Sitemap | Avanceret søgning |

Perlernes by

Pludselig dukker den op gennem tågen. Efter en lang køretur på hullede biveje langt inde i Yangtze-flodens gigantiske delta, står skiltet der.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HAAVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 12-08-1999

PEARL CITY


ØSTERSMARKER
Risdyrkning er nu erstattet af østersdyrkning - og det er en god forretning

"Welcome to China Pearl City".

Pearl City er Østens svar på de amerikanske guldgraverbyer. For ti år siden var her ingenting. I dag er der en hel ny by. Skabt med perler - tonsvis af perler.

I de hundredevis af butikker på "Pearl Road" ligger de i store poser eller hænger på lange snore - hvide, lyserøde, laksefarvede, mørkegrå - i alle faconer og størrelser.

Kvinderne, som før var husmødre, arbejder nu dagen lang med at sortere og sætte perler på snor. Og mændene, som tidligere var risbønder, er nu perlegrossister behørigt udstyret med mobiltelefoner, som kan nå kunderne i hele verden.


PERLEGROSSISTER
Købere og sælgere diskuterer perlernes pris

100 tons årligt
Pearl City er, med en produktion på 100 tons om året, Kinas største perleproducent.

I gamle dage lød sagnet, at en perle blev født, når en enkelt regndråbe fra himlen ramte hjertet på en åben østers. De runde skinnende perlemorskugler var svære at finde og dyre at besidde.

Men så fandt den legendariske japanske perlefarmer Mokichi Mikimoto ud af, hvordan man kunstigt kunne frembringe perlerne. Mikimoto opdagede, at hvis man puttede et "irriterende element" ind i en østers, kunne man snyde den til at lave en perle.

Det er den teknik, som risbønderne i Pearl City i Suzhou-provinsen nyder godt af.

»Very good«, siger perlefarmer Zhu A Bin, mens han grinende stikker tommelfingeren i vejret. »Jeg har netop betalt 240.000 kroner i bøde til staten, fordi jeg ville have en søn og derfor brød reglerne i Kinas et-barnpolitik, så det er ikke nogen dårlig forretning at dyrke perler,« forklarer han stolt.

For ti år siden
Zhu A Bin omlagde sine rismarker til østersmarker for ti år siden. I starten skete det i det skjulte, fordi regeringen endnu ikke havde givet det private inititativ frit løb.


MANGE PERLER
En østers indeholder 40-50 perler
 

I dag har han 200.000 østers på snor, alle i fuld gang med at lave perler.

Perleproduktionen er en omstændelig proces. Der er lang vej fra den lillebitte sandkornsperle bliver dannet, til den ærtestore havner rundt om halsen på en festklædt dame.

»Hvis folk vidste, hvor hårdt det er at dyrke perler, ville de forstå, hvorfor de er så værdifulde,« siger Zhu A Bin. Han starter en produktion med at grave en moderøsters op af flodens mudderbund. Den får lov at dø og bliver delt i små stykker.

På "udklækningsfarmen" bliver de små østers så podet med et lille bid moderøsters og derefter sat fast på lange snore i vandet.

Med mellemrum tager Zhu A Bin og hans ansatte på østers-vasketur i dammen. Skallerne skal renses for at forhindre algevækst, for jo renere skallen er, jo bedre bliver kvaliteten på perlerne.

Efter syv til otte år må de 15-centimeter lange skaldyr lade livet og give slip på deres dyrebare indmad.

Et hurtigt tag med en kniv og små skinnede kugler lader sig skimte overalt. Der er mellem 40 og 50 perler i hver østers. I alle farver og faconer.

Det er nemlig perlens placering, som afgør, hvordan den kommer til at se ud. Sidder den i kanten bliver den som regel lyserød eller grå, sidder den i midten bliver den hvid, og de mest runde sidder lige over østersens mund.

»Hvis vandet er koldt, bliver perlen skinnende og hvis det er varmt bliver den større,« forklarer Zhu A Bin.

Vilde perler
Det er størrelsen og kvaliteten på perlen, som afgør prisen. Uregelmæssigheder trækker fra. Jo større, rundere og skinnende en perle er, jo dyrere er den.

Sydhavsøen Tahiti er kendt for sine sorte perler. Men de fineste perler skulle efter sigende komme fra Australien, fordi de australske havperler kommer så tæt på naturlige, "vilde" perler som muligt. Desuden er der som regel kun en enkelt perle i havøsters, mens ferskvandsøsters kan have op mod halvtreds. De naturlige perler er i dag nærmest umuligt at opdrive.

»Ingen kan længere finde naturlige perler. Chancen for er finde en perle i den vilde natur er som at spille i lotteriet,« siger Zhu A Bin.


SORTERING
I auktionshuset sorterer unge piger perlerne

I Pearl City er kvalitetssorteringen sat nøje i system. Zhu A Bin ejer sammen med fire ligesindede en fabrik, hvor 60 kvinder sidder og sorterer perlerne i nuancer og kvalitet og borer hul i dem. De skal være vakse på fingrene.

»Vi har kun helt unge kvinder ansat, for ellers er deres øjne og fingre ikke hurtige nok,« forklarer Zhu A Bin.

Auktionshuset
Så kommer perlerne til auktionshuset i Pearl City. En gigantisk to-etagers bygning, hvor de ligger i sækkevis eller er sat på snore på meterlange stativer. Køberne kommer til fra hele Kina. Under råben og skrigen bliver der pruttet om priserne og handlet. I pauserne bliver der spillet kort og spist nudelsuppe.


VURDERING
Jo større, rundere og mere skinnende en perle er, jo dyrere er den


Andre perler ender i butikkerne på Pearl Road, hvor de bliver lavet til kunstfærdige buddha-figurer, halskæder, armbånd eller lavet til pulver, som de kinesiske kvinder spiser for at få en smuk og glat hud.

»De kommer alle steder fra. Vores perler er kendt overalt. Teknikken om, hvordan man dyrker perler, kan ikke købes for penge,« siger Zhu A Bin.


PERLER PÅ SNOR
På Pearl Road findes hundredevis af perle-butikker


Men Pearl City kan forsvinde, lige så hurtigt som den kom.

Forureningen
Den stigende forurening giver store problemer for perleproducenterne. Landbrugets voksende brug af kunstgødning og industrialiseringen af området gør det sværere at dyrke gode kvalitetsperler.

»Forureningen er et stort problem. Når vandet er beskidt, kan østerserne dø eller også bliver perlerne ikke så store og skinnende, som de skal,« fortæller Zhu A Bin.

Derfor er han i gang med at starte en ny produktion langt oppe af Yangtze-floden i Hunan-provinsen, hvor vandet stadig er rent.

Inden længe er der måske en ny Pearl City.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere