Sitemap | Avanceret søgning |

På vej igen

JP Explorer er tilbage i avisen efter seks ugers sommerpause, som blandt andet blev tilbragt om bord på containerskibet "Sine Maersk" undervejs fra Nordamerika over Stillehavet til Japan.

Af JAN LUND, Jyllands-Postens korrespondent
Publiceret 24-07-1999

TOKYO

Opdagelsesrejsen verden rundt vil de kommende måneder gå gennem Fjernøsten. Det er nu 340 dage siden, at ekspeditionen forlod Danmark - og der er dermed 160 dage tilbage af rejsen.

Et par års økonomisk stormvejr kan let komme til at overskygge det overordnede billede af en succes.

Klicheen "Den asiatiske krise" kan måske også føre til en opfattelse af Asien som et homogent område med fælles værdinormer og adfærdsmønstre.

Men ellers er forskellene betydelige.

En inder og en japaner har kulturelt ikke mere til fælles end en dansker og japaner. Selv den fysiske afstand mellem New Delhi og København er nogenlunde den samme som mellem New Delhi og Tokyo.

Racer, religioner, styreformer og livsanskuelser tegner et billede af et af de mest brogede områder på jorden. Dybtliggende konfucianske traditioner lever i renkultur, eller er blevet mixet op med buddhisme, kommunisme og kapitalisme. Her lever religiøse asketer side om side med stenrige tycooner, og selv om middelklassen stormer frem som en synlig magtfaktor spinger de afgrundsdybe forskelle mellem ultrafattige og superrige stadig i øjnene.

Men krise eller ej - ligheder eller forskelle til trods: Den sydlige og sydøstlige del af Asien er en af det seneste halve århundredes globale succeshistorier.

Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en verdensdel, der skulle til at identificere sig selv. Uden undertrykkende koloniherrer og med blikket rettet mod en fremtid, der i efterkrigsårene både blev defineret af sejrene amerikanske kapitalister og sejrende russiske kommunister.

Hvem der blev rollemodel for fremtiden var ofte tilfældigt.

Det var små marginaler, der i sidste ende bragte Mao Zedongs kommunister til magten i Kina og tvang Chiang Kai-sheks nationalister til Taiwan, efter at de tidligere allierede havde udkæmpet fire års blodig borgerkrig.

Her 50 år senere kan det konstateres, at de nye nationer, der valgte den amerikanske model, har klaret sig bedst både økonomisk, politisk og socialt. Kina, Nordkorea, Laos og Vietnam halter stadig langt bagefter Japen, Sydkorea, Malysia og Singapore.

I Japan skabte den særlige udgave af embedsmandsstyret kapitalisme verdens næststørste økonomi. Og begrebet Tiger-økonomi blev synonymt med en række nationer, der med imponerende vækstrater forvandlede sig selv fra feudalsamfund og naturalieøkonomier til frembrusende økonomiske vækstcentre.

Markedsøkonomi
I dag har de kommunistiske regimer erkendt, at fremtiden hedder markedsøkonomi. I Kina er begrebet endda blevet indarbejdet i forfatningen, og i Vietnam har det kommunistiske styre også skiftet hest.

Indien er et kapitel for sig selv. Som modstykke til Tiger-økonomierne opererer Indien med en Elefant-økonomi. Det går knap så vildt for sig, men støt og sindigt fremad. Indien forsøger stadig at finde en middelvej baseret på egne traditioner for handel og den sovjetiske opskrift på en statsdirigeret økonomi.

Politisk har Asien også gennemgået en betydelig udvikling. Demokratiet har gået sin sejrsgang. Senest i Indonesien, hvor Østens længst siddende despot, præsident Suharto, blev sat på porten sidste år, og de første frie valg netop har fundet sted.

Filippinerne har sparket Marcos-familien ud til fordel for et levedygtigt demokrati, og i 1996 valgte Taiwans befolkning for første gang en præsident. Thailand og Sydkorea var i årtier militærkuppenes legepladser, men også her har demokratiet bidt sig fast.

Der er stadig mørke pletter tilbage. Som et Nordkorea, der upåvirket af de globale strømninger fortsat udlever klodens sidste stalinistiske mareridt, og Burma, hvor den demokratiske proces blev lagt i graven af fascistiske generaler.

Socialt har Asien også haft fuldt fart på. Fattigdom eksisterer fortsat, men gamle dages udbredte armod er stort set udryddet i takt med den økonomiske fremgang. I alle nationer blomstrer den nye middelklasse med præcis samme ønsker og krav til tilværelsen som i Vesten. I Kina, Indien, Thailand og Malaysia handler drømmene også om TV, køleskab, telefon, computer, lejlighed og bil.

Under påvirkningen af globaliseringens vingesus skrider de gamle normer og idealer. De gamle konfucianske mandsamfund er i opløsning. Kvinderne smider lænkerne, og alder tæller ikke længere mere end faglig dygtighed.

Tendenserne forstærkes i de kommende år, når landvindingerne fra 1980erne og 1990erne slår igennem, og de hastigt dalende fødselsrater sender endnu flere kvinder og familieløse unge mænd i cirkulation i samfundsmaskineriet.

Samtidig vil den første fjerdedel af det nye århundrede se en demografisk forskydning som aldrig tidligere set i verden.

I Kina vil 25 år med et-barns politikken ændre befolkningens aldersmæssige sammensætning og sende en helt ny type veluddannede unge enebørn ud i samfundet.

Japanerne har verdens højeste gennemsnitslevealder - og en af verdens laveste fødselsrater. I løbet af de næste 10-20 år vil samfundet blive domineret af ældre og gamle - en tendens der med nogle års forsinkelse vil komme til at præge hele den vestlige verden. Hvem skal betale, og hvordan skal samfundskagen skæres?

Det spørgsmål er et af de mest påtrængende i Japan, hvor ti års lavkonjunktur har en nøje sammenhæng med frygten for en fremtid uden penge til de gamle. Alt for mange japanere vælger at spare op til alderdommen i stedet for at investere i fremtiden.

Man selv om lokomotivet Japan tilsyneladende har tabt pusten, skal man ikke lade sig narre. Krakkede banker og stigende arbejdsløshed forhindrer ikke titusinder af japanske teknikere og opfindere i at udvikle og opfinde som altid.

Biler der selv kan styre og finde vej, tog der flyver med over 500 km/t i magnetiske kasser, og fusionsenergi baseret på samme principper som Solen, er nogle af de teknologiske gennembrud, som Japan vil præsentere resten af kloden for i det nye århundrede.

Og fra de asiatiske metropler, de futuristiske multimillionbyer med skyskrabere og undergrundsbaner, vil tendenser i tiden, i moden og i legen med livet brede sig til resten af verden. Fra Nintendo og Kenzo til rumfart og indisk comperteknologi.

Asiens århundrede
Det nye århundrede er blevet kaldt Asiens århundrede og vil også blive det, hvis regionens dynamik får lov til at leve uden alt for alvorlige tilbageslag.

For truslen om tilbageslag eksisterer.

Kolonitiden, dønningerne efter Anden Verdenskrig og opgøret mellem kommunisme og kiptalisme har efterladt flere ar i Asien end nogen andre steder.

Korea-halvøen er stadig delt.

Kina-Taiwan konflikten vil være en tikkende bombe mange årtier frem.

De nyklækkede atommagter Indien og Pakistan slås stadig som de gjorde for 50 år siden.

Japan og Rusland har stadig ikke sluttet fred på grund af uenighed om øgruppen Kurillerne, og i Det Sydkinesiske Hav gør Kina, Filippinerne, Vietnam og Taiwan territoriale krav gældende på Spratley-øerne. I en af Østens mange uerklærede småkrige har den filippinske flåde indenfor få måneder sænket to kinesiske fiskefartøjer omkring de forrevne klippeskær.

Kina indeholder også i sig selv kimen til en destabilisering af hele regionen. Det fremstormende Kina kan blive Asiens nye økonomiske og kulturelle spydspids. Men risikoen for en national nedsmeltning og en ny indadvendthed er også til stede.

I disse år kæmper det kommunistiske parti for at fastholde kontrollen med det store imperium. Med opløsningen i det gamle Østeuropa og Sovjetunionen som skrækvisionen forsøger partiet at bremse enhver tendens til social eller politisk uro. Metoderne er de gammelkendte med undertrykkelse og fængslinger. Spørgsmålet er om det koncept er gangbart i det 21. århundrede - og om hvad der bliver sat i stedet, hvis partiet mister kontrollen.

Mere tryk på de nationalistiske kedler kan være en metode til at samle en nation. Demonstrationerne mod NATO under kampagnen i Kosovo demonstrerer, hvor let det er at puste liv i de nationalistiske tendenser. JP Explorer vil i de kommende måneder tage pulsen på denne verdensdel, der kommer til at sætte en del af dagsordenen i det næste århundrede.

Landcruiseren blev forladt i Anchorage og er nu parat til at krydse Japan efter at være blevet fragtet over Stillehavet i en container. Besætningen fortsætter uden bil til Kina, mens bilen krydser Det Sydkinesiske Hav på et skib med kurs mod Thailand. Fra Bangkok fortsætter rejsen sydpå gennem Thailand og Malaysia til Singapore, inden sidste ben køres fra Madras til Bombay. 

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten