Sitemap | Avanceret søgning |

Milliarder gemt i livets gåde

Den danske accent skærer tydeligt igennem på hotellet i San Diego. Stemmens ejer er ligesom JP Explorer-holdet netop ankommet her til det sydligste Californien. Han har aldrig været her før og ved knap, hvor han skal hen, når morgenkaffen er drukket.

Af ASBJØRN JØRGENSEN, JØRGEN ULLERUP og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)
Publiceret 05-05-1999

Thousand Oaks, Californien


DANSK FORSKER I CALIFORNIEN
Lars Theill er laboratorieleder hos Amgen Inc., verdens største selvstændige bioteknologi-firma

Men arbejdsgiveren, en multinational schweizisk virksomhed, har sendt ham til San Diego med en klar ordre: Få gang i etableringen af en lokal afdeling til forskning i genteknologi. Og hurtigt.

Episoden er typisk.

Medicinal- og kemikaliefirmaer fra hele verden flokkes omkring San Diego og omkring San Francisco længere oppe ad kysten. Californien og især de to områder er blevet centrum for forskningen i DNA-koden, selve livets kode, hos mennesker, dyr og planter. Sektoren bogstaveligt suger penge og mennesker til genteknik-forskningscentrene.

Mulighederne er nemlig enorme.

5500 medarbejdere
Amgen Inc., verdens største selvstændige bioteknologi-firma, bor i Santa Monica-bjergene nordvest for Los Angeles, midt mellem de to gen-centre.


AMGEN INC.
Fabrikken hvor EPO fremstilles. Gangene er prydet med billeder af alle fabrikkens største salgsvarer.


Siden medicinalfirmaet blev stiftet i 1980, er det vokset konstant, så det nu har 5500 medarbejdere. Sidste år solgte firmaet for godt 2,7 mia. dollars (19 mia. kroner). Overskuddet før skat var på imponerende 1,2 mia. dollars (8,5 mia. kroner). Hovedparten geninvesteres i forskning og udvikling.

For hver solgt krone er der altså tjent 45 øre.

Den overskudsgrad viser genteknologiens muligheder.

»De vestlige samfund bruger enorme summer på pleje og sundhed,« konstaterer Bill Boyle, chef i Amgens afdeling for forskning i knogleskørheds-medicin. Han var en af fors-kerne, som for nylig fandt det gen, som i menneskeceller styrer dannelse og nedbrydning af knogler.

Hver fjerde amerikanske kvinde har osteoporose (knogleskørhed, red.), og tallet stiger. Det er enorme summer, der bruges bare til at behandle brækkede ben.

Alene til knoglesygdomme bruger det amerikanske samfund 18 mia. dollars om året. Boyle konstaterer, at hvis man kan spare blot nogle få procent af det beløb ved at finde en behandling, så har man så rigeligt retfærdiggjort udgifterne til forskning.

Handelskrige
Perspektiverne er de samme for anvendelsen af genteknologi i industri, i miljøteknik eller i landbruget.

Genteknologi i medicin eller industri kan nemlig ofte løse kendte problemer på en langt billigere måde - og spare dyre følgevirkninger.

Gensplejsede sojabønner og genmanipulerede hormoner i kød repræsenterer så store økonomiske interesser, at de er kilde til handelskrige mellem verdens økonomiske supermagter, EU og USA.

Hvor det tidligere tog syv-otte år at ændre en plantesort marginalt, kan genteknologi på den halve tid udvikle en helt ny variant. Og alt er muligt: Planter, som beskytter sig selv mod sygdomme og pesticider, eller planter, som producerer nødvendig medicin.

USAs nationalbankchef, Alan Greenspan, understregede for nylig den afgørende betydning af teknologiskift i landbruget. Og topdirektøren R.B. Shapiro fra sprøjtemiddelgiganten Monsanto siger direkte, at de tre afgørende industrier landbrug, fødevareproduktion og sundhed snart smelter sammen.

Guldgruben Epo
I hallen i Amgens hovedbygning viser firmaet med en udstilling af produkter, hvordan bioteknologi kan føre til succes.

Amgens første og største produkt Epogen (Epo) et en naturligt forekommende vækstfaktor for røde blodceller. Det bruges ved nyresygdomme og til at afbøde bivirkninger ved kræftbehandling.

Selv om Epo i Europa mest er kendt som dopingmiddel blandt cykelryttere, rangerer det blandt de fem mest udbredte lægemidler i verden.

Kommunikationsdirektør Dave Kaye, som viser rundt på Amgens enorme virksomhedsområde, udpeger Amgens to guldgruber. Bygningerne er omfattet af ekstreme sikkerhedsprocedurer, så lægemidlerne kan fremstilles forsvarligt og sterilt og for at hindre industrispionage - en konstant risiko i medicinalbranchen.

Guldgruberne er Epogen-fabrikken samt fabrikken for Neupogen, en vækstfaktor for hvide blodlegemer, der især hjælper kræftpatienter mod følgevirkningerne fra kemoterapi. Begge sælger årligt rundt regnet for 10 mia. kroner.

»Vi har omkring 100 forskningsprogrammer kørende. 12 stoffer er så langt, at de er i klinisk test på mennesker,« siger Kaye.

Etik og gen-medicin
Blandt dem er produkter mod kræft, fedme og knogleskørhed.

David Kaye er fuldt ud klar over, at der følger nogle etiske problemer med gen-medicinen.

Epo, eksempelvis, er et stof, som naturligt forekommer i kroppen, og som påvirker blodproduktionen. Men det misbruges i stor udstrækning af raske eliteidrætsfolk, fordi det ikke kan spores i kroppen.

Og ved at søge produkter til behandling af fedme kan man lave løsninger på et problem, som ofte skyldes en forkert livsstil: Det moderne vestlige menneske kan se stort på kost og motion i blind tillid til, at medicinalbranchen nok holder os unge og raske.

Men det er klart, at genteknologien også arbejder i branchen for bedre liv og kan blive medicinalbranchens største enkeltsektor i løbet at få år.

»Vi er midt i en revolution for human medicin. Hvordan det påvirker samfundet, og hvordan det påvirker vores art, det er meget store filosofiske spørgsmål,« siger Murray Robinson.

Robinson er leder af Amgens kræftforsknings afdeling. Afdelingen arbejder med genet telomerase, som sætter kræftceller i stand til at blive ved med at dele sig og glemme at dø. Genet er slukket i almindelige menneskeceller, men tændt i fosterceller og i kræftceller.

»Nogle af vore konkurrenter kalder genet for udødelighedsgenet. Men vi tror ikke på, at mennesket vil kunne leve evigt ved at tænde det gen igen. Men vi arbejder på at kunne slukke for genet i kræftcellerne, så kræft kan behandles med mildere kemoterapi,« siger Robinson.

Han taler åbent om den grænse, vi skal finde, når mennesker naturligt vil ønske at være høje, flotte og evigt raske. Men grænsen er svær at drage. Og når det gælder noget dødeligt som kræft, er det naturligt at ønske en helbredelse:

»Hvis du har et gen i familien, som gør en særlig udsat for kræft, tror du så ikke, at du gerne vil hæmme det gen?«

"What if" og "why not"
De fleste sygdomme forårsages af specifikke gen-mutationer. Disse mutationer er enten medfødte eller opstår spontant. Derfor vil den detaljerede kortlægning af hele den menneskelige gen-masse gøre det langt nemmere at diagnosticere, forstå og behandle en livstruende sygdomme. Det arbejde foregår i et globalt samarbejde mellem universiteter og medicinalfirmaer.

Men det var i USA, at man tidligt sagde »what if« og »why not,« så landet nu har lagt sig foran Europa i gen-kapløbet. Og i især industri- og landbrugsproduktion går nye veje.

»I USA tolererer man langt flere anvendelser,« siger Bill Boyle.

Den danske forsker og laboratorieleder på Amgen, Lars Theill, mener, at biomedicinske forskere hjemme i Danmark også er meget langt fremme.

Forskellen er, at amerikanerne tør tage flere chancer, og at virksomhederne er villige til investere voldsomt i ny teknologi for at få afprøvet ideerne.

Industriel forskning
I Lars Theills afdeling arbejder seks medarbejdere med at finde og analysere funktionen af nye vækstfaktor- og hormongener. For eksempel forsker gruppen i et protein, som kan stimulere kroppens egen dannelse af insulin-producerende celler. Målet er at gøre sukkersygepatienter mindre afhængige af insulin-indsprøjtninger.

Forskningsmetoden er næsten industriel.

De nye gener bliver gravet frem ved at analysere millioner af DNA-sekvenser fra Amgens og offentlige databaser. Amgens forskere udvælger årligt omkring hundrede interessante gener og afprøver dem i mus. Et par måneder senere analyseres musene for at afgøre, om man virkelig har ramt noget spændende.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten