Sitemap | Avanceret søgning |

Junglens skurke

I manges øjne er Francisco Ferreira en stor skurk. Francisco har ryddet et stykke af regnskoven syd for Amazonfloden for at give plads til 1500 stykker kvæg.

Af JAKOB RUBIN, KIM HUNDEVADT og OLE LIND (foto)
Publiceret 11-03-1999


PIONER
Franscisco Ferreira var blandt de første pionerer i junglen.

Det er otte år siden, han købte sin jord ved hovedvej BR 163, der skærer gennem junglen fra Cuiaba til Santarem, og slap bulldozerne løs på flere hundrede hektar.

Og han gjorde det med verdens bedste samvittighed:

»Vi skal selvfølgelig bevare så meget af skoven, vi kan, men folk skal da også have noget at spise,« siger Francisco, en muskuløs mand med store armbevægelser og en smittende latter.

»Og er I klar over, hvor meget skov vi egentlig har i Amazonlandet? Vi har masser af den. Alle vegne.«

Pionerer i junglen
Francisco er kørt ned til sin nabo Rafael for at hente gødning, da JP Explorer falder i snak og inviteres på sød kaffe i Rafaels spartansk indrettede bræddeskur.

De to venner var blandt de første pionerer i junglen, da vejen blev bygget for 30 år siden. De flyttede fra den fattige delstat Paraiba i det nordøstlige Brasilien, og Rafael er stadig lige så fattig, som da han kom.

Francisco derimod har klaret sig godt.

Han har solgt biler i årevis, og foruden fazendaen - kvægfarmen - er han i dag den lykkelige indehaver af en benzintank, et udlejningsfirma med entreprenørmaskiner og en tyr, der har vundet førstepræmie på tre dyrskuer i Santarem.

Svært for analfabet
»Mit problem er, at jeg hverken kan læse eller skrive, og livet bliver mere og mere kompliceret for en analfabet som mig inde i byen. Man skal efterhånden have læst og studeret for at begå sig.

Herude i junglen kan jeg stadig få noget ud af at knokle. Jeg står op klokken 4 hver morgen og arbejder 16 timer i døgnet. Jeg har tolv landarbejdere og skal rundt og holde øje med, at de passer deres job,« siger Francisco og blæser de nærgående moskitoer væk med en stor røgsky.

Væltet af sig selv
Han fortæller, at han ejer 2000 hektar. En del var ryddet i forvejen, en del har han væltet selv, så han nu har kvæg på 1200 hektar. Resten er jungle - og skal forblive jungle, understreger Francisco og henviser til en brasiliansk lov, der siger, at en fazendeiro højst må fælde skoven på halvdelen af sin jord.


KVÆGAVL
En stor del af junglen er blevet fældet for at gøre plads til den voksende kvægavl.

»Jeg kender mange, der blæser på loven og fælder mere, end de må. Det kunne jeg aldrig drømme om. Jeg mener, at det er fornuftig lov, som man må respektere,« siger Francisco og banker pegefingeren i bordet, så guldamuletten dingler på hans behårede bryst.

Udnyttelse af skoven
Så går det vist op for ham, at hans eget regnestykke ikke stemmer helt.

Ved nærmere eftertanke mener Francisco, at han nok snarere har 2500 hektar.

»Skal jeg have mere kvæg, bliver jeg nødt til at købe mere jord. Sådan må det være,« siger Francisco.

Ifølge de internationale miljøbevægelser, der arbejder for regnskovens bevarelse, står Francisco Ferreira og titusinder af andre kvægfarmere langs landevejene i Amazonlandet bag den mest ødelæggende form for udnyttelse af regnskovens ressourcer.

Ufrugtbar jord
Jorden er - stik imod det førstehåndsindtryk man får af junglens overdådige planteliv - mager og ufrugtbar.

De fleste næringsstoffer er bundet i planterne og går til spilde, når skoven fældes og brændes af.

Efter seks-syv års græsning er ressourcerne brugt op, og overfladen bliver hård og skorpet. Allerede de første år har jorden en beskeden bæreevne på et styk kvæg per hektar. Og produktiviteten er faldende.

Kritik preller af
Den brasilianske regering har ikke desto mindre i flere årtier brugt milliarder - i form af skattelettelser og forskellige støtteordninger - på at fremme kvægbruget i regnskoven.

De økologiske konsekvenser har været omfattende. Verdensnaturfonden og andre miljøorganisationer skønner, at kvægfarmene er den direkte årsag til 70 procent af rydningen af Brasiliens regnskov.

Men kritikken preller af på Francisco Ferreira:

»Hvad er der i vejen med de mennesker? Kan de ikke lide kød? Er det ikke mærkeligt, at den mest højtråbende kritik kommer fra lande, der ikke har noget oprindelig skov tilbage - kun den skov, de planter?

Her i junglen kan vi sagtens løse vores egne problemer, og vi har allerede en udmærket lovgivning, der tager hensyn til skoven. Jeg mener, at man bør holde fast på, at halvdelen af skoven skal have lov til at være uberørt,« siger Francisco.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere