Sitemap | Avanceret søgning |

Store visioner om ét Amerika

Gaderne i Santiago vrimler med luksusbiler og velklædte forretningsfolk.

Af JAKOB RUBIN, JESPER KONGSTAD og SØREN LORENZEN
Publiceret 20-01-1999

CHILE

Den dystre skygge fra diktator Augusto Pinochets mangeårige jerngreb om landet er næsten forsvundet, og spejlblanke skyskrabere, modehuse og restauranter er i løbet af få år skudt op overalt i millionbyen i Andesbjergene. Frygt og fattigdom er for mange afløst af velstand og nye muligheder. Millioner af nyslåede pesos og amerikanske dollars skifter konstant hænder mellem de mange nyrige chilenere.

Chile er et håndgribeligt eksempel på, hvorfor Latinamerika forventes at afløse Asien som det nye globale vækstcenter i det næste årtusinde.

De seneste 12 år har landet vendt en krise til en økonomisk mirakelhistorie: En gennemsnitlig årlig vækst på over 6 pct., et markant fald i arbejdsløsheden, stigende eksport og overskud på statsfinanserne. Omkring 24 pct. af befolkningen lever dog stadig i dyb fattigdom.

Flere andre lande i Latinamerika er på vej op, og den internationale handels-og finansverden har kig på det enorme marked.

Derfor kæmper USA og EU en indædt kamp for at få adgang til de 350 millioner forbrugere i Syd-og Mellemamerika.

Begge sider lokker og bejler med lukrative handelsaftaler og gennemfører stribevis af statsbesøg og charmeoffensiver.

Udfaldet af kampen får afgørende betydning for klodens magtbalance.

Meget tyder i dag på, at præsident Bill Clinton løber med guldægget i syden:

USAs drøm om Free Trade Area of the Americas (FTAA) -verdens største fællesmarked fra Ildlandet i syd til Alaska i nord -er på vej til at blive en realitet.

USA sikrer sin førerrolle
»Den amerikanske vision er at sikre sig dominansen over det sydamerikanske marked. Jeg er ikke i tvivl om, at FTAA kommer i gang, selv om det vil tage noget tid endnu,« siger Danmarks ambassadør i Santiago Ole Wøhlers Olsen.

Lykkes det at føre visionen om en gigantisk økonomisk frizone med 800 millioner forbrugere ud i livet, vurderes det, at USA sikrer sin globale førerrolle som økonomisk supermagt langt ind i det næste årtusinde.

EU vil blive degraderet til andenpladsen.

Rammerne for det amerikanske fællesmarked er allerede lagt. Fra år 2005 skal Nord-, Syd-, og Mellemamerika gradvist gøres til en økonomisk frizone. Toldsatser ophæves og penge og varer skal sikres fri bevægelighed.

De 34 præsidenter fra de amerikanske lande har skrevet under på en hensigtserklæring. På det seneste topmøde i april sidste år i Chiles hovestad blev tilslutningen endnu en gang markeret.

Det skete ikke uden modstand.

Mange af de sydamerikanske lande er bange for at blive løbet over ende af den rige nabo mod nord. De frygter, at USAs højtudviklede og konkurrencedygtige industrier vil tromle resten af regionen ned.

Sydamerikas stærkeste økonomi, Brasilien, har i skarpe vendinger angrebet USA for at have egoistiske interesser. Derfor kræver Brasilien, at alle lande skal deltage på lige vilkår.

Det er alle eller intet, lyder det brasilianske krav.

Brasilien deltager i det stærke Mercosur-fællesskab med Argentina, Uruguay, Paraguay, samt Chile og Bolivia som associerede medlemmer. Samarbejdet har opnået en betydelig succes og står som en stærk modpart til USA.

Chiles regering er -modsat Brasilien -udelukkende positiv over for USA og FTAA. Landet ser med spænding frem til partnerskabet med den rige nabo i Nordamerika. Planen om åbne grænser passer perfekt ind i Chiles politiske mål om fri handel og en ultraliberal økonomi.

»Der bliver på ingen måde tale om en ulige kamp mellem Nord-og Sydamerika,« siger Alicia Frohmann, der er leder af det chilenske udenrigsministeriums FTAA-afdeling.

»Tværtimod vil FTAA give alle latinamerikanere langt større muligheder, end de har i dag. Fri handel åbner grænserne mellem landene og medfører, at de svageste lande som for eksempel Bolivia vil udvikle sig hurtigere.«

Alicia Frohmann holder til i Chiles pulserende finansgade Alameda. Hun er åben og entusiastisk, når hun taler om landets fremtid.

»Det handler ikke bare om økonomi og eksport. Der er tale om et vigtigt politisk skridt for hele Latinamerika,« understreger hun.

Alicia Frohmann er ikke et øjeblik i tvivl om, at FTAA er på skinner fra år 2005. Hun erkender dog, at Chile stadig har lang vej, før landet for alvor kan måle sig med de vestlige lande. Antallet af fattige er stadig alt for højt. Også den økonomiske uro og devalueringen i Brasilien kan spænde ben for de ambitiøse mål og forsinke FTAA-planerne:

FTAA-forhandlingerne er i fuld gang, men vejen er usikker: Flere latinamerikanske lande er tilbageholdende af frygt for USAs dominans, og forskellen på nord og syd er voldsom. To ud af tre latiamerikanere lever stadig i absolut fattigdom.

Derudover forsøger EU med alle midler at stikke en kæp i hjulet på det storstilede FTAA-projekt.

I juni måned afholder EUs ministre og statschefer fra fem sydamerikanske lande et topmøde i Rio de Janeiro for at drøfte en frihandelsaftale.

Meget tyder på, at de kommer for sent.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


SKEL
Santiagos nyrige ser frem til planerne om at indgå partnerskab med USA. Landets fattige frygter, at de ikke får noget ud af det,
Foto: Søren lorenzen

Hvis du vil vide mere