Sitemap | Avanceret søgning |

Clinton: Vi vil vinde

PRÆSIDENTENS TAK: I dag er det Jugoslavien. I morgen måske et helt andet sted på kloden.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 13-04-1999

Barksdale Air Force Base

Med de kæmpemæssige bombefly i baggrunden takkede præsident Clinton personellet på Barksdale-luftbasen i Lousiana for indsatsen i Jugoslavien. "Vi vil vinde på grund af jer," fastslog han.

B 52-bombepiloterne er klar til at rykke ud med timers varsel og slå til mod et hvilket som helst brændpunkt i verden, som de kan nå inden for maksimalt 72 timer fra Barksdale Air Force Base i den amerikanske stat Louisiana.

De var først til at ramme Slobodan Milosevics styrker i Jugoslavien. De var i forreste række under Golfkrigen i 1991 og Operation Ørkenræv i december mod Saddam Husseins Irak. De er et af supermagten USAs stærkeste våben, når der skal kæmpes for den nye verdensorden.


Præsidentens tak
Med de kæmpemæssige bombefly i baggrunden takkede præsident Clinton personellet på Barksdale-luftbasen i Lousiana for indsatsen i Jugoslavien. "Vi vil vinde på grund af jer", fastslog han.
Foto: STEEN WREM

50 gange har de udløst deres last af op til 20 krydsermissiler med sprængladninger på 2000 kilo mod Jugoslavien inden for de seneste tre uger.

Præsident Bill Clinton havde meget at takke de top-motiverede piloter for, da han i går besøgte deres base i bragende solskinsvejr. Over 1000 piloter, besætningsmedlemmer og støttepersonnel mødte frem for at se deres øverstkommanderende sende et klart budskab til Milosevic. Emblemet på piloternes skuldre fastslog, hvad det handlede om: Libertatem Defendimus (Vi forsvarer friheden).

»Vi vil vinde«
»Slobodan Milosevic kan stoppe det her i morgen. Gør han ikke det, vil vi ikke ryste på hånden. Vi er opsatte på at fortsætte denne mission -og vi vil vinde på grund af jer,« fastslog Clinton.

Iscenesættelsen var perfekt.

Bag podiet som en potent kulisse var flere af de store og dystre bombemaskiner rullet frem sammen med A10-tankbusterne, der er udset til at rette de endelige angreb mod Milosevics panserstyrker i selve Kosovo. Præsident Clinton understregede, at USA hverken søger territoriale eller strategiske fordele.

»Dette er et USA, der forsøger at få verden til at leve under fredfyldte omstændigheder. Det er USA, når USA er bedst,« sagde han.

Clinton huskede at nævne selv Danmarks bidrag til krigen, da han slog fast, at der er tale om en allieret mission.

»I prøver at redde uskyldige menneskers liv. I er med til at skabe en verden i det 21. århundrede, så I kan være stolte over, at jeres børn skal leve i,« sagde præsidenten.

De 53 B 52-bombefly på Barksdale Air Force Base er hovedstyrken af de 94 fly, som i dag indgår i USAs slagstyrke. De øvrige befindet sig på en base i staten South Dakota. Operationerne mod Jugoslavien gennemføres af en roterende styrke på seks-otte fly, der overføres fra Barksdale til den britiske base i Fairford.

Direkte flyvning
Men flyene ville kunne gennemføre deres mission ved at flyve direkte fra Louisiana til Jugoslavien, som det skete under det første angreb mod Irak under Golfkrigen, hvor den første bølge af B 52-fly udførte verdens hidtil længste non-stop bombetogt over 35 timer.

Blandt de 4000 militærpersoner på basen lægges der en særlig ære og prestige i at være med i det første angreb, når USA slår til.

»Der er forbundet med en vis stolthed. Ånden her på basen er, at det gælder om at være med i forreste række,« siger et besætningsmedlem, der deltog i det første angreb mod Jugoslavien.

Faren for bombeflyenes mandskab minimeres ved, at de affyrer deres missiler fra op til 1000 kilometers afstand for derefter at vende om. De bliver ikke informeret om den politiske eller militære baggrund for et angreb. De får blot udpeget målene.

»Vi gør, hvad vi bliver betalt for at gøre. Vi gør blot vores arbejde og håber på, at der ikke sker nogen ulykker. Vi følger de ordrer, som vi er trænet til at udføre,« siger en pilot.

B 52-flyene blev bygget op gennem 1950erne og udgjorde rygmarven i USAs atomslagstyrke, der skulle slå til mod mål langt inde i Sovjetunionen. 

I flere årtier
Som de står opmarcheret der på Barksdale-basen er det næsten en naturstridig tankegang, at de overhovedet kan lette. I flere årtier var der konstant B 52ere på vingerne bevæbnet med atombomber, så Sovjetunionen ikke skulle fristes til et hurtigt overraskelsesangreb mod USA.

I alt er der bygget 787 af flyene, men efter Den Kolde Krigs afslutning blev 365 af dem skrottet. De første missioner blev fløjet over Vietnam i juni 1965. 15 af flyene blev skudt ned.

Flyene fik en renæssance under Golfkrigen i 1991, hvor de blev præsident George Bushs foretrukne våben til at gøre de irakiske styrker møre under besættelsen af Kuwait. Deres intensive bombninger af Den Republikanske Garde og de irakiske frontlinier anses som hovedårsagen til den massive desertering blandt de irakiske soldater, da landkrigen blev indledt. Ialt fløj B 52-flyene 1624 missioner under ørkenkrigen. Der blev kastet 72.000 bomber.

De 94 fly i den nuværende styrke ventes at spille en afgørende rolle i USAs militære strategi helt frem til 2045. I en verden, hvor den militære teknologi udvikler sig fra dag til dag er B 52-flyet en undtagelse. Forklaringen på, at flyet ikke for længst er sendt på museum er dets store anvendelighed.

Alle slags bomber
»Det kan medbringe samtlige slags af de bomber, som vi har i vores arsenal i dag,« forklarer teknisk chef, Howard Smith. »Der bliver simpelthen ikke bygget et fly som dette mere. Det er lavet af stål fra næse til hale.«

Sammen med det langtrækkende superavancerede B2 Stealth-bombefly og det mindre F 117 Stealth-fly danner B 52 en effektiv cocktail af bombefly. Men i modsætning til de to øvrige er B 52-flyet ikke radarundvigende. Tværtimod giver det kraftige udslag på enhver radarskærm, hvilket kan have en vis psykologisk effekt i krigssituationer.

»Når fjenden ser det kraftige radarsignal på skærmen ved de, at de skal løbe væk og gemme sig,« siger Howard Smith.

På trods af, at de konstant var i alarmberedskab under Den Kolde Krig, er flyene langt fra slidt ned. I gennemsnit har de blot været 17-18.000 timer i luften. Boeings kommercielle 737-fly har til sammenligning fløjet 70-80.000 timer i gennemsnit.

»De er stadig babyer,« som den tekniske chef udtrykker det.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten