Sitemap | Avanceret søgning |

Kosovo-krigen på Eastmont Avenue

Amerikanske stars and stripes flag hænger fra vinduer og hække. Sammen med gule silkesløjfer og skilte med ordene: "Bring Andy Home".

Af JØRGEN ULLERUP, ASBJØRN JØRGENSEN og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)
Publiceret 01-05-1999

Los Angeles

På Eastmont Avenue i det østlige Los Angeles handler krigen i Kosovo ikke mere om at redde de albanske flygtninge. Den handler om hurtigst muligt at få sergent Andrew Ramirez ud af serbisk fangenskab og tilbage til familien.

Den 24-årige var en af de tre amerikanske soldater, som for en måned siden faldt i et serbisk baghold og blev taget til fange. Siden er billederne af de forslåede unge amerikanere gang på gang blevet vist på TV.


BRING ANDY HJEM
Gule bånd, amerikanske flag og levende lys på Eastmont Avenue, hvor krigsfangen, sergent Andrew Ramirez' forældre bor

Skodderne er lukket for i Andys hjem. I indkørslen står tre vrag af udtjente amerikanske flydere. Blandt blomsterbuketter og yellow ribbon-bånd står på fortovet en række glas med stearinlys. Hele kvarteret beder for Andy.

»Jeg fulgte med i krigen på TV i begyndelsen. Nu er jeg holdt op. Men jeg følger med, når det handler om Andy. Vi har lige fået at vide, at "the boys" har det godt, og at de ikke er syge. Det er det vigtigste,« siger en af naboerne, Mercy Barrita.

Jagtet af medierne
Vi besøger gaden dagen efter, at Røde Kors for første gang har fået adgang til at besøge krigsfangerne i deres fængsel i Beograd. Og samme dag, som hans mor Vivian via Røde Kors har modtaget det første brev fra ham. Men forældrene er tilsyneladende ikke hjemme.

Ligesom Ramirez-familien er de fleste beboere i dette typiske arbejderkvarter af sydamerikansk afstamning. Og efter i ugevis at være jagtet af amerikanske TV-kameraer og avisjournalister vil de helst ikke udtale sig mere.

Andys fætter i huset ved siden af har lært den venlige, kontante afparering: »Jeg er ked af det, men jeg har ingen kommentarer.«


SKOLEKAMMERATEN
Silvia Siva kender Andrew Ramirez fra gymnasiet

Længere oppe ad gaden møder vi 22-årige Silvia Siva, der i det lokale gymnasium gik to klasser under Andrew Ramirez.

»Jeg kendte ham i skolen og husker ham som en rolig og stærk dreng, der aldrig var ude i problemer som så mange andre. Efter gymnasiet gik han ind i militæret, og jeg har ikke set ham siden. Nu er han fange i en krig, som USA bør se hurtigst muligt at komme ud af,« siger hun.

Langt til Kosovo
Der er langt fra Los Angeles til Kosovo, og de færreste udtrykker nogen klar mening om USAs engagement, som møder stadig større modstand i Kongressen i Washington. Men de har en mening om Andy, og deres bekymring er i sig selv en god illustration på, hvorfor NATO er gået over til kirurgiske luftkrige for at undgå, at vestlige soldater vender hjem i kister.

Desværre lykkes det os ikke at møde Andys forældre, men dagen efter vores besøg bringer Los Angeles Times uddrag af det brev, som han sendte til sin mor.

»Kære mor, jeg ved ikke, om jeg har ord til at udtrykke mine følelser, men beskederne fra dig (gennem Røde Kors, red.) har gjort mig meget glad.«

Andrew er prototypen på en amerikansk soldat. Ifølge Vivian Ramirez elskede han videospil og at spille baseball i parken. I fritiden arbejdede han på McDonald's, og et år før studentereksamen meddelte han, at han ville indlede en karriere i militæret ligesom sin storebror.

I 1998 blev han udstationeret i Tyskland, og Vivian fik en telefonopringning eller et brev hver anden uge.

Effekten mindskes
Andrew var henrykt, da hans deling blev sendt til Makedonien på en fredsmission for at hjælpe. Og skuffet, da han en uge før tilfangetagelsen fik at vide, at han skulle tilbage til Tyskland. Siden hørte Vivian ikke fra ham. Før nu i det brev, som Røde Kors havde med ud af Beograd.

»Vær venlig at fortæl alle, at jeg elsker og savner dem, og at jeg er rask og OK. Jeg håber at se dig snart. Love, Andy.«

Som overalt i verden er det daglige bombardement i medierne af hundredetusinder af fordrevne Kosovo-albanere i færd med at miste deres effekt. Men i Los Angeles har brevet igen skabt interesse for krigen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere