Sitemap | Avanceret søgning |

Østens butiksparadis

Zuo Yelijia forlod Shanghai for 11 år siden for at tage til Japan. For første gang er hun tilbage i sin fødeby. Hun er på shopping.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 05-08-1999

Shanghai


FORBRUGERBOOM
Shanghai er igen blevet Østens store indkøbsparadis

»Jeg ville simpelthen se med mine egne øjne, om det var rigtigt, at der er så ufatteligt mange butikker og mange rige i Shanghai. Det er der,« konstaterer hun tørt.

Shanghai er atter på vej til at blive Østens indkøbsparadis. Fashionable butikker skyder op på de nyrenoverede forretningsstrøg. Butiksarkaderne har åbent til langt ud på aftenen, og forbrugerne står i kø for at bruge penge.

Masser af penge.

Ekspedienter i kø
I "Maison Mode"-butikscenter, hvor Zuo Yelijia har valgt at tilbringe eftermiddagen i dejligt afkølede lokaler, står dusinvis af ekspedienter i kø for at sælge Cerrutti-spadseredragter, juvelbesatte Cartier-ure og læderduftende Prada-tasker. Når man træder ind i de eksklusive mærkevareforretninger, bliver man straks modtaget af et halvt dusin smilende ekspedienter, som står til rådighed - bare for dig.

»Mange er de dyre mærkevarer er faktisk billigere her end i Japan,« smiler hun begejstret.

Priserne må være himmelråbende høje i Japan, for den Prada-taske, som Zuo Yelijia har kig på, koster den nette sum af 3000 kroner. Og så er den endda på udsalg.

Statussymbol
Men Shanghais jet-set betaler gerne mange tusinde kroner for at se godt ud. Påklædning er blevet det helt store statussymbol i det nye Kina.

Siden markedsøkonomien slog igennem, har Shanghai oplevet et sandt forbrugerboom.

Mere end 400 stormagasiner er skudt op siden 1992 for slet ikke at tale om det unævnelige antal af detailforretninger, butiksarkader og udendørs markeder.

Klos op ad det luksuriøse butikscenter Maison Mode falbyder gadehandlere de samme varer - blot i kopi. Her kan Shanghais mindre velstående forbrugere købe sig fattige i "ægte" Calvin Klein-jeans eller Yves Saint Laurent-skjorter til blot 100 kroner.


GADEHANDEL
Klos op ad det luksuriøse butikscenter Maison Mode falbyder gadehandlere de samme varer - blot i kopi

Men her handler man kun af nød.

Shanghais forbrugere med penge på lommen er alt for bevidste til at lade sig nøje med kopiprodukter. Især Shanghais unge kvinder ved lige på kornet, hvilke mærker, man skal iføre sig denne måned, hvis man vil være trendy.

Resultatet er en benhård konkurrence. Adskillige stormagasiner har allerede drejet nøglen om.

Stormagasinet "Sincere", som indtil kommunismens indførelse i 1949 var et af Shanghais store indkøbssteder, åbnede entusiatisk igen for to år siden for at få del i forbrugernes købeglæde.

Væksten standset
Men for knap en måned siden måtte det lukke. Opbremsningen i den økonomiske vækst de seneste to år i Shanghai har været til at mærke. Også selv om væksten i Kinas økonomiske lokomotiv stadig er på 10 procent.

Gary Qian, som er marketingschef for tøjfirmaet "G2000" fortæller, at firmaet har været nødt til at målrette deres produkter i ekstrem grad for at klare sig i Shanghais benhårde konkurrence. Det har været nødvendigt at indsnævre målgruppen til unge forretningsmænd mellem 25 og 35 år for at kunne klare sig.

»Det hele handler om image her i Shanghai. Vores tøjstil er jakkesæt af den moderne og afslappede type, som man kan bruge både på jobbet og om aftenen på restaurant eller diskotek og stadig være smart,"« forklarer Gary Qian.

Konceptet virker
Konceptet ser ud til at virke. Butikken på Shanghais mest fashionable forretningsstrøg Huaihai Lu, er fyldt med kunder. Men jakkesæt er også en af de hotteste varer blandt Shanghais tusindvis af nye kapitalister.


MÆRKEVARER
Især Shanghais unge kvinder ved, hvilke mærker man skal iføre sig i netop denne måned, hvis man vil være trendy

Stormagasinet ved siden af er det rene paradis for børn. Fem etager er fyldt med alt fra teknolegetøj til tylskjoler. Kinas et-barns-politik er braget igennem hos forbrugerne. Forældre og bedsteforældre dynger deres eneste barn eller barnebarn til med alt, hvad et barnehjerte kan begære.

»Børn er blevet det helt store statussymbol. Især for bedsteforældre. Mange af dem har jo kun et enkelt barnebarn, og det skal ikke mangle noget,« forklarer en ekspedient.

Men de mest umættelige forbrugere er Shanghais unge kvinder. De to veninder Carrie Shi og Quin Lingling tager en gang om ugen den uendeligt lange Huaihai Lu fra første til sidste butik.

Gaden består næsten udelukkende af tøjforretninger og fastfoodkæder som MacDonalds. En enkelt butik med traditionel kinesisk medicin har dog fået lov til at blive liggende. Her kan man blandt andet købe tørret fedt fra kinesiske skovfrøer, hvis man kedeligt nok skulle blive træt af at gå i butikker. Frøfedtet skulle virke ideelt mod træthed og kvalme.

»Smart og godt«
Men Carrie Shi og Quin Lingling kan ikke få nok.

Esprit, som har tyve butikker alene i Shanghai, er en af favoritterne.

»Det skal være smart og af god kvalitet. Og så må varerne ikke være for dyre, men skam heller ikke for billige,"«understreger 20-årige Carrie Shi, mens hun kigger med et fast blik gennem de blå kontaktlinser.

Hun har til denne eftermiddag iklædt sig en vinyl-BH, en stramtsiddende gennemsigtig t-shirt, hvide bukser og plateausandaler med blomster-rem.

Stort tøjbudget
Carrie Shi bruger i lighed med veninden ca. 3000 kroner om måneden på tøj ud af lønnen på 7000 kroner.

»Resten af pengene går til eftermiddagskaffe, underholdning eller diskoteksbesøg,« forklarer Quin Lingling.

De bor begge hjemme og har derfor foreløbig ingen faste udgifter. Ligesom en stor del af Shanghais øvrige unge kvinder regner de med, at deres kommende ægtefælle sparer op til lejlighed og bil.

Selv tjener de penge for at bruge dem.

Shanghais butikker sælger tilsyneladende sælger alt, hvad storforbrugende kinesere kan få lyst til at bruge penge på. Her kan man få alt, hvad der kan der købes penge.

Eller næsten alt.

»Vi kan ikke få Armani i Shanghai,« siger piger forarget.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten