Sitemap | Avanceret søgning |

Jagten på Rudolph

Eric Robert Rudolph er blevet et symbol på den stadig mere militante og voldelige krig mod abort i USA.

Af MICHAEL ULVEMAN, SØREN FUNCH og STEEN WREM (foto)
Publiceret 11-04-1999

I stigende omfang finder anti- abortgrupper og militsbevægelser, der bekæmper forbundsregeringen sammen. I tilfældet Rudolph mener FBI, at modstanden er smeltet sammen i en og samme person. Han angreb De Olympiske Lege, fordi de var et symbol på den nye verdensorden, internationalisering og det raceblandede samfund. Han placerede derefter bomber ved abortklinikker og bøssebarer, der ikke blot var designet til at dræbe personer, der opsøgte stederne. I to tilfælde var der placeret en ekstra bombe, der skulle dræbe de FBI og ATF-folk, der ville blive tilkaldt, når den første bombe var sprunget.

Udgangspunktet for jagten på Rudolph er Andrews -en by med blot 2.500 indbyggere.

Mike Durham, leder af efterforskningen af Birmingham-bomben, beder Explorer-holdet møde ham foran supermarkedet. Han er civilt klædt, men bilen på Alabama-plader afslører, at han er en af de 200 FBI og ATF-folk, der igennem det seneste år er valfartet til Andrews.

Det er ikke et sted, hvor man frivilligt afslører, at arbejdsgiveren er forbundsregeringen i Washington.

Hovedkvarter for FBI
Bjergene i det sydvestlige North Carolina er kendt for at være tilhørssted for anti-statslige bevægelser, militser og abortmodstandere. De ser FBI og ATF som eksponenter for den nye verdensorden og mener, at forbundsregeringen i Washington vil undertrykke deres frihed.


Brevet
Det brev, Rudolph sendte fra "Army of God" efter en bombe ved abortklinikken.

Efterforskerne i South East Bomb Task Force har oprettet deres hovedkvarter i en nedlagt textilfabrik i byens industrikvarter. De tager ingen chancer. Bomben i Oklahoma City i 1995 ændrede amerikanernes og myndighedernes jomfruelige tro på, at terrortruslen mod USA kun kommer ude fra.

Vagter med hjelme, skudsikre veste og skarpladte pistoler standser al trafik og lader ingen uvedkommende passere. Offentligheden er forment adgang.

Bag hegnet lander jævnligt carmouflagefarvede helikoptere, der har fået nogen lokale til at føle sig som besat af en fremmed magt.

Mike Durham og alle de øvrige agenter fra FBI og ATF går civilt klædt og har spredt sig på moteller over hele området, for at deres tilstedeværelse ikke skal virke for intimiderende.

Men de lokale kan alligevel spotte dem på lang afstand, når de med deres karakteristiske udseende -kortklippet hår og solbriller -kommer kørende i deres blå og sorte vans med nummerplader fra Georgia og Alabama.

»Vi føler os overbeviste om, at Rudolph stadig gemmer sig i området. Vi bliver her, indtil han er fundet,« siger Mike Durham.

Centrum for guldgravere
Jagten foregår i små hold til fods. Agenterne er trænede til at opfange ethvert tegn på, at et menneske har været der: Knækkede grene, fodspor, gamle bålpladser og andre ændringer i skovbunden. Elektroniske sensorer er sat op strategiske steder og sender et signal tilbage til hovedkvarteret, hvis nogen eller noget passerer.

Durham vil ikke ind på, hvilke spor efterforskerne har at gå efter. Blot siger han, at de jævnligt bekræftes i, at Rudolph er i området.

Eric Robert Rudolph er kendt for at være en udendørsmand. Han har gennemgået hærens overlevelseskurser og kender terrænet omkring Andrews og hjemmebyen Murphy særdeles godt.

I 1800-tallet var området centrum for guldgravere, der søgte lykken. De gravede hundredevis af huler og mineskakter, der er vanskelige at finde i dag, fordi de dækket af det vildnis, der dækker bjergsiderne.

Hvis Rudolph har opholdt sig i bjergene i løbet af vintermånederne, har han taget ophold i en skakt flere meter under jorden, hvor temperaturen er konstant, lyder teorien. Andre mener, at han har fået hjælp af de lokale.

Rudolph er kun set en gang under jagten -i juli sidste år, hvor han opsøgte en bekendts bolig og stjal store mængder mad, som han kørte væk i en bil, han også stjal på stedet. På bordet havde han lagt 500 dollars.

»Jeg håber ikke, at de fanger ham. De er grove mod folk her omkring. De har brug for at slappe lidt af. Der er ikke noget at sige til, at folk ikke vil være med til at fange ham,« siger Doug Bryant. Han står ved siden af sin rustne pickup-truck uden for Lakes End Grill længere oppe af bjerget 20 kilometer uden for Andrews.

Lokale mødested
Restauranten er stedet, hvor de lokale mødes over en kop kaffe og snakker om menneskejagten. Hvor sympatien ligger er der ingen tvivl om. På skiltet ud til vejen står der:

»Rudolph er her.«

I baren hænger et andet skilt:

»Vi overlevede jagten på Rudolph i 1998, 1999? og 2000?«.

Doug Bryant åbner sin tegnebog og viser fem forskellige visitkort fra FBI-agenter. Han er jævnaldrende med Rudolph og spillede af og til pool med ham på Lakes End Grill. Han er en af de få, der kendte den reserverede Rudolph, der aldrig afslørede, at han kunne gøre nogen fortræd.

»Jeg tror ikke på, at de vil fange ham. Så kunne de have gjort det, inden de efterlyste ham. Jeg tror, at de vil dræbe ham, når de finder ham, og så give ham skylden for alt,« siger Adam Postale, der har boet i området i 53 år.

Postale mener ikke, at befolkningen er decideret fjendtligt indstillet over for myndighederne fra Washington.

»Vi prøver blot at holde os på afstand af dem. De er skyld i mange problemer,« siger han. Af frygt for at FBI vil komme efter dem, vil ingen af dem lade sig fotografere.

Indehaveren af Lakes End Grill, Peggy Ellisson, er fortørnet over, at jagten på Rudolph angiveligt koster en million dollars om måneden.

»Ville regeringen bruge lige så mange penge, hvis det var en kirke eller en skole, der blev bombet? Det tror jeg ikke. De gør det, fordi en politimand blev dræbt,« siger hun.

»Folk heroppe kan godt lide at passe sig selv uden at nogen blander sig,« tilføjer hun.

Flere forretninger sælger t-shirts og plastic-mærkater med jagten på Rudolph. På dem alle latterliggøres FBI, mens Rudolph hædres som "årets udendørsmand 1998."

»Julen er aflyst i år. Rudolph stak af,« står der på et skilt i en lille marskandiser-forretning.

Færre demonstrationer
Siden 1993 er syv læger og sygeplejersker, der arbejdede med abort blevet dræbt i USA. Der har været yderligere 14 mordforsøg og adskillige hundrede tilfælde af bombe- sprængninger, brandstiftelse og hærværk.

Med en ny lov forsøgte Kongressen i 1994 at skride ind over for chikanen af kvinder og personale foran abortklinikker. Massedemonstrationer blev forbudt, lige som det blev ulovligt at spærre adgangen til klinikkerne.

Loven har kraftigt reduceret antallet af demonstrationer, men i stedet er en lille gruppe af abortmodstandere gået over til stadig mere rabiate og voldelige metoder. Og mere organiserede.

Mindst fire steder i USA har anti-abortbevægelsen opkøbt ejendom lige ved siden af abortklinikker, for fra egen ejendom at kunne chikanere kvinder, der opsøger klinikkerne.

I 67 procent af de politidistrikter, hvor der ligger en abortklinik, har politiet registreret hændelser fra protestdemonstrationer til mord gennem de sidste fem år.

Abortkrigen ser ikke ud til at få nogen vinder: Selv om antallet af klinikker er faldt med 19 procent fra 1993 til 1996 stiger antallet af aborter en smule.

Fornylig vandt to abortlæger og fire klinikker et omfattende sagsanlæg mod en gruppe, der havde oprettet en "hitliste" på Internet, hvor læger blev hængt ud med navn, adresse, telefonnummer og nummerplade på deres bil. I nogle tilfælde var det også nævnt, hvor deres børn gik i skole. Lægerne blev anklaget for at være "baby-slagtere" og sammnlignet med bødlerne i Nazi-Tyskland.

Politieskorte
Hver gang en abortlæge blev myrdet, blev hans navnet streget ud listen. Personerne bag hjemmesiden "The Nuremberg Files" blev dømt til at betale 107 millioner dollars i erstatning. Men afgørelsen ændrer ikke ved, at abortlægerne hver dag frygter for deres liv.

De bedst kendte har politieskorte og bærer skudsikker vest. Abortlægen Warren Hernn fra Omaha, der er forfatter til en meget anvendt bog om abort, indrømmer, at han hver dag frygter for, at en snigskytte vil afslutte hans liv, når han forlader arbejdet.

Foran "All Womans Health Clinic" i Birmingham er myndighederne og personalet stadig oppe dupperne efter Rudolphs bombe, der var så kraftig, at den flåede politimanden i flere dele. En sygeplejerske, der var vej ind klinikken, blev hårdt såret og er invalideret livstid. En politimand dukker op få sekunder, efter Explorer er ankommet. En kvinde fra klinikkens management kommer ud og spørger betjenten, hvem de fremmede er, og hvorfor de tager fotos.

»Demonstranterne er her hver dag. Vi har en, der er kommet her næsten hver dag i 25 år,« siger hun.

Jeg tror ikke , at de vil fange ham. Så kunne de have gjort det, inden de efterlyste ham. Jeg tror, at de vil dræbe ham, når de finder ham, og så give ham skylden for alt.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


TEGNING
Sådan formodes den eftersøgte bombemand Rudolph, der er blevet et symbol på den voldelige krig mod abort, at se ud i dag

Jagten på Rudolph
Eric Robert Rudolph er blevet et symbol på den stadig mere militante og voldelige krig mod abort i USA. I stigende omfang finder anti-abortgrupper og militsbevægelser, der bekæmper forbundsregeringen sammen. I tilfældet Rudolph mener FBI, at modstanden er smeltet sammen i en og samme person.
Se billedserie
Hvis du vil vide mere