Sitemap | Avanceret søgning |

Du rige kineser - 1

»Zhou Fu Sheng - President,« står der på visitkortet. At han nogensinde skulle komme til at kalde sig præsident end sige blive ejer af et lille guldetui med egne visitkort stod ikke skrevet i stjernerne.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 07-08-1999

Shanghai

Men den 48-årige forretningsmand har gennemlevet den amerikansk drøm - i Shanghai. I dag ejer han en virksomhed inden for skilte- og reklamebranchen og mangemillionær.


MØDE MED PRÆSIDENTEN
Den 48-årige nyrige forretningsmand Zhou Fu Sheng med et billede fra den gang, han mødte USA's præsident Bill Clinton

Hans baggrund er en søskendeflok på otte i en ludfattig arbejderfamilie.

»Da jeg var barn, havde familien virkelig svært ved at få pengene til at slå til. Det var et hårdt liv. Alligevel fik de fleste af mine søskende en universitetsuddannelse. Det var ikke nemt for børn fra arbejderklassen, selv om universiteterne var gratis,« siger Zhou Fu Sheng og tilføjer med et af mange smil under samtalen på Regal International Hotel i Shanghais centrum:

»Da jeg voksede op, drømte jeg altid om at blive rig.«

I dag er drømmen gået i opfyldelse.

Zhou Fu Sheng er personlig ejer af Shanghai Dasheng Industry & Trade Co. med 100 ansatte og en bogført værdi på ca. 12 millioner kr. I 1999 runder omsætningen 16 millioner kr.

Han er prototypen på de tusindvis af unge entreprenører, som har arbejdet sig op helt fra bunden. Engang på trods af myndighederne - i de senere år ridende på bølgen af markedsøkonomiske reformer. Det er typer som ham, der er fortroppen i Kinas økonomiske revolution.

Politisk ukorrekt
Da kulturrevolutionen rasede, begyndte han at arbejde for sig selv. Både politisk ukorrekt og decideret risikabelt i de usikre tider. Men da roen faldt over Riget i Midten og regeringen i slutningen af 1970erne ænderede politik, var der netop brug for iværksættere som ham.

Han blev rekrutteret som en slags konsulent for de nedslidte statsvirksomheder, men drømte stadig om at begynde for sig selv.

»I 1983 fik jeg mulighed for at åbne et reklamebureau i den nye økonomiske zone i Senzhen. Men mit firma ville ikke give mig tilladelse til at rejse. Året efter lod de mig gå. Det var i 1984, da Shanghai fik tilladelse til at lade individuelle personer oprette egen virksomhed.

Siden er min tilværelse blevet bedre og bedre. Dengang havde jeg ikke mange muligheder for at opspare kapital, men i 1993 fik jeg chancen. Det år begyndte Shanghai virkelig at bevæge sig, efter at Deng Xiao Peng havde holdt en tale, hvor han erklærede, at det vi gjorde var til gavn for hele samfundet.

I slutningen af 1994 købte jeg en statsejet virksomhed, der var på falittens rand. Den var 20 år gammel og havde tidligere været meget succesfuld. Jeg købte den for 2 millioner kr. 800.000 kr. var mine egne penge og lån fra familien. Resten lånte jeg i banken,« husker Zhou Fu Sheng.

Siden gik det slag i slag. Han fabrikerede skilte til Shanghais nye metro og opdagede, at der fandtes et stort marked for dette produkt. Det afgørende gennembrud var entreprisen på byens nye rådhus. Den fik han ved at bruge et gammelkendt kapitalistisk trick.

Hård konkurrence
Konkurrencen var hård - så han dumpede simpelthen prisen, fordi han vidst at dette profilerede projekt ville åbne alle døre for ham. I dag er han med på alle større projekter i byen, fra det splinternye 80.000 sæder moderne stadion til det nye Hyatt Hotel på toppen af Shanghais højeste nybygning.

»Jeg er meget stolt af den beslutning jeg traf, da jeg startede for mig selv. Dengang var folks mentalitet ikke til at acceptere den slags ideer,« siger Zhou Fu Sheng, som har et meget ydmygt forhold til sin status som medlem af Shanghais nyrige overklasse.

»Mange mennesker bliver overrasket over, at jeg kører rundt i min seks år gamle VW. Men jeg har ikke behov for at vise mig frem i en smart bil. Jeg bor godt og er i færd med at opføre en ny villa. Men ellers investeres overskuddet i virksomheden. Jeg interesserer mig mest for at være hjemme, hvor jeg hører musik og læser bøger. Men i øvrigt arbejder jeg ofte 16 timer om dagen i denne tid.

Jeg planlægger at trække mig tilbage når jeg er 60. Først til den tid vil jeg tænke på at nyde livet, bl. a. ved at rejse hele Jorden rundt.«

Gratis uddannelse
Pengene skal også bruges til at sikre hans to døtre - han griner hjerteligt, da han konfronteres med etbarnspolitikken - en international uddannelse, formentlig i England. Desuden er han efter amerikansk forbillede sponsor for nogle skoler.

»Jeg fik en gratis uddannelse. Nu betaler jeg min gæld til samfundet ved at donere midler til uddannelse for unge fra fattige familier,« siger Zhou Fu Sheng og glæder sig til en endnu mere åben fremtid:

»Jeg tror på mig selv og er vant til konkurrencen. Et firma, der ikke er konkurrencedygtigt, har ingen fremtid.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere