Sitemap | Avanceret søgning |

Amazon-skoven klarer sig

De seneste to uger har JP Explorer kørt gennem Amazonskoven ad den eneste farbare rute i regntiden.

Af JAKOB RUBIN, KIM HUNDEVADT og OLE LIND
Publiceret 20-03-1999

Amazona

Kun over korte stræk har den uberørte jungle stået som en grøn mur på begge sider af vejen og levet op til barndommens foretillinger om et ugennemtrængeligt vildnis.

Over hundredevis kilometer har bilen derimod passeret marker med græssende kvæg og med sorte forkullede stammer som det eneste vidnesbyrd om, at der engang har været skov.

På størstedelen af den lange køretur var junglen i bedste fald en tynd streg i horisonten. Og det er billedet af ødelagt regnskov, der står tilbage på nethinden.

Men det er som nævnt et billede, der er mere dystert end virkeligheden.

I Amazonlandet begynder al udvikling og dermed alle skovrydninger med en landevej, og det er først og fremmest i udkanten af skoven og langs de nye landeveje, at ødelæggelserne har fundet sted.

Jo flere veje - jo mere skov vil forsvinde.

Sammenhængen blev for alvor tydelig, da den brasilianske regering i 70'erne satsede stort på anlæg af nye veje gennem junglen og samtidig gav økonomiske tilskud til oprettelse af landbrug.

Regeringens hensigt var »at give jord uden mennesker til mennesker uden jord,« men det ambitiøse projekt blev i overvejende grad en stor fiasko.

I regnskoven er jorden gold, fordi omsætningen af næringsstoffer sker så hurtigt, at muldlaget forbliver tyndt. Kun 10-25 procent af næringsstofferne findes i jorden, resten er bundet i træer og planter, og det kan få katastofale følger, når skoven fældes.

Et af de største skrækeksempler er udviklingsprojektet Polonoroeste i delstaten Rondonia.

Det startede med byggeriet af hovedvej BR 364 fra Cuiaba til Porto Velho, som fik tusinder af fattige nybyggere til at slå sig ned i skure langs vejen og fælde skoven for at dyrke afgrøder i den næringsfattige jordbund.

Allerede to-tre år senere måtte en stor del af nybyggerne give op. Deres jord blev typisk købt op af kvægfarmere og omdannet til græsgange. Og efter højst ti år var den udpinte jord næsten værdiløs.

Raserede felter
De store tømmerfirmaer udnytter skovens ædeltræ - fortrinsvis mahogni. Træerne står imidlertid spredt rundt om i skoven, så bulldozerne må bane sig vej til den enkelte stamme. Hvis det sker nænsomt, kan skoven med lethed lukke sig om såret, og tømmerfirmaerne er i øvrigt forpligtet til at forny bestanden ved at genplante mahognitræer. Men det sker langt fra altid, og bulldozerne efterlader ofte store raserede felter i regnskoven.

Desuden har Amazonskoven nogle af verdens rigeste forekomster af mineraler - deriblandt jern og bauxit, hvilket har fået en række mineselskaber til at etablere sig dybt inde i junglen. For eksempel ligger verdens største jernmine, Carajas, i den østlige del af Amazonlandet.

Men fra et økologisk synspunkt er de hundredetusinder af guldjægere, som opererer i regnskoven, et langt større problem. De bruger kviksølv til at vaske guld i floderne og er skyld i en alvorlig forurening af de hårdest ramte floder, hvor fiskene enten er døde eller i bedste fald uspiselige.

Regnskoven holder på vandet
Amazonskoven har en enorm betydning for det lokale klima, men hvis hele regnskoven ødelægges, vil det også få konsekvenser for klimaet på vores breddegrader.

Planterne i regnskoven er - som alle levende organismer - baseret på kulstof, og når de brændes af, bliver der frigivet kulstof til atmosfæren i form af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser.

Afbrændingen af store skovområder vil derfor medvirke til at øge drivhuseffekten.

For det lokale klima har regnskoven en stabiliserende effekt. Træer og planter er med til at holde på regnen, som fordamper langsomt, fortættes til skyer og falder som regn på ny. Regnskoven skaber dermed sit eget kredsløb og holder liv i sig selv.

Brasilianske forskere har påvist, at helt op til 80 procent af den regn, der falder i det indre Amazonas, bliver sendt tilbage til atmosfæren. Kun en femtedel af regnvandet strømmer med de store floder ud i havet. Uden regnskoven ville der i regntiden være oversvømmelser og jordskred.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Regnskoven
Foto: Ole Lind

Hvis du vil vide mere