Sitemap | Avanceret søgning |

Den store kløft

Bjergene og klipperne i Arizona har alle en karakteristisk rød-brun farve, men lyset i Grand Canyon giver alverdens farvenuancer.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 25-04-1999

Grand Canyon, USA


GRAND CANYON
Nyd udsigten eller kast dig ud i strabadserne til fods eller på æselryg

Alt efter om solen står højt på himlen, om der er solnedgang, regnvejr eller blot overskyet, er farvespillet skiftende. Og ofte overraskende.

Grand Canyon er i dag med ca. fem millioner besøgende om året en af USAs populæreste turistattaktioner. Alligevel virker det selv på en søndag i flot solskin ikke overfyldt.

Årsagen er den enkle, at Grand Canyon med en længde på mere end 400 kilometer og en bredde på godt 15 kilometer giver masser af plads til alle.

Og hvad skal man så lave i Grand Canyon ?

Det enkle svar er at nyde den betagende udsigt og filosofere over livet, mens det fantastiske lys ændrer sig i takt med, at solens skygger bliver længere og længere. Solnedgangen kan være så smuk, at den giver kuldegysninger.

Er man imidlertid for rastløs til blot at nyde stilheden og udsigten det, er der et hav af andre muligheder.

Vovehalsene vil rafte på Colorado-floden, der skærer sig igennem Grand Canyon. Hvis man vil rafte alle 280 km. tager turen med professionelle guider minimum otte dage og koster den nette sum af godt 10.000 kr. Men til gengæld skulle der efter sigende også være tale om en oplevelse for livet.

For de mere magelige er der den oplagte mulighed at købe sig til en tur hen over Grand Canyon med enten en »almindelig« flyver eller med en helikopter.

Prisen for en tur med helikoptoren er godt 700 kr., mens det koster ca. 450 kr. pr. person for at opleve Grand Canyon fra luften med en propelflyver.

Det lyder umiddelbart dyrt, men mange turister har åbenbart råd til det, for startbanen i den nærliggende by - Grand Canyon Village - summer af aktivitet.

Fordelen ved at flyve er naturligvis, at man derved langt hurtigere kan komme rundt og dermed få et overblik over det gigantiske område.

Der er dog den begrænsning, at hverken flyene eller helikopterne må dykke ned under klippekanten - dels for at undgå hasarderede dyk ned i dalen og dels for at give både dyreliv og de mennesker, der befinder sig på bunden af dalen fred fra de støjende maskiner.

Ud på æselryg
Orker man ikke selv at gå ned af en de mange stier fra klippekanten og ned mod dalen, er æsler et alternativ. En guide leder om morgenen en gruppe på æselryg ned i bunden af dalen, hvor der holdes en pause og provianteres. Og om eftermiddagen går turen tilbage til klippekanten på æselryg.

Umiddelbart ser det nemt ud at ride på æsel, men mange advarer dog imod, at det for ikke øvede kan komme til at gøre ondt bagi, fordi man tilbringer så mange timer i en sadel.

Den mest almindelige måde at tilbringe en dag eller flere i Grand Canyon på er dog at vandre i de smukke omgivelser.

En lang række afmærkede stier går fra klippekanten og ned mod bunden. Og det er muligt at stille teltet op for natten og fortsætte vandreturen næste dag.

Den mest ambitiøse vandretur fra er på ca. 15 km. og går fra den sydlige klippekant, ned til Colorado-floden i bunden af kløften og tilbage igen.

Selv om toptrænede sportsfolk nok kan klare denne tur på en enkelt dag, bør alle tænke sig alvorligt om, før man kaster sig ud på den store opgave.

Det lyder nemt at vandre i Grand Canyon, og de første kilometre nedad går det strygende. Men for benene er det en stor belastning at gå på det ujævne underlag. Og selv om temperaturen oppe ved klippekanten måske var behagelig, kan kviksølvet nemt snige sig op over de 40 grader nede i kløften, hvor der ofte ikke er nogen vind og derfor fungerer som en bageovn.

En almindelig fejl for nybegyndere ud i vandreture er samtidig, at de ikke tager tilstrækkeligt med vand med på turen. Selv om vandflaskerne vejer en del, kan de ikke undværes, fordi sveden hurtigt begynder at løbe.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten