Sitemap | Avanceret søgning |

Våbenejere i oprør

Børn i Yukon Territory lærer at stå på skøjter som to-årige og skyde som fem-årige. En riffel i huset er lige så almindelig som en støvsuger i et dansk parcelhus.

Af MICHAEL ULVEMAN, BO JØRGENSEN og TORBEN STROYER
Publiceret 08-06-1999

Whitehorse


CIVIL ULYDIGHED
Som mange andre vil våbenhandler Bruce MaKay ikke rette sig efter reglerne i en ny våbenlov


Derfor er der stærke følelser i det nordvestlige kolde hjørne af Canada omkring den nye våbenlov, der trådte i kraft 1. december sidste år. Loven pålægger alle Canadas tre millioner våbenejere, at blive registreret i en statslig computer.

Den slags bryder man sig ikke om i Whitehorse, hovedstaden i Yukon Territory, der ligger ved Yukon River. Her er der en grundlæggende mistillid til de love, som den føderale regering nede i Ottawa gennemfører. Al statslig kontrol og styring mødes med den største mistillid.

»Canada er grundlæggende ved at udvikle sig til en politistat. Det er en total invasion af folks privatliv. Loven er en mistillidserklæring til de mange mennesker, der i årevis har brugt deres våben ganske fredeligt. Folk ønsker ikke at blive registreret i en statslig computer. Det næste skridt bliver, at de får konfiskeret deres våben,« siger Lillian Strauss, der sammen med sin mand driver en våbensmedje i byen og udgiver et nyhedsbrev til våbenfreaks.

Ny skydebane
Omgang med skydevåben er så almindelig, at den lokale skydeklub indtil for få år siden havde sin skydebane i kælderen under en lokal skole. Forældre, der kom for at hente deres børn, havde ofte en riffel over skulderen, når de kom ind på skolen. Men efter et indbrud, hvor der blev stjålet mange skydevåben, kom der forældreprotester, og bystyret opførte en ny skydebane i de omkringliggende Grey Mountains.

Jagt er den store dille i byen. Engang om ugen lander der fly direkte fra Tyskland med jagtglade tyskere. Bjørne og Alaska elge er et attraktivt bytte. Man skal ikke langt uden for byen, før det tilrådes at medbringe en riffel på en spadseretur i skovene. En riffel betragtes som et naturligt selvforsvar mod bjørneangreb.

Canadas våbenlov er i forvejen restriktiv, navnlig sammenlignet med USAs. Ingen -bortset fra medlemmer af skydeklubber -må eje pistoler eller revolvere og sådan har det været siden 1934. Den nye lov tager fat om rifler og haglgeværer. Samtidig medfører loven, et obligatorisk tredages våbenkursus og giver myndighederne udvidede rettigheder til at afvise ansøgninger og gennemføre ransagninger efter våben.

Papirroderi
En ansøgning om våbentilladelse skal gennem de føderale myndigheder i Ottawa og skal behandles inden 28 dage. Men loven har givet så meget papirrod og kaos, at ventetiden er oppe på tre måneder. Og det er katastrofalt for jægerne omkring Yukon, nu hvor jagtsæsonen på bjørne blev indledt 15. april.

Ganske usædvanligt for Canada, er der opstået en civil ulydighedsbevægelse, der har til hensigt at kvæle loven.

»Dette er en uretfærdig og umoralsk lov, og vi har ikke tænkt os at følge den,« siger Bruce Hutton, der har startet forening mod loven, som nu tæller

7.000 medlemmer.

Hos Sports Lodge, den lokale våben-og jagtbutik, har man på første hånd mærket utilfredsheden blandt kunderne.

»Dette er den yderste del af Canada. Folk herude værner om deres personlige frihed. Loven har gjort en masse mennesker rasende og mange nægter at følge den. Bare papirarbejdet med den gør folk vrede,« siger manageren Bruce McKay.

Ønske om systemkollaps
Canadas største forening af våbenejere, National Firearms Association, opfordrer dens 100.000 medlemmer til at følge loven ved at bestorme myndighederne med henvendelser, så systemet kollapser indefra.

Det er dog tvivlsomt om det sker. Nuværende våbenejere har fire år til at få deres våben registreret og i store dele af Yukon Territory vil man blot boykotte den i troen på, at man alligevel aldrig vil blive kontrolleret.

»Folk gør oprør mod den. Vi har ikke planer om at gøre noget ved det foreløbigt. Vi har heller ikke fået nogen foreskrifter om, hvad vi skal

gøre,« siger korporal i Royal Canadian Monted Police, Tim Ashmore.

Tilhængerne af større våbenkontrol -dem er der ikke mange af på disse kanter, hvor 70 procent af husholdningerne har våben -påpeger, at loven ikke gør det umuligt for nogen at købe en riffel.

Delstaterne Yukon Territory, Alberta, Manitoba, Saskatchewan og Northwest Territory har lagt sag an mod den canadiske stat for at få loven ophævet. De hævder, at våbenkontrol hører ind under delstaternes kompetence. Sagsanlægget skal afgøres af Canadas højesteret.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere