Sitemap | Avanceret søgning |

Hvalernes flåde i krig

Nattemørket omklamrer stadig Juan de Fuca-strædet ved Stillehavet, da den 20 meter lange aluminiumsbåd "Bullet Proof" klokken halv fem om morgenen stævner ud fra den lille fiskerflække Sekiu nord for Seattle. Ombord er en gruppe stålsatte lokale miljøaktivister.

Af MICHAEL ULVEMAN og BO JØRGENSEN
Publiceret 16-05-1999

NEAH BAY

40 minutter varer turen, inden farten tages af de stærkt larmende dieselmotorer, og båden glider langsomt op langs siden på det kulsorte skib, hvis profil tegner sig i den gryende solopgang.

»That's our shepherd (Det er vores hyrde),« udbryder en omfangsrig, midaldrende dame, idet hun peger op på en imponerende skikkelse, der ved lyden af motorlarmen træder frem på broen på det sorte skib.

Kaptajn Paul Watson, berømt og berygtet på samtlige syv verdenshave, byder velkommen ombord på "Sirenian".

Sørøverfilm
Med sit lange sølvglinsende hår, sin sorte, knælange kaptajnsuniform med stribevis af kæmpe-messingknapper og sine sorte søstøvler ligner han hovedpersonen i en billig sørøverfilm, som han står der på dækket i bugten ud for Makah-indianerreservatet.

»I dag tror vi det sker,« bedyrer han med betydningsfuld mine og peger ind mod øst, hvor solen netop anes oppe over klipperne.

I månedsvis har Paul Watson, hans partner - privat som professionelt - Lisa Distefano, og hans besætning bestående af frivillige aktivister hver morgen stævnet ud for at afpatruljere farvandet ud for reservatet. Målet er at forhindre Makah-stammen i at genoptage den hvalfangst, som indianernes forfædre opgav for over 70 år siden.

Bugten vrimler med unge gråhvaler. De føderale myndigheder i Washington har givet stammen lov til at dræbe fem hvaler inden for de næste fem år. Med fangsten er ikke godkendt af den internationale hvalfangstkommission, IWC, og er derfor ulovlig, fastslår Watson.

Japanske fangere
»Hvis de har lov til at fange hvaler, kan japanerne med ligeså god grund fastslå, at også deres gamle fangersamfund skal have lov til at genoptage hvalfangsten. Og så kommer mange års bestræbelser på at frede hvalerne komplet ud af kontrol. Vi er her ikke for at redde fem, men tusinder af hvaler,« argumenterer han.

Gennem mere end 20 års aktioner over hele verden har Paul Watson gang på gang demonstereret, at han ikke er bange for at gå til yderligheder for at redde truede dyrearter. Det var f.eks. Watson, der sammen med den franske skuespillerinde Birgitte Bardot i 1977 startede den verdensomfattende aktion mod drab på nyfødte sæler, der udviklede sig til en trussel mod blandt andet levestandarden i de grønlandske bygder, fordi sælskindspelse generelt blev lagt for had.

Og ved adskillige lejligheder har han sammen med sine mange, ligeså militante sympatisører verden over udført krigshandlinger mod hvalfangere. Watson tager med en vis stolthed i stemmen æren for at have sænket ikke færre end ni hvalfangerbåde -heraf fire i norske havne.

Forlod Greenpeace
Den 47-årige Watson var med en baggrund i den norske og svenske handelsflåde og i den amerikanske kystvagt medstifter af miljøorganisationen Greenpeace i 1972. Fem år senere brød han med organisationen, som han i dag kun har hånende ord til overs for.

»Jeg føler mig personligt som doktoren, der skabte Frankenstein. Jeg hjalp med at skabe dette monster, der nu kun lever for at brødføde sig selv,« siger Watson. »Greenpeace er i dag overtaget af bureaukrater, der mest interesserer sig for pengeindsamling. Jeg synes ikke, de foretager sig noget. Det er blevet en organisation for folk, som blot vil have god miljø-samvittighed.«

Efter bruddet med Greenpeace grundlagde Paul Watson "Sea Shepherd Conservation Society", der i dag tæller omkring 35.000 medlemmer, en mindre flotille af både og et årligt budget på omkring en million dollars. Støtten kommer fra så forskellige personer som skuespillerinden Bo Derek og tibetanernes åndelige overhovede, Dalai Lama.

Watson og hans miljøhær er i konstant karambolage med myndigheder over hele verden i deres forsøg på at kæmpe for havets dyr, hvad enten det er hvaler, delfiner, skildpadder eller søfugle. Efter sammenstød med fiskere, politi og flådeenheder er skudsikre veste og hjelme blevet en lige så vigtig udrustning ombord på Sea Shepherd`s skibe som redningsveste. Watson er villig til dø for det, han tror på.

»En god dag at dø«
»Min filosofi er, at i dag er en god dag at dø. Hvad er livet værd, hvis man ikke er villig til at kæmpe og dø for det, man tror på? At kæmpe for at beskytte hvalen er meget mere ærefuldt end at kæmpe for en eller anden arabisk sheiks olie,« siger han.

Det var ikke sammenstødet med den norske kystvagt i 1994, hvor nordmændene forgæves skød med skarpt for at standse Sea Shepherd, der har været den farligste situation for Paul Watson. Heller ikke opgøret i 1986 på Færøerne, hvor et projektil passerede hans hoved på 10-15 centimeters afstand under aktionen mod drabet på grindehvaler. Han anser selv sammenstødet med omkring 300 fulde fiskere en nat på McEllan Island i Canada for at være den situation, hvor han var tættest på at blive dræbt.

Tre fiskere i gulvet
»De slog døren ind til mit hotelværelse med økser og omringede mig. Jeg tænkte: Det er nytteløst at råbe om hjælp. Der er ingen chancer for at overleve dette. Jeg kunne lige så godt slå så mange ud som muligt,« fortæller Watson. Med en såkaldt stungun lykkedes det han at sende tre fiskere i gulvet med smertefulde elektriske stød inden politiet fik lagt sig imellem og reddet han ud af den vrede menneskemængde.

Trods de mange militante udtryk, der er klæbet til Watson og hans organisation, fastslår han, at ingen nogensinde er blevet dræbt eller såret som følge af hans aktioner. Sænkningen af hvalfangerbådene foregår med militærisk præcision og disciplin. De gennemføres af personer i organisationen, der har en baggrund i de amerikanske, israelske, eller franske, militære eliteenheder.

Aktivisterne gennemsøger skibene for personer, inden de i maskinrummet åbner for ventiler, der får havvandet til at fosse ind.

»Hvaler er intelligente væsener. Vi kan lære meget af dem. De er mere intelligente end os mennesker,« mener Paul Watson. Hans første miljøaktivistiske handling foretog han som seksårig i Canada, efter at en jæger havde dræbt en bæver, som han holdt af. Året efter ødelagde han og hans fem søskende alle fangstlinerne i området.

Paul Watson mener ikke, at der er nogen pris, der er for høj at betale for at bevare en truet dyreart. I skovene omkring Seattle kæmper miljøbevægelser en kamp mod skovindustrien for, at den plettede ugle ikke bliver udryddet. Træindustrien advarer om tusinder af tabte arbejdspladser.

»En acceptabel pris«
»Selv 50.000 job er en acceptabel pris at betale for at bevare en truet dyreart. Hvorfor mener man, at fiskere og skovarbejdere skal blive ved med at ødelægge naturen? Hvorfor bliver samfundet ved med at fastholde, at de skal leve, som de altid har gjort?,« spørger den aggressive miljøaktivist, der gennem årene fået mindst lige så mange fjender, som han har fået venner. Men han og Lisa Distfano påstår, at de er ligeglade med, hvad folk mener.

»Den offentlige opinion betyder intet for os. Vi er lige glade med, hvad enhver anden mener. Hvad der bekymrer os er, hvad folk i fremtiden vil sige om vores arbejde,« siger Lisa Distefano.

Hollywood har fået øje på den militante miljøaktivist og en film om hans liv med enten Woody Harrelson eller Matt Damon i rollen som Watson er undervejs.

Aktionen mod Makah-indianerne har sat Paul Watson og Sea Shepherd i en vanskelig situation. Han er blevet beskyldt for at være racist og fjendsk over for indianere. Han mener tværtimod, at han ville være racist, hvis ikke han aktionerer lige så intenst mod indianere som norske hvalfangere.

En lille armada
Omkring klokken seks er "Sirenian" efterfulgt af en lille armada af både og jet-ski fremme ved bugten, hvor Makah-indianerne sandsynligvis vil ro ud i deres otte meter lange træbåd. Der er enkeltmandsoperationen "World Whale Police", bestående af entreprenøren Bill Moss, der i sin lille motorbåd forsøger at følge med "Sirenian".

Der er en hurtigtgående jet-ski, doneret af et lærerpar fra Oregon. Og der er Sea Defense Alliance, der opererer ud fra "Bullet Proof". Fartøjerne skal skræmme hvalerne ud af området, hvis indianerne dukker op. I luften hænger en orange helikopter fra den amerikanske kystvagt, og tre inspektionsskibe ses i horisonten.

Men trods det perfekte jagtvejr og massevis af gråhvaler i farvandet er Makah-jægerne ikke til at få øje på. Watson hævder, at det er japanske hvalindustri-interesser, der står bag stammens pluselige trang til at genoptage en for længst forladt tradition.

Japanerne kan se en politisk gevinst ved, at en amerikansk indianerstamme indleder hvaljagt, fordi det vil undergrave USA stemme mod hvalfangst i Den Internationale Hvalfangstkommission. Mistanken bestyrkes af, at Japan få minutter efter at Makah-indianerne forgæves havde kastet en harpun mod en gråhval for nogle dage siden, annoncerede, at lokale japanske fiskesamfund vil genoptage hvaljagt.

Skydes med riffel
Selv om indianerne vil jage med harpun-spyd fra en primitiv træbåd, er der dog langt til forfædrenes jagtmetoder. Indianernes båd trækkes af en motorbåd hen til jagtområdet, og så snart harpunen rammer og sidder fast i hvalen, vil det store pattedyr blive aflivet med en kraftig automatriffel.

Mange lokale mener, at de unge jægere er en samling skydegale personer, der blot er ude efter lidt action. At henvisningen til stamme-traditioner er en bekvem undskyldning.

»Ingen er interesseret i at lære stammedanse. Kun i at dræbe hval,« siger Paul Watson.

Efter otte timer på havet står det klart, at Makah-indianerne bliver hjemme. Sea Shepherd sætter kurs mod Neah Bay igen. Watson og hans folk vil blive arresteret, hvis de sætter deres fod på jorden i indianer-reservatet.

Alligevel skal det manifesteres, hvem der bestemmer. "Sirenian" og "Bullet Proof" sejler provokerende langt ind i havnen og cirkler rundt, mens reservatets indbyggere stimler sammen og iagttager magtdemonstrationen fra havnekajen. "Sirenian"s 3200 hk-dieselmaskine fremkalder store bølger i havnen.

»Vi blev overfaldet, da vi gik i land i november. Vi vil blot vise dem, at de ikke kan fortælle os, hvor vi må være og ikke må være. Dette er Amerika, ikke?,« siger Watson.

Indianerne sejler ud
Dagen efter rykker Makah-indianerne ud. Slaget mellem aktivisterne og indianerne bølger i 12 timer. Næsten hver gang jægerne kommer i nærheden af en hval, kommer en hurtigtgående motorbåd eller en jet-ski ind og skræmmer hvalen væk. Kystvagten konfiskerer fem af aktivisternes både, inklusiv "Bullet Proof" og en gummibåd fra "Sirenian", fordi de er kommet for tæt på enten hval eller indianere.

»Fem både - det er i orden for at redde fem hvaler. Vi er hvalernes flåde,« kommenterer Paul Watson.

Makah-jægerne kaster to gange deres harpun mod en hval. Den ene gang rammes hvalen, men harpunen sidder ikke fast - og hvalen slipper væk. Makah-stammen mangler fortsat at aflive den første hval i 70 år. Og Paul Watson vil gøre sit til, at deres tradition aldrig bliver genoplivet.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten