Sitemap | Avanceret søgning |

Velkommen til Fort Amerika

»Har I ikke læst avisen,« spørger Warren Bentley, da vi sidder på terrassen foran hans hus, der ligger direkte ud til en golfbane med 27 huller.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 20-04-1999

Ifølge avisen, Arizona Star, er en politimand blevet dræbt af en mistænkt røver på flugt. Det er den anden politibetjent i Phoenix, som er blevet skudt på blot tre uger.

»Sikkerheden er den vigtigste årsag til, at vi bor her,« fastslår Warren Bentley, der er 64 år og fabrikant.

Selv om statistikkerne faktisk viser, at kriminaliteten i USA er faldende, kan især bestemte områder i storbyerne være yderst voldelige og i enkelte tilfælde være direkte farlige at bevæge sig rundt i.

Frygten for et overfald er rodfæstet hos alle amerikanere, og derfor forsøger de at købe sig til så megen sikkerhed som overhovedet muligt.

Sikkerhed og prestige
Med den billard-grønne golfbane, de mange swimmingpools, tennisbaner og et område, hvor der ikke står mange græsstrå forkert, er Gainey Ranch usædvanlig attraktivt.


GAINY RANCH
For beboerne i området betyder de idylliske omgivelser, at de kan slappe af uden at bekymre sig om gadevolden og racehadet uden for de store gitterporte.

De otte millioner amerikanere i de beskyttede boligområder foretrækker at holde sig for sig selv af flere årsager. Sikkerhed, prestige og livstil er de nogle af dem.

Når de er færdig på arbejde, haster de hjem i deres dyre biler. Og når de er kommet gennem gitterporten, taler de ikke med mange andre end deres naboer - der til forveksling ligner dem selv.

USA har altid brystet sig af at være et land, der fungerede som en stor smeltedigel, hvor hvide, sorte, jøder, kinesere og andre racer bliver integreret.

De beskyttede boligområder er imidlertid et levende eksempel på, at trods alle gode hensigter er raceintegrationen aldrig lykkes helt.

Og hvad forskerne anser som næsten endnu mere problematisk er, at boligområderne reelt vil forstærke forskellen mellem racerne, fordi de hvide i deres enklaver vil holde sig endnu mere for sig selv. Og deres indsigt i - og forståelse for - hvad der sker i andre samfundslag bliver forringet af den eksklusive ghetto-mentalitet. Nogen mener sågar, at fort-mentaliteten øger frygten og mistænksomheden over for det øvrige samfund.

Kun for vi rige
»De færreste har den luksus, at de har råd til at bo som her,« siger Warren Bentley.

»Og når de har det, ønsker de ikke folk fra lavere klasser omkring sig,« tilføjer han.

Warren Bentley ser imidlertid ikke den store forskel på, om man bor i eller uden for et indhegnet beboelsesområde.

»Rige mennesker i Danmark foretrækker vel også at bo blandt andre rige,« siger han.

Et stort marked
Edward J. Blakely, professor på University of Southern California, har med bogen "Fortress America" lavet den første større undersøgelse af fænomenet med de beskyttede boligområder. Og Blakely lægger ikke skjul på, at han er dybt skeptisk.

»Vi påstår, at vi lever i et samfund, der prøver at integrere folk af forskellige racer og med forskellige indtægter. De beskyttede boliger trækker udviklingen i den modsatte retning,« siger Blakely.

Ifølge Blakely tog udviklingen for alvor fart i 1960'erne og 70'erne, da private entreprenører fandt ud af, at der var et stort marked for de beskyttede boligområder.

Derefter eksploderede antallet nærmest, og i dag er der hegn eller mure omkring otte ud af ti nybyggede boligområder i USAs storbyer.

Blakely peger først og fremmest på den amerikanske middel-og overklasses ønske om boliger i sikre områder uden kriminalitet som årsag til, at "Gated Communities" har fået en så bemærkelsesværdig succes.

»Problemet er imidlertid, at det amerikanske samfund vil blive endnu mere opdelt,« mener Blakely.

Få sorte indbyggere
At der ikke findes mange sorte indbyggere i Gainey Ranch i Phoenix, bliver man da også hurtigt overbevist om ved at køre en tur i bebyggelsen.

Hverken på golfbanen eller ved en af de store swimming-pools ser vi nogen sorte - undtagen som tjenere eller andet personale.

Og ganske betegnende skal Warren Bentley da også tænke sig grundigt om, før han erklærer, at der »vist nok bor enkelte sorte i Gainey Ranch.«

Det er ikke enhver beskåret at leve i området, fordi husene koster fra mellem 2,5 mio. kr. til op til 15 mio. kr. Mange af indbyggerne lever endda kun halvdelen af året i husene, mens den øvrige del af året tilbringes i de køligere nordlige stater i USA.

Enten er husene - som Warren Bentleys - placeret direkte ud til golfbanen, eller også ligger de direkte ud til en af de mange kunstige søer.

Kostbar golfklub
En væsentlig attraktion for indbyggerne i Gainey Ranch er den velplejede golfbane, som trods Arizonas brændende sol fremstår grøn og indbydende.

Det koster den nette sum af 45.000 dollars (ca. 270.000 kr.) at få lov til at blive medlem af golfklubben. Og derefter koster det knap 2.700 kr. i månedlig kontingent at få lov til at benytte banen.

Ifølge Warren Bentley er der et servicepersonale på næsten 300 i Gainey Ranch. Udover at de skal sørge for, at området fremtræder velplejet, skal de også sørge for, at beboerne føler sig sikre.

»De kører forbi hele tiden og ser efter, at der ikke nogen problemer. Selv om natten skal de som minimum køre forbi hvert enkelt hus en gang for hver halvanden time. Det giver sikkerhed,« siger han.

En ond spiral
Selv om det er forståeligt, at indbyggerne i Gainey Ranch-bebyggelsen går så meget op i deres egen sikkerhed, leder det, ifølge forskerne, direkte til en ond spiral.

»De private boligområder har råd til at ansætte deres egne sikkerhedsfolk, skraldemænd, gartnere, gadefejere og mange andre. Og de er kort sagt i færd med at erstatte de offentlige myndigheder med deres egen grundejerforening,« siger Edvard Blakely.

»Den bedre stillede del af USAs befolkning i de beskyttede boligområder kræver derefter, at de vil betale mindre i skat. Og det kommer til at gå ud over den fattigere del af befolkningen, som stadig er afhængig af den offentlige service,« siger han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten