Fra kokablad til kokain

KOKAIN:
-Kokain er et alkaloid -et naturligt kvælstof, der udskilles fra koka-blade med kemikalier. Kokain er en rusgift.

-Kokain, der kaldes »sne« p.g.a. den hvide farve, snuses op i næsen med et rør og går direkte i blodet.

-Brugeren bliver opstemt, hyperaktiv og kan holde sig vågen flere døgn.

-Kokain skaber afhængighed og kan medføre forfølgelsesvanvid, depressioner og død.

-Kokain koster i Danmark op mod 1000 kroner for et gram. Af dem tjener koka-bønderne i Bolivia kun få ører.

-Crack er uren kokain. Crack produceres billigere og indeholder rester af kemikalier. Crack ryges og er langt mere skadelig end kokain.

-Kokain blev opdaget i slutningen af 1800-tallet og blev bl.a. brugt af Sigmund Freud.

-Kokainmisbruget tog fart i 1970'erne, da yuppierne i den vestlige verden kastede sig over stoffet.

-Kokain var en af de vigtigste ingredienser i de første Coca Colaer i 1886. Den sidste Cola med kokain blev solgt i 1903, da man opdagede skadevirkningerne.

KOKA-BLADE:
-Koka-bladene har gennem mere end 4000 år været en del af indianernes kultur og liv på højsletten i Andesbjergene. Det er den stadig. Koka sælges på ethvert marked i bjergbyerne.

-Mellem tre og fem millioner sydamerikanere tygger dagligt koka. Bladene formes til en lille kugle, der får kinden til at bule ud.

-Bladene tygges for at klare sult, kulde og træthed.

-Koka-blade indeholder svage stimulerende stoffer, protein og vitaminer. De er ikke giftige og skaber ikke afhængighed.

-Koka bruges som medicin, f.eks. som koka-te, der er godt mod højdesyge, hovedpine og mavebesvær. Koka bruges også til at mildne smerten under fødsler. Endvidere produceres koka-sæbe, koka-vin og koka-tandpasta.

-I Inkariget var koka en hellig plante, og den bruges stadig til at mildne guderne. At tygge koka er også udtryk for kulturel loyalitet -og de fleste koka-brugere er quechua eller aymara-indianere.

-Koka-bladene bruges også af spåfolk. Yatrien, naturlægen, kan læse fremtiden i bladene.

KOKAIN-FABRIKKER OG LABORATORIER:
-Koka-bønderne, de såkaldte campesino'er, dyrker kokaplanter i de subtropiske områder i Chapare og Los Yungas. Planten høstes fire gange om året.

-Bladene opkøbes af mellemmænd. På små »fabrikker« i junglen hældes de i et bassin og overhældes med petroleum, fortyndet svovlsyre og andre kemikalier. Herefter tramper de såkaldte pisacocas -koka-trampere -i bassinet i timevis til alle blade ligger på bunden.

-Til sidst trækkes en si gennem massen. På sien sidder en hvid masse. Det er kokain-pasta.

-Pastaen smugles videre til laboratorier, der er skjult i regnskoven. En stor del flyves også med privatfly til laboratorier i Colombia.

-I laboratoriet omdanner kemikere pastaen til hvide krystaller. Det er kokain.

-Det færdige kokain smugles til USA med fly og skib. Fra havne i Brasilien udskibes en stor del af Europas kokain.

-Det anslåes, at narkohandel i Bolivia udgør 1,4 mia. dollars om året eller mere end 20 procent af landets samlede BNP.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten