Sitemap | Avanceret søgning |

Vild ungdom

Håret er lilla, blåt, rødt, gult, lysebrunt, gulerodsfarvet - eller lidt af hvert. Påklædningen er - ja, vel egentlig bare outreret.

Af JAN LUND, ULLA ØSTERGAARD og HÅVARD BJELLAND (Fotos)
Publiceret 28-07-1999

TOKYO


KOLLEKTIVE INDIVIDUALISTER
Den japanske ungdom har smidt uniformen. En fri og - måske - ubekymret tilværelse trækker mere

Herude i Tokyos ungdomsrede, Harajuku, går alting, bare det er vildt og anderledes nok:

Rødhætte forklædt som beduin. Bamsealdertøj krydset med læder, lak og lænker. Jordbærstrømper, hofteholder og plateausko. Kjortel, bagerjomfrukyse, blå læbestift og armyjakke.

Der er gået individualist i Japans ungdom.

Som på kommando har hele flokken smidt uniformerne i et kollektivt oprør mod konformitet og gruppementalitet.

Gruppen er blevet kollektive individualister.

Det japanske samfund er under forandring.

Tredje reformepoke
I sin åbningstale i parlamentet konstaterede ministerpræsident Keizo Obuchi, at Japan netop nu gennemlever sin tredje reform-epoke. Den første var åbningen af nationen i 1850-erne efter et par århundreders total isolation. Den anden var genopbygningen efter Den Anden Verdenskrig.

Nu står Japan midt i den tredje: Forandringen fra national til global identitet. Skiftet fra statsstyring til decentralisering og markedsøkonomi. Og fra den indre revolution fra det uniformerede kollektive gruppetilhørsforhold til kreativitet og individualisme.

Ingen steder er processen mere synlig end hos de unge japanere, der nu forsøger at pejle sig ind på en ny identitet ved at erstatte den stramme identifikation med gruppen og ensartetheden med en vildt blomstrende individualisme.

Konen med æggene
»Jeg arbejder på at udtrykke mig selv og min personlighed,« forklarer Mai på 16 år. Hun er iført skrud og tilbehør, der får hende til at tage sig ud som en krydsning mellem Heidi og Konen Med Æggene.


Vild ungdom (2)
MAI: Det er vigtigt at forstå sin egen personlighed


Før gjaldt det om at være et anonymt medlem af familien, klassen, skolen, byen og samfundet. Nu fører Mai sig frem på Tokyos hovedstrøg sammen med tusindvis af ligesindede i håb om at blive bemærket og beundret som alt andet end en, der ligner de andre.

»Jeg har selv syet kysen og forklædet,« siger hun stolt og forklarer, at det er vigtigt at være bevidst om og forstå sin egen personlighed.

Musikalske drømme
Jun på 18 år er en ungersvend med vildt rødbrunt hår, der hæver sig i uorganiserede totter over et ansigt, der er blevet tilført mørkerød læbestift og en henholdsvis rød og grøn plastikørering i hvert øre. En lang sort buksekjole i fin sort silke får ham til at se mere end almindeligt speciel ud.

»Jeg går i college på tredje år. Men jeg er musiker. Jeg spiller bas og drømmer om at blive professionel, når jeg er færdig med skolen,« forklarer han.


TORENO
Computermedarbejderen fra Kobe er taget til Kobe for at præsentere sig i en ny udgave

Toreno arbejder til daglig i en computervirksomhed i Kobe, men er denne sommerdag taget til hovedstaden for at præsentere sin udgave af sig selv. Håret er sat op som strittende pinde, læbestiften er blå, balkjolen hvid og de knælange lakstøvler kulsorte. Hun er sprunget ud i ingemandslandet mellem Nina Hagen, Madonna og et bordel.

Shigeki forsøger at sælge telefonkort sammen med en kammerat. Han er i hvid skjorte og sorte bukser og læser egentlig til ingeniør.

»Men jeg vil hellere koncentrere mig om at tjene penge og dyrke karate,« fastslår han og giver ikke studierne den store fremtid.

Studierne droppes
De tilhører alle den hastigt voksende gruppe af unge som med en fællesbetegnelse kaldes »freeters« - unge som studerer proforma eller har droppet studierne til forhold for en fri og ubekymret tilværelse.

De er hverken interesserede i jobs eller i højere uddannelse. Og da slet ikke i at følge i forældrenes fodspor som anonyme mappedyr i Japan Inc.

De afsøger horisonten for andre formål med tilværelsen ved at vende blikket indad og først og fremmest opfylde deres egne primære behov.

I 1998 betegnede næsten otte pct. af eksamensårgangen på de japanske high schools sig selv som »freeters« - en markant stigning på få år.

I det trendsættende Tokyo var procenten blandt mandlige studerende helt oppe på 23, og nogle skoler valgte ligefrem at oprette en særlig rådgivning og vejledning for denne gruppe unge.

En japansk undersøgelse blandt unge studerende i fire lande afslører en afgrundsdyb forskel i indgangsvinklen til næste århundrede mellem unge japanere og deres kinesiske, koreanske og amerikanske jævnaldrende.

4.000 unge blev spurgt om deres forventninger til det 21. århundrede.

Ingen optimisme
De unge japanere ser ikke særlig optimistisk på fremtiden - uden at det i øvrigt bekymrer dem. De har færre drømme, forventninger og krav til det nye århundrede end deres jævnaldrede, og har skruet ambitionsniveauet ned til at lege sig gennem livet.

Japan Youth Research Institute med tilknytning til det japanske undervisningsministerium konkluderer, at kun 40 pct. af japanerne forudser, at det nye århundrede vil bringe fornyet optimisme og et rigere samfund.

I Kina er tallet omkring 90 pct.

I forhold til deres drømme for fremtiden var forskellene også markante.

For to tredjedele af de unge japanere er målet med tilværelsen at nyde livet ved at tage en dag ad gangen og have det sjovt med hobbies og interesser.

Højeste prioritet hos de unge kinesere var at klare sig selv økonomisk, mens de fleste amerikanere prioriterede en god eksamen højest.

Japanerne mener, at det vigtigste formål med at gå i skole er at få venner, mens både kinesere og amerikanere lægger mest vægt på at lære noget.

Opskriften på succes
Opskriften på succes her i livet er et godt forhold til andre mennesker, mener de unge japanere. Amerikanere, kinesere og sydkoreanere lægger hovedvægten på uddannelse, viden og talent.

Tidligere var det altafgørende for unge japanere at kæmpe sig igennem skole- og eksamens-systemet bedst muligt. Flid, disciplin og så høj en eksamen som muligt gik op i en højere enhed og definerede fremtiden som voksen lige til pensionsalderen.

Nye udfordringer, tak
Men efter næsten ti års lavkonjunktur i et af verdens rigeste samfund, kigger den japanske ungdom efter andre udfordringer.

De har set deres forældre knokle i et forældet system, uden at det har hjulpet. Samtidig er de vokset op i et samfund, der er så rigt, at alle materielle behov har kunnet tilfredsstilles. De har aldrig manglet noget og er vokset op som rige unge forbrugere.

De ser ingen udfordring i at leve op til samfundets gamle behov og normer. De vil leve et frit og sjovt liv, og dropper hellere ud af samfundet end overtager forældres og bedsteforældres værdisæt.

»Vi oplever ungdommen miste målsætning og kontakt med samfundet,« skriver kommentatoren Shinzo Shibasaki i avisen Nihon Keizei Shimbun og konkluderer:

»Det stigende antal ikke-arbejdende unge kan true Japans muligheder for at overleve den øjeblikkelige økonomiske krise. Vi må opbygge et sikkerhedsnet, der kan genetablere kontakten mellem disse fremmedgjorte unge og deres samfund.«

Et vigtigt svar
Hvordan det vil ske, og om det vil ske, vil det kommende årti besvare.

Svaret er vigtigt. Ikke kun for Japan, men for hele verden. Det er denne nye generation, der skal overtage et af verdens rigeste samfund. Et industrielt og finansielt lokomotiv for hele Asien og en nation, der sidder på en formidabel økonomisk magt.

De unge japanere lyser i alle regnbuens farver fra deres personlige udstillingsvinduer i Harajuku, Shinjuku og Shibuya.

»Japans unge har få drømme,« konkluderer Japan Youth Research Institute.

Præmisserne er måske korrekte - men konklusionen forkert.

De unge japanere drømmer bare nogle helt andre drømme end dem, som deres forældre byggede det moderne Japan op på.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten