Sitemap | Avanceret søgning |

Mennesket på kort

Om tre år er det hele undersøgt. Samtlige de 100.000 forskellige gener, der findes i ethvert af menneskets celler, vil være fundet og beskrevet.

Af ASBJØRN JØRGENSEN, JØRGEN ULLERUP og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)
Publiceret 05-05-1999


MIKE PALAZZOLO
"De kommende 30 år bliver de mest spændende i biologiens historie".

For bare en håndfuld år siden ville eksperterne have rystet på hovedet af enhver, der påstod, at det humane Genom-projekt kunne nå sit hovedmål så hurtigt.

Men for fem år siden var der heller ikke noget, der hed Internet, hvor forskerne udveksler erfaringer og i databaser lynhurtigt kan analysere eller søge nye resultater.

Kæmpecomputerne, der dengang fyldte hele bygninger, var for svage til at lave analyser, som bare minder om det, enhver forskers almindelige skrivebords-PC kan klare. Og i samme fem år har robotter og maskiner sneget sig ind i laboratorierne for automatisk at lave meget af det rutinearbejde, forskerne før selv skulle rode med i hånden.

»De tre fremskridt har revolutioneret forskningen. Nu er mulighederne ekstremt store,« siger Bill Boyle, afdelingsleder af en enhed, som forsker i et nyt middel mod knogleskørhed (osteoporose).

For fem år siden kendte man måske 5 procent af generne. I dag kender man 30 procent. Om måske tre år er det 100 procent.

Mennesket vinder
»Det er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske. Tingene er gået så meget stærkere, end vi troede. Bioteknologien er kun omkring tyve år gammel, og at forudse udviklingen i de kommende ti år er som at se et århundrede ud i tiden. Vi er slet ikke nået til at forstå potentialet.«

Hans kollega Mike Palazzolo arbejder med effektivisering af forskningen.

Han forudser, at de kommende 30 år vil blive de mest spændende i biologiens historie.

»Før kunne vi bruge seks-syv år på at afgøre, hvilken rolle et enkelt gen spiller i menneskets mekanisme. Nu sammenligner vi 30.000 gener ad gangen, så vi får en ide om forskellene mellem generne og deres kvalitet. Dermed reduceres de seks-syv år til to-tre år.«

Palazzolo forudser, at universiteterne vil få svært ved at følge med, når forskningen bliver industrialiseret og gennemføres med avanceret og potent teknologi, som kun de store firmaer i øjeblikket er i stand til at betale for.

Men vinderen vil blive befolkningen, fordi man efterhånden vil finde ud af, hvordan man ved at manipulere enkelte gener kan stoppe en sygdom.

»Vi kan måske ikke løse problemet med alderdom. Men folk vil leve et sundere og lykkeligere liv, indtil de dør,« siger Mike Palazzolo.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten