Sitemap | Avanceret søgning |

Farmerens hormon-bøffer

For Tom Payne er sagen klar: En investering på en dollar giver fem dollars igen.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 18-04-1999

SANTA ROSA, NEW MEXICO

Det er - herude på prærien i New Mexico - en forretning, som man ikke har råd til at sige nej til. Slet ikke i krisetider som disse for de amerikanske kvægavlere.

Vi er ved »ground zero« i den kommende handelskrig mellem Europa og USA.

Hvad Tom Payne og hundredetusinder af andre kvægavlere i USA sprøjter ind af hormoner i deres kalve er krigens hovedtema.

I de seneste ti år har Europa-Unionen forbudt salg af hormon-indsprøjtet amerikansk oksekød i Europa på grund af mistanken om sundheds-skadelige virkninger.

Men timeglasset er ved at rinde ud for EU. Unionen har det største besvær med at dokumentere nogen skadelige virkninger på mennesker fra hormonkødet.

Verdenshandels-organisationen WTO har indtil videre givet USA medhold i striden. EU har fået frem til 13. maj til at dokumentere, at importforbuddet er sagligt og videnskabeligt berettiget. Sker det ikke, træder USAs gengældelses-foranstaltninger i kraft.

Dansk landbrugseksport bliver blandt krigens første ofre. Amerikanerne vil blandt andet pålægge den danske svineeksport en told på 100 procent.

Paynes Ranch godt halvanden times kørsel fra Santa Fe strækker sig over 6.000 hektar. Prærielandskabet er vindblæst og ikke særlig frodigt. I det bakkede landskab med små buske, blandt klapperslanger og prærieulve, græsser 350 køer, 70 tyre og omkring 350 kalve.

Over de seneste 20-25 år har Tom Payne givet sine kalve et skud hormoner 45 dage efter fødslen.

Indsprøjtningen til en dollar gives bag øret. Senere - når han afhænder kalven efter seks måneder - får den endnu en indsprøjtning.

»Jeg ser det ikke som et problem. Hvis der var nogen sundhedsproblemer forbundet med det, ville jeg ikke føde min egen familie med oksekødet,« siger Tom Payne.

Hos familien, bestående af Kay og Tom Payne og den 27-årige søn Ross, spises der oksekød hver eneste dag -somme tider også til morgenmad.

Kay Payne er tilknyttet New Mexico Beef Council, en interesseorganisation, der skal fremme forståelsen for oksekød i hele samfundet. Netop i aften skal hun undervise en klasse af unge husmødre i flere forskellige måder at anvende oksekød i madlavningen.

»De fleste ved blot, hvordan man laver en hamburger,« siger hun.

Familien Payne er femte-generations kvægavlere. Kay Payne blev født på ranchen og den skal overtages af sønnen Ross.

Mange kvægavlere på egnen er gået væk fra at bruge hormoner som vækstfremme. Ikke på grund af debatten, for den eksisterer stort set ikke i USA. Men alene fordi indsprøjtningen er en fordyrelse i produktionen, som de ikke mener, giver et afkast.

Tom Payne er derimod ikke i tvivl. Videnskabelige undersøgelser på University of New Mexico viser, at investeringen kommer fem gange igen i form af kraftigere vækst. Han har ikke eksperimenteret og selv undladt at bruge hormoner.

»Hvis EU kan påvise et sundhedsskadeligt problem, vil jeg have forståelse for det. Men hvis man blot forsøger at beskytte de europæiske avlere mod konkurrence, har jeg ingen forståelse. Jeg frygter desværre, at forbuddet skyldes, at man ønsker at beskytte kvægavlerne og det er meget nedslående. Er det tilfældet, må vi svare igen,« siger Tom Payne.

For ham er det ikke et absolut krav, at kalvene skal indsprøjtes.

»Hvis EU vil købe mere af mit bøfkød uden hormoner, vil jeg med glæde holde op med at bruge dem,« siger han.

Paynes Ranch ligger tæt på en af hovedfærdelsesårerne gennem New Mexico, Interstate 40, der løber mellem Oklahoma City og Alberquerque.

Trods den pulserende trafik opfatter familien sig alligevel som forholdsvis isoleret på prærien med otte kilometer til den nærmeste nabo.

Internettet opfattes både som en mulighed og som en trussel mod en livsstil, som de ønsker at værne om. De bruger nettet til at kommunikere med og bestille varer og produkter. Men de ser også skabelsen af et globalt samfund, som de ikke ønsker.

»Det vil ødelægge vores kultur og vores arv. Før eller siden vil den globale landsby nedbryde forskelle mellem kulturer. Meget er allerede tabt - lige som med indianernes kulturer,« siger Tom Payne.

Vi tager pick-up trucken ud over ranchens store græsareal. Ved førersædet ligger to bibler, som Tom og Kay læser i hver dag. Tom Payne opfatter sig som konservativ. Moral og integritet er to begreber, han sætter højt.

»De fleste amerikanere har et distant forhold til landbruget og vores måde at leve på. Det er fire-fem generationer siden, de havde et nært tilknytning til landbruget. De tror, at mælk er noget der kommer fra en papkarton og at bøfkød kommer fra en plasticindpakning,« siger Tom Payne.

Kultur-sammenstødet mellem by og land blev eksponeret sidste år, da kvægavlerne i den nærliggende by Amarillo, Texas lagde sag an mod den sorte talkshow-stjerne Oprah Winfrey.

Hendes show ses af millioner af husmødre over hele USA. I et program tog hun fat om kogalskab og bekendtgjorde, at hun havde sat tænderne i hendes sidste hamburger. Effekten viste sig prompte: Prisen på oksekød faldt med 30 øre pr. halve kilo, da millioner af amerikanere fulgte hende.

Oprah Winfrey reagerede på sagsanlægget ved at flytte sit show til Amarillo, mens sagen kørte. Byen stod på den anden ende på grund af tv-stjernens ophold. Mens kvægavlerne rasede, deltog deres hustruer som publikum i hendes show. Hun blev frikendt.

»Oprah Winfrey er en rar kvinde. Men hun er som mange andre fjernt fra landbruget og lytter mest til de guruer der er oppe i tiden,« siger Tom Payne.

»Miljøorganisationerne kæmper nu imod, at kvæg går frit på landjorden. De vil have jorden tilbage til dens naturlige oprindelse og udsætte bisonokser og ulve på den,« tilføjer han.

Mens Amerikas økonomi er buldret derudaf i de seneste syv år, har landbruget haft det svært. Prisen på oksekød er de seneste ti år faldet med 35 procent og hvis inflationen indregnes er der tale om en halvering.

»De sidste mange år, har det været svært at tjene noget. Vi har levet af reserverne,« siger Tom Payne.

Trods ranchens omfattende areal, er det ikke muligt for familien Payne at øge kvægbestanden uden at risikere nedgræsning. Heri ligger en naturlig begrænsning på indtjeningen. Og uden hormonerne ville der komme omkring 12.000 kroner færre i kassen om året.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Tom Payne og sønnen Ross
Foto: Steen Wrem