Sitemap | Avanceret søgning |

Økonomiens nervecenter

I takt med at højhus efter højhus rejser sig af murbrokkerne, er Pudong ved at udvikle sig til Shanghais kommercielle nervecenter.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 11-08-1999

Shanghai


Økonomiens nervecenter (1)
Jin Mao-bygningen - verdens tredjehøjeste bygning

For ti år siden lå der ikke meget andet end rismarker, grønne enge og marskland herovre på den »anden side« af Huangpu-floden.

For få år siden var et besøg i udviklingszonen Pudong en tvivlsom oplevelse - et slalomløb mellem plankeværker, mudrede stier, murbrokker og halvfærdige gader.

I dag har Shanghais nye udviklingszone fået liv og profil. Som et andet Manhatten rejser den ene skyskraber sig efter den anden. Større, smartere og hurtigere. I stilarter og mønstre som vil kunne gøre mangen en nationalistiske new yorker misundelig.

På seks år er der blevet rejst 140 skyskrabere imellem alle de andre nye højhuse, som ikke kan konkurrere om udsigten i dette selskab. Efterhånden som klodserne falder på plads, vejene får asfalt og de nye parker grønt græs, tegner profilen sig af denne fremtidens by.


Økonomiens nervecenter (2)
Det indvendige af Jin Mao-bygningen

En milepæl blev nået i marts, da den nye Jin Mao-bygning blev åbnet. Fra udsigtsplatformen på 88. etage er der 440 meter til Jordens overflade. Ovenover strækker sig en kunstfærdig konstruktion som ikke tæller med, når bygningen registreres som verdens tredjehøjeste.

Herfra er der udsigt til den travle Huangpu flod, hvor pramme, stykgodsskibe, slæbebåde, færger og krydstogtskibe passerer i en jævn strøm i takt med flodens sindige pulsslag. Horisonten rundt står ufærdige skyskrabere og højhuse med byggekraner på taget og minder om, at udviklingen slet ikke er slut endnu.

Byggeplads
Indenfor det kommende årti bliver Pudong Shanghais kommercielle nervecenter. Børsen er allerede rykket herud. Det samme er hundredevis af multinationale selskaber, internationale finanshuse og nationale banker. 4.500 udenlandske firmaer har lagt kontorer, fabrikker eller servicecentre herude i Shanghais nye vindue mod verden.

Pudong er stadig verdens største byggeplads, selv om mange bygninger er blevet færdige. Og selv om en del byggeri er sat i stå på grund af krisen i Asien. Det gælder for eksempel Mori-bygningen. Med sine 95 etager og 460 meters højde bliver den verdens højeste, når den står færdig, men det japanske selskab har måtte sætte projektet på stand by på grund af vanskeligheder andre steder i Østen.

Der er investeret et trecifret milliardbeløb i udviklingen af Pudong. Alene den nye lufthavn koster ti milliarder kr., og sammenlagt har staten investeret omkring 100 milliarder kr. i den nødvendige infrastruktur mellem 1990 og 2000.

Hidtil har det været et problem, at byggeriet er gået stærkere end behovet for plads. Udbuddet af kontorlokaler har oversteget efterspørgslen, og resultatet har været stærkt faldende udlejningspriser. Sidste år stod omkring 40 pct. af kontorer, erhvervslokaler og lejligheder tomme.

Men markedet er vendt i de seneste måneder. Priserne på kontorer har nået det rigtige leje, og boligmarkedet har netop fået en ordentlig saltvandsindsprøjtning gennem regeringens beslutning om at fjerne en række af restriktionerne ved salg af egne ejerlejligheder. Hidtil har det næsten været umuligt at videresælge en »brugt« lejlighed.

Og der er slet ingen grund til bekymring, mener manageren fra et af de nye og stadig halvtomme hoteller:

»Man må kigge langsigtet på Pudong. Pudong vil udvikle sig til en konkurrent til Tokyo og Hong Kong. Tidshorisonten er 8-10 år. Men alting i Pudong bevæger sig hurtigere, end man tror muligt.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere