Sitemap | Avanceret søgning |

Fidusen i at spise tang

Findes der noget bedre end et stykke ristet brød med smør og godt med tang? I hvert fald ikke, hvis man hedder Hisakazu Iguchi.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (foto)
Publiceret 04-08-1999

Kobe, Japan


TANG TIL SALG
Tangsælgeren viser sine varer i supermarkedet i Kobe

Han er sektionschef i foreningen af tangdyrkere i Tarumi i Hyogo amt syd for Kobe.

Området er et af de førende indenfor japansk tangproduktion. Af Japans årsproduktion på 10 milliarder plader tegnet amtet sig for 1,7 milliarder.

Japanerne synes, at det smager godt.

Og samtidig er det sundt.

Man får den samme mængde vitaminer og mineraler ved at spise en enkelt millimetertynd tangplade på 19 gange 21 centimeter som ved at spise et helt kilo grøntsager. Og så er det nemmere at gnave sig igennem:

»Det er hårdt arbejde at spise så meget kål om dagen. Så er det altså lettere at spise en plade tang,« siger Hisakazu Iguchi med et smil, før han stolt fortæller, at tang indeholder hele 17 vitaminer og 12 mineraler.

Gammel spise
Japanerne har spist tang så længe, nogen kan huske tilbage. Tangen blev i århundreder skrabet af klipperne eller fisket op af havet. Først i slutningen af fyrrerne, da en engelsk forsker fandt det nærmest usynlige tangfrø i østersskaller, begyndte japanske fiskere systematisk at dyrke det som afgrøde på samme vis som ris eller kartofler.

Siden har de udviklet et fascinerende system til dyrkning af de grønne havplanter.

I dag er de japanske havbønders tangdyrkning mindst lige så avanceret som vores hjemlige svineproduktion.

Tangkimene udvikles fortsat til frø i østersskaller. Derefter bliver frøene sat på net og lægges i dybfryseren, indtil havvandet har den rigtige temperatur på højst 18 grader. De lange net bliver så sat ud i havets tangmarker, og efter 15 dage er tangen klar til at blive støvsuget op af særligt konstruerede havmejetærskere. Efter høsten bliver nettene sat ud igen, og to uger senere kan successen gentages.

Gratis energikilder
Tangbønderne er især glade for havmejetærskeren. For få år siden blev tangen stadig fisket op med håndkraft. Men det gav dårlig ryg at ligge hele dagen på en flydeponton med hovedet i vandskorpen.

De japanske tangbønder har ikke som danske landmænd evige bekymringer over for meget nedbør eller for høje gødningspriser. Dyrkning af tang kræver kun gratis energikilder som sollys, strøm og næringsstoffer.

»Hvis solen overraskende ikke skulle skinne i længere tid, kan vi blive nødt til at bruge kunstigt lys. Ellers er den største risiko olieforurening eller, at tangen bliver sejlet ned af et tankskib,« siger Iguchi.

Det sker dog sjældent. Tangdyrkere har licens til at benytte særligt udpegede områder af de japanske kyster, og myndighederne giver skibene besked om at sejle udenom.

Mange tangtyper
I Hyugo Amt dyrkes hovedsagelig tangtypen nori.

Den grønsorte tang er hårdere og mere sprød end andre tangtyper, men i øvrigt eksisterer der 70 forskellige kvaliteter bare inden for denne tangsort. Det er den, der især bruges til japanernes elskede sushi. Men det raffinerede japanske køkken anvender også tangen i suppe, som krydderi til risen eller bare som tangstuvning. Den laves med soya og sukker.


TANG TIL HVERDAG OG FEST
I tangforretningen i Kobe kan indkøbskurven fyldes med utallige typer tang i mange forskellige kvaliteter.


Japanerne sætter så stor pris på tang, at de til de vigtigste højtider bruger fint indpakkede æsker med tang i de bedste kvaliteter som gave til venner og bekendte.

Hisakazu Iguchi så gerne, at resten af verden delte denne begejstring, så vi alle sammen får det på spisebordet ligeså naturligt som i Japan. For det første ville vi blive sundere, og for det andet kunne en stigende efterspørgsel give nogle bedre priser.

Tang er ikke en specielt god forretning, så længe priserne er så lave, siger han.

Vigtigt næringsmiddel
I en verden med permanent underskud af fødevarer kan tang blive et væsentligt næringsmiddel i det nye århundrede. De forskellige sorter kan dyrkes over det meste af Jorden - blot vandtemperaturen ikke er alt for høj - og der kræves ingen avancerede og dyrt indkøbte teknologiske hjælpemidler for at opretholde en produktion. Desuden kan produktion af tang blive et vigtigt alternativ til fiskeriet i mange områder. I Japan dyrkes tang for eksempel i den del af året, hvor fiskerne har svært ved at komme på havet.

Bøf med tang
Men Iguchi erkender, at der skal findes nye måder at bruge tang, hvis den skal glide lige så let ned på resten af kloden som i Japan. Udover toast med tang foreslår han derfor, at bøffen på sommergrillen får viklet en plade tang omkring. Så behøver ingen have dårlig samvittighed over ikke at spise nok kartofler.

Tippet er hermed givet videre.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten