Asiater dominerer den lokale gen-industri
Udlændinge indtager en dominerende rolle i genteknologi-branchen omkring San Diego, Los Angeles og San Francisco. Af ASBJØRN JØRGENSEN, JØRGEN ULLERUP og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)Publiceret 05-05-1999

Asiater dominerer den lokale gen-industri (1)
MEENA RAMAKRISHNAN fra Indien er en af de mange udlændinge, der arbejder i genteknologibranchen.
Foto: Klaus Gottfredsen
Over halvdelen af de ansøgninger, det førende biomedicinfirma Amgen ved Los Angeles modtager, er fra kinesere.
Branchen suger simpelthen højtkvalificerede super-studenter til sig fra Kinas uddannelsesinstitutioner.
»Vi er en milliard kinesere. Og her kommer top-studenterne,« siger Xueming Qian, forsker hos Amgen Inc.
Han kom til USA i 1990 som ung kandidat, flygtede nærmest til udlandet efter studenterdemonstrationerne og massakren på Den Himmelske Freds Plads. Han venter nu på permanent USA-opholdstilladelse, og siden 1992 har han ikke været tilbage i Kina. Ved kolber og skåle bag ham arbejder også Meena Ramakrishnan, 39 år og fra Madras i Indien. Og Daguang Wang, også kineser. Wang har været her siden 1988, har opnået permanent amerikansk opholdstilladelse.
»Mange prøver at starte nye teknologifirmaer i Kina. Men alt er meget lettere her. Firmaer her suger kapital til sig, i Kina er det meget svært at få finansiering på plads,« siger han om, hvorfor han ikke gør alvor af planerne om at vende hjem.
Amerikanske opholdstilladelser hænger ikke på træerne. Men de amerikanske firmaer kan betale top-lønninger og giver aktie-optioner. I et land, hvor arbejdsløsheden er historisk lav har de samtidig meget let overbevise myndighederne om, at de har brug for netop de særlige evner, mønsterstudenterne kommer med. Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten
Gem eller send
Artikel
Hvis du vil vide mere

