Sitemap | Avanceret søgning |

Shanghai skraber skyerne

»It took more than one man to change my name to Shanghai Lily,« sagde Marlene Dietrich i filmen Shanghai Express. I dag er hundredetusindvis af mænd i færd med at give byen, ikke et nyt navn, men en helt ny profil.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 11-08-1999

Shanghai


Shanghai skraber skyerne (1)
Skyskrabere i tusindvis stiger mod himlen i det nye Shanghai

Verden har aldrig set noget lignende.

For seks år siden var der stort set ikke et hus højere end seks etager.

I dag har ingen tal på, hvor mange skyskrabere, der tegner Shanghais Skyline - i det omgang luftforureningen gør det muligt at få hele horisonten med. Om der 1.800, 2.000 eller 2.200 er i og for sig også et akademisk spørgsmål.

Som paddehatte i en fugtig efterårsskov skyder de op overalt. Store og ofte smukke konstruktioner, der på rekordtid har forvandlet profilen af en by, der sov Tornerosesøvn i et halvt århundrede, men som nu er vågnet op af dvalen insisterende på at generobre sin position som et af verdens kommercielle hovedcentre.

»Der er selvfølgelig foregået en stærk udvikling mange steder i verden. Men aldrig i historien er det gået så stærkt som her,« fastslår Danmarks generalkonsul i Shanghai, Jørgen Weis.

Som en ung lokal kvinde formulerer det: »Det er sådan, at hvis man kommer et sted, man ikke har været i nogle måneder, er det næsten umuligt at finde rundt.«

440 meter mesterværk
Det hele komprimeres nede i Shanghais gamle kommercielle centrum The Bund: Strækningen langs Huangpu-floden, hvor de udenlandske banker og handelshuse engang tegnede profilen af kapitalismen, som den så ud på disse kanter for 100 år siden.

De ligger her stadig de gamle aristokratiske bygninger, hvor f. eks. Store Nord engang havde sit hovedkvarter og hvor Peace Hotel stadig holder facaden som »Verdens mest berømte hotel - kåret af sammenslutningen af verdens mest berømte hoteller,« som der står på en indmuret tavle på gavlen.

Men overfor på den anden side af floden ligger det store nye kongrescenter. En smuk oplyst bygning inspireret af gammel romersk byggestil med to jordkloder i glas og krom for enderne.

Ved siden af rager det nyeste vidunder 440 meter i vejret. Jin Mao bygningen er et futuristisk mesterværk med kontorlokaler på de første 55 etager, og det nye Grand Hyatt Hotel på etagerne fra 55 til 88.

Og lige til højre for Peace Hotel fortæller en stor bunke røde mursten, hvad der egentlig foregår.

Sådan en sen lørdag aften står bunken der nemlig ikke ret længe. Metodisk er et arbejdssjak i bare overkroppe i færd med at fjerne den. Sten for sten lægges klodserne ned i trillebøren, transporteres ind bag de grønne presenninger og hejses op til den etage, hvor andre arbejdere står parat til at behandle dem videre.

Det er stadig lørdag aften.

Fra en bro falder gnisterne fra svejseflammerne ned på gaden som stjerneskud. Fra de ufærdige højhuse lyder den monotone banken af værktøj mod metal. I en gade hamrer trykluftborene asfalten i spåner. Foran byens førende og nyåbnede diskotek ledes gæsterne uden om den direkte vej til den funklende indgang: Betonen i det nylagte fortov er stadig våd.

Lastbilerne brumler tungt og stønnende gennem natten med jord og sten og materialer. Ikke bare denne nat, men hver eneste nat. Opbygningen og udviklingen af Shanghai er en 24 timers operation. Ikke bare i dag eller i går. Men i morgen og til næste år.

Bras fra fortiden
Det gamle Shanghai.

Tja.....

Det forsvinder.

Uden den helt store veneration brages det hele ned for at give plads for de nye paladser og skyskrabere. Hvem har brug for det gamle utidssvarende bras. I hvert fald ingen i Shanghai.

Historisk er der heller ikke så meget at komme efter. De fleste af disse boliger for fattige arbejdere er fra 1920erne. Med ganske få undtagelser er alt før den tid for længst gået tabt under krige, borgerkrige, naturkatastrofer og andre ulykker.

Huset, hvor kommunistpartiet blev dannet i 1921, står selvfølgelig endnu og har fået en tiltrængt ansigtsløftning.


Shanghai skraber skyerne (2)
Det nye og det gamle Shanghai ligger dør om dør

Men blot få meter væk bliver aftensmaden stadig bikset sammen på kulfyrede fortovskomfurer, mens naboen indiskret tømmer natpotten i rendestenen.

En tur ned gennem de gamle kvarterer er et forhindringsløb mellem børn, som bliver badet i baljer på gaden, handlende, som med høj røst falbyder levende slanger eller stegte Peking-ænder, og kortspillende mænd, som har taget fortovet til låns, fordi der hverken er lys eller plads i de trange huse.

Kun et enkelt kvarter med kinesiske templer og paladser er blevet sat i stand. Et slags levende museum for det Shanghai, der var for blot seks år siden.

Ellers er tidsånden ny og pioneragtig. Der fokuseres skarpt på fremtiden for at genskabe byens glorværdige fortid som Østens Paris.


Shanghai skraber skyerne (3)
I de smalle gader faldbyder de handlende deres varer


Dragens hovede
Som en anden Fugl Phønix rejser Shanghai sig fra asken og indtager den position, som man kan forvente af et gammelt kommercielt centrum tilført en ny dynamik. Det afgørende skulderklap kom fra Deng Xiaopeng i 1992, da han ikke bare lyste over kapitalismen, men også udpegede Shanghai til at være dynamoen i det nye Kina.

Med placeringen ved Yangtze-flodens udløb kan det næsten ikke være anderledes. Kinas Drage er verdens tredjelængste flod og strækker sig 6.300 km ind i baglandet.

Dragens hovede er deltaet omkring Shanghai, og det der kaldes Yangtze-flodens Økonomiske Bælte. Området er dobbelt så stort som Danmark og huser 70 millioner indbyggere. Men gennem Yangtze forbindes hovedet med kroppen: hele Yangtze dalen på 1,8 millioner kvadratkilometer med 350 millioner mennesker.

Oppe ad floden gennemføres for øjeblikket verdens største dæmningsbyggeri. Når De Tre Slugters Dæmning står færdig vil der være skabt en 600 km lang kunstig sø, der vil tillade store fragt og containerskibe skibe at gå samtlige 2500 km fra Shanghai op til nationalisternes gamle hovedstad Chongqing dybt inde i baglandet. Fra Chongqing, der af administrative grunde er defineret som et byområde med mere end 30 millioner indbyggere, er der forbindelse til en række af de yderste provinser i det store rige.

Dæmningen skal stå færdig i 2009, men fortsætter udviklingen med samme fart som hidtil, kan målet være nået længe inden. Projektet skrider hurtigere frem end forudset - på trods af to somres store oversvømmelser.

Kinas rugekasse
For enden af dette gigantiske netværk ligger Shanghai som det naturlige knudepunkt. Det er derfor 16.000 udenlandske firmaer har slået sig ned her og har investeret et trecifret milliardbeløb i et brohovede til fremtiden. 100 af verdens 500 største selskaber opererer allerede i området og er gearet til at ride med på bølgen, når den ruller fra Shanghai ind i landet.

I Shanghai er profilen af en ny metropol allerede skarp og synlig. Det nye TV-tårn med roterende restaurant i toppen strækker sit slanke spir mod himlen. Det nye museum og operahuset er blevet åbnet. Kongrescentret indvies til september med en konference for toppen af den internationale forretningsverden, og den 1. oktober åbnes den nye internationale lufthavn i Pudong.

Nogenlunde samtidig åbnes verdens længste underjordiske gangtunnel. Den 646 meter lange forbindelse under floden mellem det gamle og det nye Shanghai vil kunne flytte 5.000 fodgængere i timen på de rullende fortove.

Asiens centrum
Det er bare et par hundrede år siden, at Shanghai var et lille søvnigt fiskerleje. Byen voksede op som gangsternes, globetrotternes og Hollywood instruktørernes paradis. Siden har visioner, ambitioner og drømme fostret en dynamisk rugekasse for fremtidens Kina.

Som en partifunktionær slår fast:

»Vores langsigtede mål er at gøre Shanghai til det økonomiske, finansielle og handelsmæssige centrum for hele den asiatiske Stillehavsregion i år 2010.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten