Sitemap | Avanceret søgning |

Livet på floden

Livet langs Amazonas og dens bifloder er i dag i rivende udvikling. Hundreder af småbyer er skudt op i de seneste år i takt med regeringens støtteordning til landbrug og udnyttelse af regnskovens tømmer.

Af JAKOB RUBIN, KIM HUNDEVADT og OLE LIND (foto)
Publiceret 13-03-1999

Amazonas

I områder, der før var regnskov, findes nu frugtplantager, kvægfarme og soya-og rismarker. Produkterne skal til de store metropoler i syd eller til havnene i nordøst, og det kan kun ske via Amazonjunglens vandveje.


FISK I NETTET
Fiskere ved Amazonfloden bruger kastenet til at fange de sardinagtige småfisk.
Foto: Ole Lind

Amazonas er verdens vandrigeste flod og en af de længste. Den udspringer i Ucayali-dalen på den østlige side af de peruanske Andesbjerge ikke mange hundrede kilometer fra Stillehavets kyst.

Ad snirklede veje løber Ucayali-floden mod nord gennem den peruanske Amazonjungle. Efter mødet med den store Maranon-flod fra nord, kort før byen Iquitos, skifter den navn til Solimoes, som allerede 3000 kilometer fra udløbet i Atlanterhavet mange steder er stor som et hav.

Iquitos er i stand til at modtage oceangående fragtskibe og sætter dermed rekord, som den havn der ligger længst fra havet: 3700 kilometer.

Hvert sekund strømmer 180.000 kubikmeter vand ud i Atlanterhavet ved det flere hundrede kilometer brede delta i Belem. Når det sker, har vandet fra Andesbjergene løbet næsten 7000 kilometer tværs over kontinentet på dets allerbredeste sted.

Kaptajn Raimundo de Souza Neto på flodbåden "Couracado Nicolas" har sejlet på floden i 36 år. Han begyndte som ti-årig som dæksmatros på mindre både i Amazonas-deltaet.

»Dengang sejlede vi med sejl. Siden kom dampmotorer til Amazonas. Nu sejler de allesammen med dieselmotor,« fortæller kaptajn Souza Neto fra skibets styrehus.

Han kniber øjnene sammen og styrer sikkert uden om store træstammer, der med mellemrum kommer flydende imod "Couracado Nicolas".

Båden er opdelt i to etager, samt et soltag med skygge og en bod, der indimellem åbner for et udsalg af kolde drikke og kiks.

På nederste dæk står varer i store bunker. De skal til de små udsteder langs floden, hvor "Couracado Nicolas" lægger til.

I Oriximina bæres der badeværelsefliser, tomater, kartofler, salt, sukker, et komfur og en kompressor til et køleskab fra borde.

Obidos manglede åbenbart gryder og pander, for stakke af aluminiumskøkkengrej gik fra hånd til hånd i kæden af havnearbejdere, indtil de stod og gav den nysgerrige befolkning forventning om gode retter.

Hver gang båden lægger til ved et nyt sted, siver de godt hundrede passagerer fra borde. En lille spadseretur er en kærkommen afveksling på den lange rejse. Fra Belem tager det fem dage at komme til Manaus.

Man medbringer selv hængekøje, mens maden leveres af bådens køkken. Menuen er gryderet med kylling eller kød, samt spagetti og ris -hver dag til både frokost og aftensmad.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Hængekøjer
I Amazonjunglen er den mest farbare vej vandvejen. Derfor er der også trængsel på flodbådene, der sejler fra det østlige Brasilien til det indre Amazonas og tilbage igen. Op med hængekøjen og nyde livet i en uges tid.
Foto: Ole Lind

Hvis du vil vide mere