den Asiatiske Udviklings Bank, mens resten skal finansieres lokalt eller via centralregeringen,« oplyser projektets chefingeniør Zhu Xipei.

I den første fase er en del af de gamle kajanlæg blevet fjernet og skibstrafikken begrænset til et minimum. Der er blevet bygget sluser, så floden ikke længere påvirkes af ebbe og flod. Vandet løber nu kun den ene vej - og gør det hurtigt. Der er blevet lukket for en del af industriens spildevandsudledning, og langs kajerne i byens centrum er de første grønne områder blevet etableret.

»Vi drømmer om at gøre floden til et rekreativt område for byens befolkning ved at genetablere alle dens økologiske funktioner. Det drejer sig om at skabe et bæredygtigt levende økologisk system og samtidig genetablere floden som en reservoir for drikkevand,« siger chefingeniøren, som ikke vil love, at det bliver muligt at lade børn bade i floden indenfor en overskuelig fremtid.

»Indtil år 2010 leder vi bare efter en fisk,« smiler ingeniøren.

Selverkendelse
I Shanghai foregår kampen mod forureningen fra det kommunale miljøministerium med 112 ansatte. Ministeriet har eksisteret siden 1979, men først i de senere år har kampen mod et århundredes uhæmmet forurening taget fart.

Kinas nuværende præsident Jiang Zemin, tidligere partisekretær i Shanghai, gav sidste år kampen mod forureningen et afgørende politisk afsæt. I en tale i Beijing den 28. september erkendte han, at kommunistiske regeringer for ofte havde negliceret miljøproblematikken og forbandt samtidig ønsket om vækst med nødvendigheden af at tage hensyn til miljøet.

Tidligere blev indsatsen hæmmet af, at det ikke var politisk korrekt at gøre opmærksom på partiets forsyndelser på området og af Kinas krav om at gennemføre en udvikling som den industrialiserede verden - uden hensyntagen til øjeblikkelige miljømæssige konsekvenser.

»For det første skal gælden fra fortiden betales. For det andet har Shanghai siden 1992 haft en årlig vækst på mindst 10 pct., og det vil selvfølgelig skabe nye problemer,« siger chefen for ministeriet Wu Chengjian.

»Det største problem er, at overfladevandet er forurenet, fordi folk i Kina hovedsagelig drikker overfladevand. Det bliver selvfølgelig kemisk renset for bakterier, men alligevel vil det være et godt råd ikke at drikke vandet direkte,« siger han.

Selv om der er foretaget forbedringer i de senere år, og selv om Shanghai sidste år brugte mere end to pct. af budgettet på miljøsektoren er der stadig lang vej, før de værste huller er stoppet.

I øjeblikket behandles halvdelen af det menneskelige spildevand. Den anden halvdel løber direkte ud i floden. Byens tre år gamle store rensningsanlæg behandler 1,7 millioner tons spildevand dagligt - men der produceres 5,5 millioner tons. Målsætningen er at etablere et rørsystem, så alt spildevand sendes renset ud i havet, men det er en lang og kostbar proces.

Miljøspørgsmålet er stadig så nyt i Kina, at det er vanskeligt at få almindelige mennesker til at tage det alvorligt, vurderer Wu Chengjian.

»Vi satser på at påvirke beslutningstagerne - og ungdommen. Vi får ikke løst miljøproblemerne overnight. Det er et langsigtet problem, og vi har nu indført miljøundervisning i skolerne for de 14-18 årige elever. Det er forholdsvis nemt at få de unge til at forstå problematikken, mens det kan være hårdt at påvirke beslutningstagerne.«

Naturen straffer
Som alle andre steder bliver kinesiske politikere fanget mellem ønsket om vækst og bekymring for miljøet. Wu Chengjian nævner som eksempel en japansk fabrik, der ville investere 800 millioner kr. i en fabrik i en sø i udkanten af byområdet.

Da bystyret begyndte at stille for skrappe miljøkrav truede fabrikken med at henvende sig til nabokommunen, der så lempeligere på sagen. Wu Chengjian forklarer:

»Kinas overordnede strategi har fire hovedpunkter: Befolkningskontrol. Hvert år bliver der 20 millioner flere kinesere - fire gange Danmarks befolkning. En mere effektiv udnyttelse af energien. Der er et stort potentiale i Kina. At udvikle nye vedvarende energikilder. At opbygge grønne områder.

For ti år siden diskuterede man, om det var bedst at satse på forureningsbekæmpelse eller økologi. Dengang vandt forureningen, fordi problemet var så aktuelt og synligt, men i dag betragtes de to problemer som lige vigtige. Vi er begyndt at se og forstå konsekvenserne af mange generationers nedslidning af miljøet: Vi bliver straffet af naturen.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere