Sitemap | Avanceret søgning |

Finkultur i junglen

Amazonas Filarmonica blev dannet for kun to år siden -som en videreførsel af en hundrede år gammel drøm om at implantere et stykke finkultur med europæiske rødder midt i den brasilianske jungle.

Af JAKOB RUBIN, KIM HUNDEVADT og OLE LIND
Publiceret 19-03-1999

Manaus

En drøm, der går helt tilbage til den gyldne epoke i 1890'erne, da Manaus var en af verdens rigeste byer - takket være den mælkehvide saft fra gummitræerne, som blev til vandtæt tøj, sko, bildæk og snesevis af andre produkter på de nye fabrikker i Europa og USA.

Gummi var et tidens mest efterspurgte råstoffer, og den brasilianske jungle havde næsten monopol. Pionererne strømmede til Manaus for at få del i rigdommen. På få år skabtes en ny klasse af styrtende rige gummibaroner, som brugte guldbarrer som brevpressere, sendte vasketøjet til Paris og forsødede nætterne med horisontale kvinder sejlet ind fra hovedstæderne i Europa eller fra landsbyerne ude i regnskoven.

Manaus var den første by med elektricitet og sporvogne i hele Sydamerika. Og kronen på alt dette skulle være et funklende flot operahus efter europæisk forbillede.

Teatro Amazonas blev skabt af stål fra Glasgow, krystal og spejle fra Venedig, marmor fra Carrara, tagsten fra Marseille og indviet med pomp og pragt i 1896. De følgende år kom de største opera-kompagnier fra Europa jævnligt til Manaus.

Nedturen
Men allerede i 1907 var eventyret forbi. Gummifrø smuglet ud fra Amazonas blev brugt til at etablere nye plantager i Østen. Prisen på gummi faldt til en tredjedel, operaen gik fallit, og Manaus sank ned i glemsel og forfald.

I 50'erne var nedturen kommet så vidt, at elektricitetsværket brød sammen, og i flere år måtte byens indbyggere klare sig uden offentlig strømforsyning. Talrige forsøg på genoplive operaen led skibbrud, og scenen blev i stedet brugt som benzinlager og senere som indendørs fodboldbane.

Først i 1990 lykkedes det at restaurere og genoplive Teatro Amazonas med en Placido Domingo-koncert som det store premiere - slagnummer.

Og i 1997 fik teatret så sit eget orkester med 44 musikere.

Amazonas magi
Amazonas Filarmonica har et flertal af østeuropæere - med hviderussere og bulgarere som de to største grupper - og kun en lille håndfuld brasilianere. Deriblandt den temperamentsfulde dirigent, Julio Medaglia, fra Sao Paulo.


ORKESTRET
Dirigent Julio Medaglia lader sig inspirere af junglens magi og traditioner i Amazonas i sin musik.
Foto: Ole Lind

Han mener, at orkestret kan hente inspiration i junglens magi og de folkloristiske traditioner i Amazonas - og måske derigennem yde et lille bidrag til at forny den klassiske musik.

»Vi tager så ofte som muligt ud og spiller ved festivaler og karnevaler i hele regionen - for at tage del i det musikalske liv. Hvis instrumenterne spiller godt nok, kan vores musik fungere alle steder,« siger Julio Medaglia.

Indtil videre tror private mæcener og sponsorer på ideen. Han har netop fået penge til at ansætte yderligere 28 musikere.

Og Julio Medaglias drøm er at tage orkestret med på turne til de kolde lande, som både har leveret interiør til Teatro Amazonas og musikere til Amazonas Filarmonica.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Operahuset
Operahuset i Manaus blev restaureret i 1990.
Foto: Ole Lind

Hvis du vil vide mere