Sitemap | Avanceret søgning |

Jagten på Pretty Woman

Vi ved godt, at det er lidt blæret, da vi svinger vores beskidte safaribil op foran Beverly Wilshire Regent midt i Hollywood.

Af JØRGEN ULLERUP, ASBJØRN JØRGENSEN og KLAUS GOTTFREDSEN (foto)
Publiceret 29-04-1999

LOS ANGELES

Hæren af parkeringstjenere i gallauniform forsøger at holde masken, selv om rovdyret ser lidt malplaceret ud i rækken af funklende Ferrarier, Jaguarer og amerikanske limousiner.


BEVERLY WILSHIRE REGENT
Exploratørerne snuppede en suite for en nat på hotellet fra filmen "Pretty Woman". Ligesom i filmen ligger hotellet for enden af Rodeo Drive i Beverly Hills

Luksushotellet for enden af Rodeo Drive i Beverly Hills har været verdensberømt, siden Julia Roberts i filmen Pretty Woman forførte Richard Gere i et badekar i præsidentsuiten på øverste etage.

Filmen er drejet helt efter Hollywoods hjerte. En prostitueret opfylder den amerikanske drøm, da hun vinder den stenrige prins og adgangen til et kreditkort uden loft.

Desværre følger der ingen Julia Roberts med, da vi flotter os på chefens regning og bestiller en suite på tiende etage. Den er en smule mere beskeden end præsidentsuiten - den koster 35.000 kr. for en nat - men også vores suite er udstyret med al tænkelig luksus. To TV-apparater, veludstyret bar og frisk frugt, en blød siddeafdeling og tykke morgenkåber i marmorbadeværelset. Selv et lille plastickort med den bedste joggingrute gennem Beverly Hills stjernevillaer er der tænkt på.

Desuden har suiten en terrasse med udsigt over på det mest fotograferede skilt i verden, ni slidte kæmpebogstaver, der former ordet Hollywood. Paris har Eiffel-tårnet, London har Big Ben, Rom har Colosseum. Hollywood har bare et skilt på en skrænt.

I denne bydel af Los Angeles handler alting om glamour, drømme og dollars. Hollywood har gjort mere for eksporten af amerikansk kultur end nogen præsident eller multinational burgerkæde.

For dem, der har råd, gør hotellet Beverly Wilshire Regent, hvad det kan for at holde liv i illusionen om lykke og overflod. Tjenerne bukker og skraber, formentlig i et svagt håb om, at vi trods vores krøllede tøj har vundet den store lottogevinst.

»Alle gæster spørger om, hvor Pretty Woman boede. Filmen har været guld værd for hotellet,« indrømmer den storsmilende Guiseppe i receptionen.

Langbenede modeller
Hotellet viser sig at være fyldt med pretty women. De ankommer i elegante aftenkjoler med slidser op til hoften, de fleste er langbenede sorte modeller, som har opfyldt deres egen amerikanske drøm.

Anledningen er et velgørende modeshow for afro-amerikanske designere. Sponsoren er ingen ringere end basketballhelten Magic Johnson, og en del af overskuddet fra menuen til 500 dollars (3500 kr.) går til kampen mod brystkræft.

Vi vælger dog at stå over.

Velgørenhed synes ellers ikke at være hovedposten på budgettet i kvarteret omkring hotellet. I forretningsgaden Rodeo Drive koster en kjole let en månedsløn, og i de eksklusive villakvarterer, hvor prisen på et hus med fire soveværelser er mindst 20 mio. kr., ser de rige ud til at bruge pengene på vagtselskaber, plæneklippere og pralende biler.

Kontrasten er enorm til Hollywoods hovedstrøg, Sunset Boulevard. Nok har filmstjernerne fået deres navne støbt i stjerner på fortovet the walk of fame. Men gaden ligner en uheldig blanding af Istedgade og en tyrkisk basar med sit mix af billige souvenir-butikker og tvivlsomme Hollywood-barer.

»Alle kommer for at få opfyldt deres drømme her. Men det sker for langt de færreste. Hvis man ikke er filmstjerne, advokat eller computerekspert, er det hårdt at klare sig her,« siger 67-årige Albert Outhuyse, der ofte har fortrudt, at han for 37 år siden byttede Holland ud med Hollywood for at søge lykken her. Han klarer sig igennem ved at vise turister rundt til alle clicheerne.

Men drømmene trives. Foran billetlugen ved den kinesiske biograf har en lille gruppe filmfreaks overnattet i ugevis for at være sikker på at komme med til premieren på den ny Starwars-film i midten af maj.

Andre stiller sig op ved biografen for at blive inviteret med til optagelsen af et af de utallige TV-shows, der sammen med filmene udgør livsnerven i USAs kultureksport.

Fede Don tager imod
Et par hundrede frivillige publikummer møder op ved Hollywood Center Studios for at overvære indspilningen af The Man Show, et komisk show for mænd i den mere platte afdeling. På TV-kablerne er konkurrencen så massiv, at producenterne må gå til yderligheder for at sælge varen. Mere erotik, flere grove vittigheder. Og klarer showet ikke kravene om seertal efter tre-fire udsendelser, bliver det ikke forbedret - det bliver skrottet.


TV-OPTAGELSE
Michael Cool er koordinator i et firma, der skaffer publikum til TV-serierne

Fedladne Don med baseballkasket og falmet T-shirt tager imod publikum og gennemfører et højenergisk opvarmningsprogram. I løbet af få minutter får han dem til at synge og huje som besatte, mens han lover øl, piger og underholdning.

»Vi skal have folk i stødet, så de kan fyre noget energi af under showet,« fortæller Michael Cool, der arbejder som koordinator i et firma, der har specialiseret sig i at skaffe publikum til TV-industrien:

»Vi forsøger at blande racer og køn, så det ser naturligt ud. De bedst klædte folk sætter vi på første række, og finder vi nogle piger, som ser godt ud, betaler vi dem gerne nogle dollars for at komme.«

Helt efter Hollywoods drejebog klapper og synger publikum sjofle sange på kommando, da komikerne Adam Carolla og Jimmy Kimmel sekunderet af piger i miniskørter gør deres entre på scenen.

En langvarig fis
Mandehørmen får frit løb. I en af de mere intelligente sketches i showet er en af komikerne blevet far, og en barnevogn trilles ind. Ud hopper en overvægtig mand med ble og lyserød kyse over på komikerens skød, hvorefter der ud gennem højtalerne brager en fis på 30 sekunder. Publikum ligger flade af grin.

TV- og filmindustrien har enorm og stadig voksende betydning for hele Californien. Branchen beskæftiger over en kvart million mennesker. Igennem de sidste fem år er der skabt 56.000 nye job, og boomet fortsætter. Om tre år vil der være ansat yderligere 25.000, forudser forskere på universitetet UCLA.

Statens politikere har rystende reageret på, at filmselskaber under pres fra stigende omkostninger har lagt nogle få produktioner til Canada. Nu vil de sænke skatterne.

Jack Kyser, der som cheføkonom i organisationen LAEDC arbejder for Los Angeles' udvikling, fremhæver, at filmindustrien kun er kernen i den enorme industri, der omfatter alt fra film og medier over turisme til design af tøj og biler.

»Los Angeles' styrke inden for det kreative er uden sammenligning,« siger han.

Ens behandling
Og myten om Hollywoods glamour tiltrækker stadig alle de andre rige, for hvem priser intet betyder. I butikken Sulka på Rodeo Drive sælger den 61-årige dansk-amerikaner, Svend Ingerslev, håndsyede jakkesæt til mellem 15.000 og 65.000 kr. Han kom til USA for 38 år siden efter læretiden hos Ulsteds i Odense. Han arbejdede sig op i USA og er i dag direktør for den eksklusive herrebutik.


RODEO DRIVE
Dansk-amerikaneren Svend Ingerslev sælger håndsyede jakkesæt i butikken Sulka på Rodeo Drive. Priserne starter ved 15.000 kroner

»Vi appellerer til en pct. af befolkningen, men vi behandler alle kunder ens,« siger Ingerslev og henviser til Pretty Woman, hvori Julia Roberts iført lakstøvler og miniskørt til trussekanten afvises i en af de dyre modebutikker netop på Rodeo Drive:

»En dag kom en ung mand ind i et par lasede cowboybukser. Vi bød ham på en øl og viste ham vores tøj. 4000 dollars senere fortalte han, at han har sat sig for at prøve alt det bedste, der findes her i verden.«

Svends assistent kommer forbi og viser brudebilledet fra en af kernekunderne. Hver jul forærer han venner og forretningsforbindelser tøj herfra. Sidst løb regningen op i 120.000. Dollars altså.

Penge og berømmelse virker også som en magnet på horder af unge piger fra USA og resten af verden. De unge pretty women arbejder enten på restauranter eller i erotiske peepshows, mens de betaler for skuespilundervisning og går til udvælgelsesprøver for at opfylde drømmen.

Som 22-årige Amy D'Allessandro, der for fire år siden rejste fra hjembyen New York for at slå igennem som skuespiller i Hollywood. Siden er det blevet til et par reklamer og en rolle i en skoleopgave for nogle instruktørelever. Hun klarer sig igennem som servitrice en italiensk restaurant.

»Jeg har en rå talentmasse, som jeg arbejder for at få ud. Men jeg har haft en elendig manager og to uduelige agenter, som ikke har skaffet mig adgang til de rigtige udvælgelsesprøver. Jeg vil gerne spille seriøse roller, men har ingen drøm om at blive en krukket og feteret berømthed. Jeg vil hellere være som Harrison Ford, der aldrig udstiller sit privatliv.«

Retur til lillebyen Andre giver op efter nogle år. Som servitricen Liza i in-restauranten Clafoutis Sunset. Også hun kom fra østkysten for to år siden med stjerner i øjnene.

»Det er utroligt hårdt arbejde. Man skal investere mindst fem år af sit liv for at lykkes. Jeg ville gerne være filmstjerne, men hjertet er ikke i det mere, så jeg regner med snart at tage hjem for at læse til dyrlæge.«

Vi møder aldrig Julia Roberts. Eller andre af de stjerner, der har buret sig inde bag høje mure og alarmsikrede gitterporte i luksusvillaerne omkring Hollywood. I stedet sætter vi endnu en del af vores formue til en omgang amerikansk morgenmad med bacon, pølser og æg. Beverly Wilshire Regent koster den luksus 175 kr., men så følger der også kaffe med. Og retten til at sige, at man næsten har været sammen med Julia Roberts.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


PRETTY WOMAN
22-årige Amy D'Allessandro kom til Hollywood med drømmen om at slå igennem som skuespiller for fire år siden. Hun klarer sig ved at servere på en restaurant
Foto: