Sitemap | Avanceret søgning |

IT-millionærerne presser priserne op

De rige tjener så mange penge, at de heller ikke selv forstår det. Deres lønninger og aktiegevinster presser især huspriserne i de bedre områder af Silicon Valley-området op i et prisleje, hvor folk med almindelige lønninger ikke længere kan være med.

Af ASBJØRN JØRGENSEN, JØRGEN ULLERUP og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)
Publiceret 12-05-1999

Silicon Valley, Californien

»Selv for os er det svært at finde et sted at bo her, med to børn,« siger Gail Boltz. Familiens søn Christian på godt et år har en lillebror eller -søster på vej. De vil gerne have børneværelser, og derfor søger familien med lys og lygte efter et lidt større hus, der ikke som deres nuværende bolig ligger lige ud til en stærkt trafik vej.

Men selv om Gail Boltz og hendes mand Stephen Huhn begge arbejder på fuld tid i gode stillinger som læger, har de svært ved at finde noget. Vi møder dem søndag eftermiddag i den pæne villabebyggelse Atherton, i hjertet af Silicon Valley-området. Grundene her er store, men huset er, udover den altid obligatoriske svømmepøl og et lille hyggeligt "gæstehus" med et par sovepladser, intet særligt. Der er stue, soveværelse, to børneværelser. Kvaliteten virker noget under dansk parcelhus-kvalitet. Prisen er til gengæld noget særligt.

Ejendomsmægler John S. Dore fremviser huset, som er sat til den nette pris af 1,4 mio. dollars - 10 mio. kroner.

»Prisen kan gå højere. Vi modtager tilbud,« siger John Dore om auktionsmetoden, som huse sælges efter. Det sker, at de sælges for 1 mio. dollars over udbudsprisen. Og dette hus er, ifølge John Dore, blandt de mange, som risikerer nedrivning: Køberne river rask væk huse ned for at bygge et nyt, større, bedre på grunden. Det vil i givet fald koste yderligere 3-5 mio. kroner for et mellemstort parcelhus her, for også byggepriserne er skudt mod himmelen.

»Forretningen går fabelagtigt. Jeg kan have flere handler hver eneste uge,« siger mægler Bob Jones fra et konkurrerende firma. Og vel at mærke handler i million-dollars-klassen. Den splinternye Mercedes understreger successen - han siger grinende at han overvejer at købe en mere i næste uge.

Jerry Shi, medarbejder i et telekommunikations-firma i staten Virginia, ser også på huset. Han har fået tilbudt et godt job for at flytte herover på vestkysten. Men huset koster det tredobbelte af et tilsvarende i hans hjemby. Mange er blevet millionærer alene på de stigende huspriser her. Men de har ikke råd til at sælge - for ulempen ved de galopperende huspriser er, at folk med almindelige lønninger og uden de høje aktiekurs-gevinster ikke har råd til at købe huse her. Lavtlønnede tvinges væk, og i den store by San Jose er det almindeligt kendt, at hjemløse ikke nødvendigvis er arbejdsløse - også fuldt arbejdende mennesker i lavtlønsjob står uden bolig her. Det går især ud over offentligt ansatte og alle, der ikke er i den succesrige IT-branche.

Den lavstlønnede femtedel af befolkningen så i perioden 1991-97 deres indkomst falde med hele 8 procent, hvorimod den højst lønnede femtedel fik en reel fremgang bare i lønindkomsten på 19 procent. Resultatet af velstanden er, at stadig flere ikke kan bo tæt på deres arbejdspladser i selve Silicon Valley-området, men tvinges til at flytte langt væk fra området - og dermed tilbringe 2-4 timer i motorvejskøer dagligt.

Byplanlægning
I april blev der sat skub i forberedelsen af et lokalt vandtransport-netværk, hvor hurtigfærger på kryds og tværs af San Francisco-bugten vil gøre det muligt at undgå trafikpropper og bilkøer. De lokale erhvervsråd og økonomiske råd står bag initiativet. Og i sidste uge lykkedes det for første gang nogensinde at tromme repræsentanter for de 27 lokale bysamfund, som udgør det egentlige Silicon Valley-område, sammen til debat om moderne byplanlægning.

»Ingen her har nogensinde lært om byplanlægning. Vi har ikke mere plads til at bygge fladt. Vi må til at tænke som europæerne, bygge mere i højden og sørge for, at det hænger sammen med arbejdspladser, bykerner og offentlig transport,« siger Kimberly Walesh, direktør og medstifter af et lokalt konsulentfirma, som rådgiver om privat-offentligt samarbejde.

Øvelsen for de lokale politikere går bl.a. ud på at skabe små bykerner i området, hvor indkøb, aktiviteter, byliv, kultur etc. ligger samlet og naturligt - og på en måde, så bilerne trænges i baggrunden. Flere steder, bl.a. i Mountain View, er det lykkedes. Men der er langt til det liv og den ånd, som præger nabobyen San Francisco, der med en europæisk-lignende opbygning har et helt andet nærmiljø.

»Det meste ser jo forfærdeligt ud. Selv om vi så havde et regionalt togsystem, så kan man jo ikke komme til sin arbejdsplads, når arealerne er så store, at man er nødt til at bruge bil for at komme rundt mellem de enkelte bygninger,« siger hun.

Kim Walesh købte selv for godt to år siden en lejlighed i nabolaget for 250.000 dollars. Forleden blev den identiske nabolejlighed solgt - for godt 450.000, altså en prisstigning for en lille lejlighed på 1,5 mio. kroner på et par år.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten