Sitemap | Avanceret søgning |

I nyhedsorkanens øje

Samtalen bliver afbrudt af en kølig højtalerstemme: "Brent Sadler er igennem fra Pristina," lyder den lakoniske meddelelse, som får Chris Kramer til hurtigt at forsvinde ud af kontoret.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 13-04-1999

ATLANTA, GEORGIA


KOSOVO-KRIGEN
For TV-stationen CNN er den grusomme krig i Jugoslavien ikke alene en historisk begivenhed - den er i høj grad også en enestående mulighed for at profilere sig som verdens internationale TV-kanal.

Som øverste redaktør for CNN International er Chris Kramer direkte ansvarlig for de nyheder, som 24 timer i døgnet strømmer ud fra fjernsynsgigantens hovedsæde i Atlanta.

Og når Brent Sadler, CNNs enlige korrespondent i Jugoslavien, endelig har fået lov til at komme til Kosovos hovedstad, Pristina, er der tale om en god nyhed.

"Breaking News"
Få sekunder efter kommer Chris Kramer tilbage.

»Nu kommer der "Breaking News",« lyder det en smule anspændt fra redaktøren, der kigger op mod kontorets endevæg, hvor der i stedet for bøger er placeret ikke mindre end otte TV med hver sit program.

Som en utålmodig koreograf, der træner med sine dansere, står Chris Kramer foran TV-skærmene og knipser med fingerne, mens han holder øje med, at jinglen og skiltet med "Breaking News" kommer på de skærme, som viser CNN-programmer.

»Vi slog de andre,« konstaterer en tilfreds Chris Kramer og peger på en skærm, der viser hovedkonkurrenten, BBC World, som stadig viser det normale program.

For CNN er den grusomme krig i Jugoslavien ikke alene en historisk begivenhed - den er i høj grad også en enestående mulighed for at profilere sig som verdens internationale TV-kanal.

Uanset om man kan lide CNN eller ej, er det en kendsgerning, at verdens mest indflydelsesrige politikere og andre beslutningstagere nærmest står i kø for at blive interviewet af kanalen.

Årsagen er ganske enkelt den, at CNN er den eneste fjernsynsstation, der når ud til hele verden.

Fremad med Golf-krigen
Da film-og underholdningskongen Ted Turner i 1980 lancerede sit Cable News Network som nyheds-TV i døgndrift, var der dyb skepsis. Men Turner havde før nogen anden anet konturerne af »den globale landsby«, som han kaldte ideen.


COMING TO YOU WORLDWIDE
Knap en milliard mennesker i 212 lande kan se CNN, som er et samarbejde mellem 750 TV-stationer med i alt 3500 journalister spredt ud over hele verden.

CNN tog sit store internationale spring fremad, da stationen som den eneste i 1991 fik lov til at være i Bagdad, da Golf-krigen begyndte. Men i 1991 kunne CNN "kun" ses af ca. 50 millioner mennesker på kloden. I dag når kanalen ud til 20 gange så mange, hvilket betyder, at knap en milliard mennesker i 212 lande kan se stationen.

Samtidig er der intet, der tyder på, at denne udvikling er stoppet. Nye programmer og stationer -ejet af CNN -ser dagens lys i en hidsig strøm. Med et enestående samarbejde med 750 TV-stationer med i alt 3500 journalister spredt ud over hele verden, har kanalen alle chancer for at komme først med nyhederne.

Al erfaring viser, at når der sker ulykker, opstår kriser eller krige -så er CNN den foretrukne kanal frem for andre. Og det bliver understreget af de gigantiske grafikker med seertal, der er opstillet i en forhal til en af de mange redaktioner.

Krigen i Golfen og fodboldstjernen O.J. Simpsons flugt fra politiet, der blev transmitteret live, har ganske symbolsk fået nogle af de højeste ratings. Derfor er det med andre ord nu, at Chris Kramer og den øvrige del af milliardkoncernen skal levere varen -både af hensyn til muligheden for reklameindtægter -men også fordi, man håber på, at nogle af de nye seere bliver hængende.

Total fokusering
En rundtur rundt i det store "newsroom", hvor der arbejder et par hundrede journalister, vidner om, at det er krigen mod Jugoslavien, som stort set er det eneste tema netop i disse dage.

Netop denne totale fokusering på et enkelt tema har været et kritikpunkter mod CNN. Og stationens egen hovedreporter i Det Hvide Hus, Wolf Blitzer, kom for nylig med en opsigtsvækkende selvkritik, da det blev diskuteret, hvorfor krisen i Kosovo i den grad er kommet bag på først og fremmest amerikanerne.

»For få uger siden var Monica Lewinsky det eneste, som politikere og medier beskæftigede sig med. Det var Monica alle vegne, og i det forløb blev Kosovo nok glemt, og derfor er krisens omfang i nogen grad kommet bag på befolkningen,« lød selverkendelsen fra Wolf Blitzer.

Chris Kramer giver ikke korrespondenten i Det Hvide Hus ret.

»Når USAs præsident er i fare for at miste sit embede er det ganske enkelt en god historie, som skal dækkes intensivt. Og vi har i mange måneder lavet masser af indslag om krisen i Kosovo, og derfor har vi da forberedt seerne på, at krigen kunne bryde ud. Men det vil selvfølgelig altid være overraskende, når NATO angriber et andet land,« siger han.

Medieslaget
For Chris Kramer og Will King -næstkommanderende i den centrale nyhedsafdeling, der har ansvaret for de journalister, som dækker konflikten i Kosovo -skal medieslaget fungere som en maskine.

Ikke alene arbejder de i øjeblikket minimum 12-14 timer i døgnet. De skal også sørge for, at den kæmpemæssige logistiske opgave med 60-70 medarbejdere placeret i Beograd, Makedonien, Moskva, Bruxelles, Albanien, luftbaser i Italien, krydserfartøjer i Adriaterhavet og andre steder klapper.

»Vores største problem er reelt, at vi kun har et hold i Beograd med en enkelt journalist, Brent Sadler. Under Golf-krigen havde vi 12 medarbejdere i Bagdad. Vi ville gerne placere 50 journalister i Beograd og det øvrige Jugoslavien, men vi kan ikke få de nødvendige visa fra myndighederne," siger Will King.

Det problem betyder, at det ville være tæt på en mediemæssig katastrofe, hvis den enlige korrespondent i Beograd blev smidt ud af Jugoslavien, mens andre TV-stationer fik lov til at beholde deres reportere i den jugoslaviske hovedstad.

Statskontrolleret
Derfor opstår der nemt en mistanke om, at CNNs udsendte medarbejder udøver selvcensur og interviewer de jugoslaviske politikere med fløjshandskerne på udelukkende af frygt for at blive udvist. Samtidig er det en kendsgerning, at CNN er nødt til at forlade sig på serbernes samarbejdsvilje - ellers ville der aldrig komme et minuts TV fra Beograd.


UAFHÆNGIG
Lederen af CNN International, Chris Kramer afviser, at CNN er ekstra venlig over for Jugoslavien for at beholde medarbejdere i Beograd.

»Vi har masser af satellit-udstyr i Jugoslavien, men det er konfiskeret eller står bag lås og slå i lufthavnen. Så meget for den globale landsby. Derfor bliver alle vores indslag sendt fra den statskontrollerede TV-station i Beograd. Derfor ved de udmærket, hvad vi laver,« siger Chris Kramer.

Alligevel afviser han, at CNN er ekstra venlig over for Jugoslavien.

»Det er en kendsgerning, at de ikke kan lide os. Da en række journalister blev smidt ud af landet, var vi de første, som fik marchordre. Vi har fået stjålet udstyr for en halv million dollars og er blevet truet direkte. Men alligevel bøjer vi os ikke for de almindelige journalistiske kriterier om troværdighed. Det er det eneste princip, som holder i længden,« siger han.

Chris Kramer peger på, at CNN var den første TV-station, der fik et interview med den berygtede Zeljko "Arkan" Raznatovic, som nu er tiltalt af FNs krigsforbryderdomstol i Haag.

»Havde det været mig, som skulle udføre dette interview, havde jeg nok spurgt om, hvorvidt han ønskede at komme med en udtalelse. Men Brent Sadler gik til ham og udspurgte ham agressivt. Det viser, at vi stadig tør hvæsse tænderne, selv om det ville være yderst ubehageligt, hvis vi blev smidt ud af Jugoslavien.«

Døgnvagt ved serbisk TV
Med til CNNs medieindsats hører ganske almindelig rugbrødsarbejde som f.eks at tappe serbisk TV 24 timer i døgnet.

I den store centralredaktion, hvor der er virvar af TV-skærme med programmer fra det meste af verden, som 23 satelitter sørger for at hente ned, er der nu døgnvagt foran den serbiske TV-skærm.


BREAKING NEWS
CNN-studiet i hovedkvarteret i Atlanta

Det meste af tiden bliver der vist propaganda, som ikke kan bruges til noget, men ind imellem giver indsatsen pote, som da der pludselig blev vist en ekstra udsendelse, da det amerikanske Stealth-fly blev skudt ned i forrige uge.

Det blev lynhurtigt sendt ud på CNN, og dermed kom stationen konkurrenterne i forkøbet.

At CNN er en forretning, hvor det drejer sig om at tjene penge, bliver der ikke lagt skjul på nogen steder. Turisterne står i kø for at komme på rundtur - sidste år var der 325.000 betalende gæster, og dermed var det Atlantas største turistattraktion.

TV i regioner
Overalt i den gigantiske bygning, hvor CNN har hovedkvarter, kan man se, at Ted Turner har økonomiske interesser. På vagtpersonalets skilte står der "Turner Securities", og fitness-klubben i bygningen hedder naturligvis "Turner Athletic". Endnu flere penge i kassen til Ted Turner har Chris Cramer været et vigtigt element i.

Under hans ledelse er CNN International blevet opdelt i fire forskellige regioner. Og derved kan europæerne se deres egen version af CNN, som er forskellig fra de versioner, som bliver vist i f.eks Asien og USA.

»Det svarer nøjagtig til, hvis du køber et Time eller Newsweek i Danmark og USA. De væsentligste historier vil være de samme, mens andre historier vil være forskellige,« siger Chris Cramer.

Denne regionalisering af CNN - der er blandt andet kommet en spansk-sproget afdeling - vil ifølge Chris Cramer fortsætte. Han peger dog på, at den helt store udvikling de næste år vil komme inden for Internettet, hvor udviklingen allerede nu eksploderer.

Eksplosion på Internet
Da CNN startede sin internetside i 1995 var der seks ansatte. I dag er der godt 300 medarbejdere i afdelingen. Ifølge Scott Woefel, redaktør for Internet-nyhederne, blev CNNs hjemmeside besøgt 155 mio. gange i den sidste uge af marts. Og alene den 24. marts - dagen for det første luftangreb mod Jugoslavien - blev hjemmesiden besøgt 31 mio. gange.

»Man siger, at TV fra Vesteuropa var en årsag til, at det kommunistisk styre i Østeuropa begyndte at knirke. Internettet vil have en endnu større indflydelse, fordi det er yderst vanskeligt at forhindre folk i at bruge det. Kun ved at lukke fuldstændigt for telefonlinierne, kan man reelt forhindre det. Og det er et så drastisk skridt, som ikke mange regimer ønsker at tage,« siger Scott Woefel.

Han spår, at det i løbet af få år vil være muligt at sidde ved sin computer på arbejde og samtidig været koblet op på f.eks CNN. Dermed vil de nyheder, der tilsyneladende er blevet en uundværlig ingrediens i den fagre, nye verden, strømme endnu hurtigere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere