Sitemap | Avanceret søgning |

Markedsmusklerne svulmer på børsen

I løbet af seks måneder er der gennemsnitlig noteret en virksomhed om ugen på børsen i Shanghai.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 11-08-1999

Shanghai


SHANGHAI STOCK EXCHANGE
Symbol på Kinas økonomiske revolution

Bygningen er funklende ny.

I salen sidder, står og ligger handlerne iført deres røde veste, mens de sporadisk følger bevægelserne på de elektroniske lystavler på endevæggene. Kurver og tal skifter og blinker på den stille augustdag, hvor intet kan få markedet til at eksplodere.

Men feriemåneden er en undtagelse.

Ellers hører aktiemarkedet i Shanghai til et af de mest volatile i verden. Både fra dag til dag og over længere perioder registreres store udsving som en understregning af og påmindelse om, at dette er er spirende marked, der langt fra er modnet endnu.

Shanghai Stock Exchange er selve symbolet på Kinas økonomiske revolution. Det er her, markedskræfterne spiller frit - eller næsten frit - med musklerne og udstiller det nye Kinas økonomiske sundhedstilstand.

Kinas første børs
Børsen blev åbnet i 1990 som den første aktiebørs i Kina med det formål at stå for privatiseringen og kapitaliseringen af de nedslidte statsejede virksomheder.

»Børsen blev etableret for at skabe et marked for disse aktier som et symbolsk første skridt i udviklingen af et kinesisk kapitalmarked. I de forløbne otte år har vi ikke kun spillet en meget vigtig rolle i denne proces, men også formået at udvikle et kapitalmarked temmelig hurtigt,« siger Liu Shi An, personlig rådgiver og assistent for Børsens chef Tu Guangshao.

1.200 milliarder
Siden starten er 465 virksomheder blevet børsnoteret til en kapitaliseret værdi af 1.200 milliarder kr. Markedet er opdelt i to sektorer: Kineserne kan investere i A-aktier, mens udlændinge kan investere i dollar-noterede B-aktier.

Som alt andet i Kina går udviklingen stærkt netop nu - trods en vis konjunkturafmatning.

I årets første seks måneder er der gennemsnitligt blevet børsnoteret et selskab om ugen, og i forsommeren steg kurserne med raketfart. Fra den 19. maj til slutningen af juni steg aktieindekset med over 100 pct. Siden har kriserne omkring Taiwan og den religiøse sekt Falun Gong skabt en vis nervøsitet og nedgang.

Men stadigvæk er aktieindekset steget med 70 pct. i år.

Liu Shi An:

»Før maj fladede økonomien ud og forbruget stagnerede. Men markedet reagerede omgående positivt, da det blev klart, at regeringen var parat til at stimulere økonomien ved at øge den hjemlige efterspørgsel.«

Økonomi og politik
I Kina kan økonomi og politik endnu mindre adskilles end andre steder, og regeringens indflydelse hviler stadig som en skygge over markedet. Sommerens voldsomme kursstigninger har affødt spekulationer om regeringens rolle.

Det er klart i regeringens interesse at pumpe liv i markedet, så den almindelige kineser ser en bedre chance for investere her end ved at spare op på traditionel vis gennem bankerne eller under hovedpuden.

I dag har 20 millioner kinesere aktiekonti på børsen i Shanghai. Omtrent lige så mange er registeret på Kinas anden aktiebørs i Shenzen. Men da mange har konti begge steder, anslås det samlede antal private investorer til omkring 30 millioner.

Alt andet lige vil støt stigende aktiekurser skabe en velfærdseffekt, som vil stimulere økonomien og fastholde forbruget - som det for eksempel er sket i USA.

Børsens udflytning sidste år fra det gamle Shanghai til den nye økonomiske zone Pudong på den anden side af Huangpu-floden var et vigtigt led i synliggørelsen af kapitalmarkedet som en succes.

»Vi er både et symbol på og et vindue til Kinas økonomiske revolution,« forklarer Liu Shi An.

Som sådan afspejler børsen i Shanghai også, hvilket trin Kina er på i udviklingen. Der noteres og handles ikke andre produkter som på vestlige børser. For nogle år siden blev der gjort et forsøg på at skabe et detailmarked for statsobligationer, men det blev forholdsvis hurtigt lukket igen.

»Tiden var ikke moden,« erkender Liu Shi An. »Generelt er vi et udviklingsmarked - et marked der slet ikke er modent nok til mere avancerede produkter. Ligesom på de tidlige udviklingstrin på de vestlige markeder er det grundlæggende fundament at rejse penge til virksomheder med behov for kapital.«

Hong Kongs rival
Shanghais ambitioner om et generobre positionen som Kinas og hele Østens dynamiske finans- og kommercielle centrum afspejles også på børsen i rivaliseringen med Hong Kong. Tidligere hentede kinesiske virksomheder alle deres penge via det frie marked i Hong Kong, men nu har Shanghai meldt sig som rival. Shanghai Stock Exchange har bl. a. allerede et formaliseret samarbejde med New York Stock Exchange.

»Hong Kong tilhører nu Kina. Så børsen i Hong Kong er også en del af vores finansielle system. Det medfører et vist samarbejde, men det er klart, at der også eksisterer en skarp konkurrence,« konstaterer Liu Shi An og tilføjer:

»Jeg ser meget optimistisk på fremtiden. Siden etableringen har børsen i Shanghai fungeret som støttepille for den økonomiske reformproces, og central regeringen har slået fast, at kursen ikke vil blive ændret. Det giver en grundlæggende selvtillid.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere