Sitemap | Avanceret søgning |

Længslen efter toppen

De dybe gletscherspalter 200 meter nede under Cessna-flyet 292 Fox lyser hemmelighedsfulde i smukke smaragdgrønne farver, da flyet lægger an til landing foran Basecamp 2400 meter oppe på Mt. McKinley i den kæmpemæssige naturpark Denali midt i Alaska's utilgængelige, vidtstrakte ødemark.

Af MICHAEL ULVEMAN, BO JØRGENSEN og TORBEN STROYER
Publiceret 05-06-1999

Talkeetna, Alaska


UDSIGT TIL BJERGET
Mt. McKinley er Nordamerikas højeste bjerg

Langs den 300 meter lange landingsbane på isen slænger henved 50 bjergbestigere sig i solen foran deres spraglede letvægtstelte. Slæder, ski, snesko, primusser, reb, ishakker, spir og pulvermad nok til 21 dage -alt er gjort klar i de 40 kg tunge rygsække. I morgen tidligt begynder deres eventyr mod toppen.

Målet ikke nået
Tre udasede bjergbestigere forbundet med 50 meter reb imellem sig ankommer til lejren efter 16 dage oppe i bjergmassivet.


Længslen efter toppen (2)
I det fjerne kommer nogle tilbage uden at have nået toppen. En ny gruppe er på vej op

»Desværre venner. Vi nåede ikke målet. Efter 16 dage tvang vejret os til at vende om,« gisper gruppens leder, den erfarne klatrer Todd McCowe.

Meldingen dæmper på ingen måde optimismen blandt de nyankomne klatrere. De fleste heroppe i dag er fra Denver, Colorado og har masser af klatrer-erfaring.

»Vi er ikke dumdristige. Men vi skal nok klare turen op, hvis bare vejret er med os,« siger Brice Williams. Sammen med sin kone Rhonda og vennen Gabe Randox har han brugt måneder på at forberede bestigningen af dette Nordamerikas højeste bjerg på 6194 meter.


OPTIMISME
Fulde af optimisme vinker Brice Williams farvel. Foran sig går hans kone Rhonda og vennen Gahe

Mount McKinley hører til blandt de syv eftertragtede trofæer i en seriøs bjergbestigers karriere. De syv trofæer er de højeste tinder på syv kontinenter med verdens højeste bjerg Mount Everest som den sværest opnåelige.

Ultimativ udfordring
Bjergbestigning er ved udløbet af dette århundrede blevet den ultimative personlige udfordring. Mens tusinder søger den personlige tilfredsstillelse ved at prøve deres yderste grænser af, omkommer stadig flere, fordi de ikke respekterer den voldsomme fare i bjergene.

»Der er ikke meget sjov i livet, hvis man ikke løber en lille risiko. Det er en livsstil, det her. Jeg ønsker ikke at være bange, men blot at opholde mig på vilde steder. Jeg prøver ikke at udfordre grænserne,« bemærker Dave Walker, der allerede én gang har besteget McKinley.

Skyerne er allerede ved at lukke sig omkring gletscheren, da Cessnaen efter en time på isen atter letter og overlader klatrene til sig selv for natten.

Utilregnelig tinde
Næste dag nede i landsbyen Talkeetna synes ingen at de mange ventende nytilkomne ved byens flyveplads at tage notits af den lille kirkegård 30 meter bag dem med de mange navne på omkomne.

Heller ikke de mange formaninger og advarsler fra den erfarne leder af den lokale ranger-station, Daryl Miller, har gjort synlige indtryk på dem.

Alle bare venter og venter, mens de utålmodigt skuer skiftevis ud mod de kæmpemæssige snedækkede bjergmassiver 90 km ude i horisonten og op mod det truende skydække.

Et tusind hvert år
Der er pres på. Omkring tusinde klatrere fra hele verden valfarter hvert år til byen i den korte sæson fra midt i april til slutningen af juli. Det første nåleøje er flyveturen derop i små fly, der kun kan sætte deres ski ned på gletscheren, når landingsbanen klart kan ses nede mellem de forrevne tinder.


NEDERLAG
Todd McCowe måtte give op efter 16 dage på bjerget

Først, når skyerne er drevet væk, kan klatrene blive fløjet op til første station mod det mål, mange af dem har ventet på i både måneder og år.

Blandt bjergeksperter regnes Mt. McKinley for én af de mest lumske og utilregnelige tinder på kloden på grund af det barske, stærkt omskiftelige arktiske klima, der selv her om sommeren uden varsel kan skifte fra plusgrader og høj sol til storm og kuldegrader på helt ned til minus 40 grader på toppen.

Daryl Miller er bekymret:

»Mange af klatrene ved ikke, hvad de kommer op til. Når sæsonen er ovre om et par måneder, har vi med garanti bjærget en række af dem med vores helikoptere. Og ifølge statistikken vil flere af dem være døde.«

Unødige chancer
Tabslisten taler sit tydelige sprog: 91 dræbte bjergbestigere på 62 år. 35 af de dræbte ligger stadig deroppe et eller andet sted i gletscherspalterne, der kan være 3-400 meter dybe.

Mindetavlerne på den lille kirkegård opremser kronologisk år for år antallet af døde klatrere. Helt galt gik det i 1992 med 13 dræbte på bjerget på grund af dårligt vejr.

Mange er døde efter fald på omkring én km. nedad en bestemt rute, som bjergbetjentene med galgenhumor har givet øgenavnet "Orientekspressen". Navnet hentyder til, at specielt mange koreanere og japanere er faldet ned her.

En anden farlig rute har fået øgenavnet "Autobahn", især fordi en del tyske klatrere og andre europæere her er faldet nedad den 60 grader stejle klippe.

»Mange klatrere har alt for lidt tid og tager derfor unødige chancer for at nå toppen,« fastslår Daryl Miller.

»Vi anbefaler mindst 21 dage til at nå den øverste tinde. Men især mange koreanere og japanere har kun afsat et par uger til forsøget. Og for mange af dem er det et "must" at komme helt op.«

»Standardspørgsmålet til mange klatrere er "Nåede du toppen?" I stedet skulle det hedde "Havde du en god klatring?" Især mange udenlandske klatrere lægger stor personlig prestige i at nå helt op i den tid, de nu engang har afsat til forsøget, og det er blevet manges skæbne,« siger Daryl Miller, der selv seks gange har nået toppen.

Koreansk nødråb
Blandt utallige redningsaktioner oppe på bjergmassivet mindes han især med gru en koreaner, der gentagne gange sendte komplet uforståelige meddelelser over sin walkie talkie på sit modersmål, fordi han ikke kunne et ord engelsk.

En ranger fik den lyse ide at optage meddelelsen på bånd og afspille den over telefon til den koreanske ambassade. Det viste sig, at klatrene var i yderste livsfare, men han blev reddet i sidste øjeblik.

De seneste år er kommunikationen fra bjergbestigere til omverdenens blevet lettet betydeligt, fordi det nu er muligt at ringe over en almindelig mobiltelefon. Desuden er det via Internettet muligt at få en næsten-situationsrapport oppe fra bjerget.

Alle kan klatre op til McKinley. De lokale rangers kræver dog, at alle skal lade sig registrere og gennemgå et kort kursus i, hvad der venter dem.

Udover udgiften på 1750 kr. til flyveturen og en afgift til ranger-stationen på godt 1000 kr. skal man især som nybegynder påregne at hyre en guide til mellem omring 21.000 og 31.500 kr.

Går det galt deroppe, skal man ikke være bekymret for udgift til helikopter og redningsmænd. Ligesom alle andre steder i USA er det gratis at blive reddet.

God indtægtskilde
Alvorlige forfrysninger, mange tilfælde af højdesyge, brækkede lemmer og dehydrering hører i disse måneder blandt de hyppigste sygdomstilfælde i Talkeetnas lægehus.

Men klatrerne er byens største indtægtskilde, og alle gør sig store anstrengelser for at gøre oplevelserne på bjergmassivet så positive som muligt. F.eks. fjerner helikoptere hvert år næsten et ton menneskelige efterladenskaber fra bjerget

»Den sidste klatretur op mod toppen af Mt. McKinley varer 8-15 timer, og den skal efter sigende være ligeså anstrengende som at løbe to marathonløb ud i ét,« siger den 35-årige Finn Olaf Jones, der netop er ankommet til byen fra Washington.

Udover klatrer-erfaring fra det meste af verden er han selv marathonløber og nu i færd med at løbetræne i Talkeetnas skove inden turen op. Som selvstændig konsulent i erhvervslivet tillader han sig selv et "stort eventyr" om året.

»Jeg elsker at klatre i højder. F.eks. har jeg adskillige gange klatret 50 meter oppe på Brooklyn Bridge i New York. Jeg ved faktisk ikke, om det er lovligt. For en sikkerheds skyld gør jeg det om natten, så ingen kan se det nede fra. Men broen kan sikkert ikke måle sig med Mt. McKinley,« filosoferer han og skuer gennem sine Ray Ban-solbriller ud mod det hvide massiv i horisonten.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere