Sitemap | Avanceret søgning |

Du rige kineser - 2

Væggene i villaen i et af Shanghais fashionable kvarterer er plastret til med moderne kinesisk kunst. Gulduret er fra Cartier og skjorten er håndsyet med specialdesignet monogram.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 07-08-1999

Shanghai

Men det betragter Bonko Chan ikke som noget særligt.


Kaffe
Bonko Chan får serveret kaffe af sin hushjælp
Foto: HÅVARD BJELLAND

»Jeg er ikke nogen rig mand, selv om jeg selvfølgelig har mere at gøre godt med end min sikkerhedsvagt, Men jeg vil ikke fortælle, hvor meget jeg tjener, for så kommer skattevæsenet bare efter mig,« siger den administrerende direktør i Shanghai Jin Hai-Jet Air med et smil.

Hårdt presset indrømmer han dog, at hans løn sagtens kan konkurrere med toplønningerne i de store udenlandske koncerner.

Amerikansk accent
»Men jeg har faktisk ikke som mål at blive stenrig. For mig er den professionelle side af sagen det vigtigste,« understreger Bonko Chan på flydende engelsk med tyk amerikansk accent.

Bonko Chan er et produkt af Kinas overklasse.

Han tipoldefar var den første kineser, som under Chin-dynastiet fik lov at studere i udlandet. Faderen er højtstående partifunktionær i Beijing mens Bonko Chans mor gør karriere som universitetsprofessor i international havret.

Selv står han i dag som 36-årig i spidsen for et af Kinas største transportsfirmaer med 1000 ansatte og en årlig omsætning på godt 1,8 mia. kroner.

Typisk eksempel
Shanghai Jin Hai-Jet Air er et typisk eksempel på de nye statsejede firmaer, som er poppet op, siden markedsøkonomien for alvor blev sluppet fri i Kina i starten af halvfemserne.

Og Bonko Chan er en lige så typisk repræsentant for den moderne kinesiske kommunist, som jonglerer med aktiekurser i stedet for femårs-planer. Men lynkarrieren skyldes ikke medlemskabet af det kommunistiske parti. Men derimod de kvalifikationer og den disciplin, som han har fået gennem sin eliteuddannelse, understreger han.


Rigdom
»Jeg har faktisk ikke som mål at blive stenrig. For mig er den professionelle side af sagen det vigtigste,« understreger Bonko Chan.
Foto: HÅVARD BJELLAND

»For 15 år siden betød partibogen meget. Partimedlemmer udgjorde en særlig elitegruppe, men sådan er det ikke længere,« siger han.

Bonko Chan er oprindeligt uddannet pilot og radiooperatør fra den kinesiske eliteskole for luftfart.

Siden blev han af regeringen sendt til Hong-Kong som ansvarlig for Kinas luftsfartsaftaler.

Da markedsøkonomien skulle sættes i gang for fuld udblæsning, blev han kaldt hjem af regeringen for at starte firmaet op.

»Det var hårdt i 1993. Vi kunne ikke en gang få computere. Det hele var ret primitivt,« indrømmer han i røgen fra endnu en Marlboro Light.

I dag er virksomheden anderledes veltunet.

Når Bonko Chan ikke drøner rundt i Shanghai i sin Audi med chauffør for at passe sine seks kontorer, bruger han løs af firmaets penge på kulturelle projekter.

»Jeg sad med en ven og kedede mig i en hotelbar, og så væddede vi 100 dollars, om jeg kunne få de udenlandske operahuse til at komme til i Shanghai.

Det kunne han. Bonko Chan har netop som producent lavet en opsætning af Verdi-operaen Aida på Shanghais nybyggede operahus. Før det var det Madame Butterfly, Faust og alle de andre. Men Bonko Chan har også ti millioner kroner at gøre kulturen godt med om året.

»Egentligt ville jeg helst leve af at investere i kultur,« siger han.

Alliance-partnere
I stedet må han rejse verden rundt for at skaffe firmaet de nødvendige alliance-partnere, inden Kina om føje tid giver udenlandske investorer fri adgang til det kinesiske marked.

Bonko Chans strategi er at lave så mange samarbejdsaftaler med udenlandske firmaer som muligt.

»Men det fortæller jeg kun, fordi I skriver for en dansk avis. Den kan mine konkurrenter vel ikke forstå,« ler han.

Den sidste alliance-aftale blev indgået i sidste uge med Dan-Transport og DFDS på en lynvisit til København.

»Helt ærligt er jeg rædselsslagen for de udenlandske firmaer. De sidder bare herude på kysten og venter på, at markedet bliver givet frit. Det er som en boksekamp uden vægtklasser. Vi har næsten ikke en chance. Så hvis regeringen ikke passer på, kommer de til fuldstændigt at dominere det kinesiske marked. Men jeg gider ikke se vores virksomheder kontrolleret af udenlandske multinationale,« siger han.

Trods Bonko Chans frygt for, at de udenlandske markedskræfters frie spil i Kina kan gøre tilværelsen umulig for firmaer som Shanghai Jin Hai-Jet Air, tror han dog aldrig, at Kina går tilbage til den socialistiske planøkonomi.

»Det gamle system eksisterer ikke længere. Og ingen tror på, at det nogensinde kommer tilbage,« siger Bonko Chan.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere