Sitemap | Avanceret søgning |

Krigen mod narko

Miami og det sydlige Florida er igen blevet centrum for kokainsmuglingen fra de columbianske karteller i Sydamerika.

Af MICHAEL ULVEMAN og SØREN FUNCH
Publiceret 06-04-1999

De blev trængt i defensiven i Florida i slutningen af 1980'erne, men rykkede i stedet handlen op gennem Mexico og ind i Californien og Texas. Prisen for at involvere mexicanerne var dog for stor og USA svarede igen ved at intensivere kampen mod smugleriet ved den amerikansk-mexicanske grænse. Derfor genoplives de gamle smuglerruter nu ind i Florida.

Den sydlige halvø på det nordamerikanske kontinent fungerer som adgangsvejen til de store markeder i millionbyerne New York, Chicago, Philadelphia og Washington. Den lange kystlinje er umulig at patruljere fuldstændig. Fordelen ved at benytte ruterne til det sydlige Florida er desuden, at der bor så mange af sydamerikansk afstamning, at narkosmuglerne ikke vækker opsigt.

Skaber utryghed
Svaret fra myndighederne i Miami er at slå hårdt igen. De vil undergrave narkosmuglernes forretning, ved at slå til på gadeniveau.


RAZZIA
Politiet i gang med at visitere for narko.

Enhver arrestering er en sejr. Enhver beslaglæggelse af penge eller stoffer en triumf, lyder filosofien.

50 procent af ressourcerne mod narkohandlen i Miami bliver sat ind på gadeniveau. Det er her, den generer skatteborgerne mest og skaber utryghed. Kun 25 procent bruges på at få ram på narkoens pengestærke bagmænd.

Politiet ved ikke meget om, hvad der venter forude på adressen 7802 NW 1st Avenue. Men de ved, at beliggenheden i Miamis fattigste og kriminelle område indebærer, at man må være forberedt på alt. En kvindelig undercover agent har tre gange købt crack-kokain på adressen, hvilket er tilstrækkeligt til at udløse en ransagning. Men hvor mange og hvem, der befinder sig inde i huset, ved de ikke.

»Vi opererer ud fra Myrphys lov. Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har vi fået at vide, at der ikke er nogen hunde, vil der sikkert stå tre vilde Rottweilere, når vi går gennem døren. Derfor får vi ingen detaljerede planer eller oplysninger om stedet, som kan vise sig at være forkerte,« siger Mitch.

Modstand nytter ikke
Strategien er, at rykke ind hurtigt med en overvældende styrke, der skal overbevise de tilstedeværende om, at det ikke nytter at gøre modstand. De skal heller ikke nå at gemme stoffer af vejen.

SWAT-teamet stiger op på en lille lastbil, der kører forrest mod adressen. Bagefter følger cirka 10 betjente fra narkopolitiet -nogen af dem med ansigterne skjulte af sorte huer -en ambulance samt brandvæsenet.


Et par arrestationer
To kvinder arresteres og lidt crack-kokain og penge beslaglægges.
Foto: Steen Wrem


Angrebet er overstået på få sekunder. SWAT-teamet rykker hele dørrammen ud af muren, løber ind og henter tre kvinder ud af huset. Der er ikke færre end 12 børn, der leger i den lille omkringliggende have. De yngste på omkring to år græder. De ældre på otte-ni år ser tavst på.

Mellem Barbiedukker og trehjulede cykler og kommanderes kvinderne ned på jorden. De kropsvisiteres. En af dem har crack-kokain på sig, en anden 175 dollars.

»Det er til min husleje,« siger hun.

Lille fangst
SWAT-teamet kan glæde sig over, at det ikke var nødvendigt at affyre et eneste skud. Scenen overlades til narkopolitiet, der med narkohunde gennemroder det kun cirka 50 kvadratmeter store hus, hvor alt flyder inden for. Flere penge dukker op. Hver gang snuser en narkohund til dem. Hvis hunden reagerer, betyder det, at pengesedlerne har været rullet og brugt til at sniffe kokain. De bliver i så tilfælde beslaglagt. To kvinder arresteres.

Fangsten er lille i dag, men for platoon-commander Ray Secades er det vigtigt at blive ved og ved med at ramme selv små narkohandlere.


BØRN SOM TILSKUERE
Ikke færre end 12 børn var til stede, da angrebet blev sat ind.
Foto: Steen Wrem


»Ikke nok med, at de er dumme. De er også de mest farlige. Vi må forsøge at ramme dem hver dag. Flere og flere ryger i fængsel, men hvad der er langt vigtigere er, at de også bliver derinde,« siger Ray Secades.

»Fængslet er et ret slemt sted. For at sige det, som det er: Du bliver bollet i røven,« konstaterer han.

De fleste inden for narkopolitiet forbinder Miamis placering som Nordamerikas kokainhovedstad med Cubas diktator Fidel Castro. I 1980 åbnede han fængslerne og gav de kriminelle tilladelse til at immigrere til USA. 100.000 cubanere rejste over Florida-strædet. De amerikanske myndigheder stod magtesløse. De havde ingen mulighed for at kontrollere, hvem der var hårdkogte forbrydere og hvem, der var politisk forfulgte. Miami blev hurtigt et dårligt sted at opholde sig.

»Den begivenhed gjorde ved Florida, hvad Vietnam gjorde ved Amerika,« påpeger Ray Secades, der selv er cubansk amerikaner.

Kokain-cowboys
I de første år, var handlen domineret af de såkaldte "kokain-cowboys", der med deres flamboyante livsstil nærmest inviterede narkopolitiet til at holde et vågent øje med deres forretning.

I dag opererer både politi og narkosmuglere langt mere professionelt. Bagmændene lever stilfærdigt og har ofte et almindeligt job, børn i den lokale skole og betaler afdrag hver måned på deres hus.

»Tidligere kunne man i kraft af deres adfærd udpege dem på flere kilometers afstand. I dag er de fuldstændig lige så sofistikerede i deres forretningsmetoder som en direktør for IBM eller en anden virksomhed,« siger narko-agenten Pam Brown fra DEA, forbundsregeringens narkotikapoliti.

Langt størsteparten af narkoen flyves fra Columbia i små fly. Pakkerne kastes i vandet ved Bahamas, der med sine tusindvis af øer strækker sig lige så langt i Atlanterhavet som staten Californien. Hurtigtgående motorbåde samler dem om. Når mørket falder på sættes fuldt kraft mod Floridas kyst, der kan nås på under en time.

Hver gang politiet lukker et hul, finder trafikken nye veje. Og nye stoffer kommer på markedet.

Kraftig stigning
I de seneste år, har Flordia oplevet en kraftig stigning i heroin- smugling, der indikerer, at kartellerne i Columbia er begyndt at samarbejde med kartellerne i Asiens Gyldne Trekant.

Den foretrukne metode er, at sende "turister" med fly fra Columbia. Forinden har de slugt op til et kilo heroin hver. Politiet har oplevet, at kartellerne havde op mod 50 transportører ombord på et fly -ud fra en kalkyle om, at et par stykker måske ville blive stoppet til en grundig undersøgelse, men ikke dem alle.

Trods anstrengelserne kan politiet konstatere, at prisen for et kilo kokain på gaden i dag er den laveste nogensinde, hvilket indikerer, at der er nok af det på markedet.

For 15 år siden kostede et kilo 38.000 dollars. I dag ligger prisen på omkring 15.000 dollars.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten