Sitemap | Avanceret søgning |

I Morgengryets Dal

Middagsheden hviler tungt over Vale Amanhecer -Morgengryets Dal -da vi ruller ind ad landsbyens røde jordveje og parkerer under et skyggefuldt træ midt på en åben plads.

Af JAKOB RUBIN, KIM HUNDEVADT og OLE LIND (foto)
Publiceret 27-02-1999

VALE AMANHECER


I Morgengryets Dal (1)
I Morgengryets dal smelter alle verdens religioner sammen.

Ved første øjekast en støvet brasiliansk småflække som hundredevis af andre -hvis man ser bort fra en femten meter høj Kristusfigur, som byder alle fremmede velkommen. Og fra det iøjnefaldende tøj, som de fleste indbyggere i byen har iklædt sig.

Her er kvinder i hvide kjoler med sære tegn på ryggen. Andre i farvestrålende gevandter med karnevalsagtige hatte og slør. Og mænd i små kaptajnslignende uniformer eller hvide plastikveste smykket med symboler.


I Morgengryets Dal (2)

Hvad har de mennesker for, spørger vi hinanden.

Hvad i alverden er det, der foregår i Morgengryets Dal?

I et hjørne af pladsen finder vi en lille recepcao -et spartansk indrettet informationskontor, hvor Soares Trino Juremar tager imod og tilbyder at vise rundt.

Mere end 5000 mennesker har fast bopæl på dette spirituelle sted, fortæller han. Men tusinder af andre valfarter hertil i weekender og i forbindelse med større ceremonier.

»I Vale Amanhecer handler det om kærlighed, ydmyghed og tolerance,« siger Soares, mens vi spadserer op mod den store Kristusfigur.


I Morgengryets Dal (3)

»Jesus er den største, men han er ikke den eneste,« tilføjer han og peger på en kreds af symboler fra andre religioner -deriblandt en stor elipse pyntet med jødiske og indianske tegn.

»I det næste årtusind vil kristendommens symbol skifte fra korset til elipsen - et billede på indgangen til den åndelige verden,« siger Soares.

»I skal være klar over, at vi lever i en spændende tid, hvor den kosmiske energi bliver stærkere. De fysiske og åndelige kræfter nærmer sig mere og mere hinanden.«

Et magisk sted

Vi befinder os cirka 40 kilometer fra landets futuriske hovedstad Brasilia på en højslette, som af mange anses for at være et magisk sted. Nogle mener, at sletten er et af Jordens syv energicentre. Andre at den ligger inden for en af de 11 magnetiske trekanter. Og atter andre at undergrunden er fuld af energifrem- bringende krystaller.


I Morgengryets Dal (4)

De mange forestillinger bygger blandt andet på legenden om en italiensk præst, som i 1883 profeterede, at en helt ny civilisation skulle opstå i det næste årtusinde -præcis hvor Brasilia ligger i dag.

Legenden har trukket flere hundrede spirituelle grupper og religiøse sekter til området -flere af dem venter besøg fra rummet og har endda indrettet særlige landingsbaner til rumvæsenernes fartøjer.

JP Explorer har valgt at besøge en af de største grupper, og med Soares som guide træder vi ind i dens tempel.

Set udefra en kedelig kampestensbygning med eternittag. Men indenfor i halvmørket er det, som om alle verdens religioner er smeltet sammen i den tunge og stillestående luft.

Overalt er der billeder af guder og profeter -kristne, egyptiske, græske, afro-brasilianske og indianske i skøn forvirring, mærkelige altre og hellige symboler. Vægge og stenbænke er malet i stærke farver, og rummet er pyntet med plastikblomster og kulørte gardiner og gennemsigtige slør.

Et sted træder en procession af mennesker enkeltvis frem foran et alter, som skal symbolisere solen, månen og universet, og løfter begge arme højt i vejret.

I en rundkreds sidder fyrre mennesker med lukkede øjne for at modtage energi -de er åndernes budbringere, hvisker Soares, og midt i en renselsesproces, som for nogles vedkommende må være ret voldsom. En ung kvinde udstøder høje, langtrukne skrig -de lyder skiftevis, som om hun elsker eller føder eller bliver grebet af den dybeste form for dødsangst.

Og nær ved en kæmpefigur af den indianske kriger, Zeta Branca, en boliviansk udgave af den hellige Frans af Assisi, venter en snes mennesker på at blive behandlet. Vand magnetiseret med åndelige kræfter er det eneste lægemiddel, som bliver anvendt i templet, fortæller Soares, og kun hvis ondet har rod i det åndelige og spirituelle.

»Hvis folk kommer med en fysisk sygdom, så foreslår vi, at de går til lægen i stedet for,« smiler han.

Syndernes blokke
Tilbage på tempelpladsen møder vi Geraldo Calazans, en pensioneret telefonmontør fra det nærliggende Planaltina, og hans kone Nelina.


I Morgengryets Dal (5)

Geraldo er kommet fast i Morgengryets Dal siden 70'erne, fortæller han. Dengang havde han konstant ondt i hovedet og ryggen. Så blev ånderne drevet ud -og var en tur ude og vende i kosmos, før de kom tilbage som rensede ånder.

Siden har Geraldos hoved og ryg haft det rigtig godt.

På en anden plads cirkulerer 20-30 mennesker rundt mellem hinanden med små skriveblokke. De har syndet -ofte i tidligere inkarnationer, forklarer Soares. Nu samler de spirituelle underskrifter fra mennesker, der vil sige god for dem.

En kvinde i halvtredserne rækker sin blok frem imod os. Hun hedder Maria Francisca og skal samle 2000 underskrifter, før hendes sag kan behandles ved en åndelig domstol.

Vi siger uden forbehold god for Maria Francisca.

Soares fortæller, at han selv har samlet en del underskrifter for at få mulighed for at sone en ugerning. I et tidligere liv var han leder af et samfund i Bahia og beordrede en masse mænd og drenge dræbt for at kunne erobre deres kvinder.

Så viser han os ind i et lille museum for Tia Neiva (Tante Neiva), stifteren af Vale Amanhecer, som døde i 1985.

Tia Neiva var en billedskøn brasiliansk kvinde, som blev sit lands første kvindelige lastbilchauffør, før hun valgte at hellige sig sine magiske og clairvoyante evner.

Ånderne tæmmet
Det er sidst på eftermiddagen, da vi atter går gennem de støvede gader -på vej mod landsbyens sidste helligdom.

På flere gadehjørner er mennesker samlet i rundkredse for at synge eller udføre små ritualer.

Der er en mild og meget fredfyldt stemning overalt, bemærker vi til Soares.

»Spirituel,« siger han. »Vi har tæmmet vores ånder. Derfor er her den ro, som I oplever.«

Han tager os med hen til et stort udendørs tempelkompleks -anlagt omkring en ellipseformet sø -med en smuk udsigt over dalen og de runde bakker, der omkranser den.

Her er flere symboler, flere gudebilleder, flere mennesker optaget af gådefulde ceremonier.

For enden af søen træder vi ind i en pyramide og kommer til et lille, rigt udsmykket tempelrum. Soares viser med tegn, at vi skal lægge en smule salt på tungen, dyppe tommelfingrene i en skål med parfumeret vand og smøre dråberne rundt på begge sider af ansigtet.

Så sætter vi os på en bænk i pyramiden og er stille et par minutter.

Et bundt klokker rasler i vinden, som lister sig ind gennem pyramidens porte.

Nede fra søen lyder svagt de messende toner af ceremoniel sang.

Så går vi rundt om et lille alter. En kvinde fylder en kop med vand og løfter den med begge hænder mod pyramidens top, før hun rækker den til os. Vi tømmer koppen og træder ud i sollyset.

»Fik I det bedre,« spørger Soares.

»Ja,« siger vi.

Og det passer.

Før vi kører videre, fortæller han om udsigten til årtusindskiftet, som den ser ud her fra Morgengryets Dal.


I Morgengryets Dal (6)
I Morgengryets dal smelter alle verdens religioner sammen.

»Vi står ved et meget betydningsfuldt vendepunkt,« siger han.

»Mange planeter krydser hinanden, og verden er ved at at justere sig til den ny tidsalder. Der kommer også svære tider, men der vil frem for alt komme gode tider. Det næste årtusind bliver lykkens årtusind.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere