Sitemap | Avanceret søgning |

Laks: symbolet på Chiles økonomiske mirakel

Store fede laks springer i Reloncavi fjorden for foden af bratte bjergsider. Millioner af dem. Indhegnet i flydende bassiner med det krystalklare vand brusende om sig.

Af SØREN LORENZEN, JAKOB RUBIN og KNUD WILHELMSEN
Publiceret 19-01-1999

Puerto Montt


LAKS I MILLIONVIS
Indhegnet i flydende bassiner i Reloncavi fjorden

Om noget er de skinnende, adrætte og muskuløse fisk symbolet på Chiles økonomiske mirakel, som det med rette kaldes - ikke blot af dem selv.

Lakseindustrien er 200- doblet på otte år. Chilensk laks er på rekordtid nået fra næsten ingenting til at være på højde med Norge, der traditionelt er verdens førende laksenation. Både i kvantitet og kvalitet.

Humboldt-strømmen
Lakseventyret er et resultat af dristige forretningsmænds initiativer og en stabil økonomisk politik baseret på eksport. Men især én faktor har hovedparten af æren - et naturfænomen.

»Det var ikke sådan, at en chilener i 1990 vågnede op en dag og sagde "laks". Æren for lakseeventyret tilfalder helt og holdent Humboldt,« siger Ezequias Alliende Wielandt, direktør i Chiles største fiskerikoncern, Camanchaca.

Humboldt-strømmen fører varmt vand fra Stillehavets tropiske områder op langs den chilenske kyst. Den sikrer, at vandet i de mange fjorde og indre farvande hele året har en mild temperatur omkring ti grader. Dermed undgår man reelt årstiderne og får mulighed for at opdrætte laks to gange om året.

Laksens gydning
»Laksen gyder normalt om vinteren. Men de gunstige vandforhold giver os mulighed for at komme naturen i forkøbet og opdrætte to kuld om året. Det andet starter om sommeren med importerede æg fra Europa, hvor laksen jo lever i en "modsat" rytme i forhold til her,« fortæller Ezequias Alliende.

Chile er et land overdådigt beriget fra naturens hånd, ikke mindst af det uvurderlige råstof, vand. Ved Llanquihue søen ikke langt fra Reloncavi fjorden i det sudlige Chile ligger Camanchacas udklæknings-center. Netop i dagene for JP Explorers besøg ventede man en flysending af 800.000 irske lakseæg, der i de chilenske vande vil kunne overtales til at tro, at lakselivets cyklus er den modsatte af den, de chilenske laks lever efter.

Flydende bassiner
I fjorden ses de store flydende bassiner med sprællende laks i alle størrelser. De stejle bjerge, den rene luft, en blå himmel og ikke mindst larmen fra et utal af syngende fugle kunne minde om scener fra en film.


Laks: symbolet på Chiles økonomiske mirakel (2)
Når laksene bliver store, foregår opdrættet i flydende bure i fjorden.
 

Sandheden er, at lakseindustrien er nødt til at bevæge sig langt ind i den vilde natur for at finde de perfekte forhold for opdræt.

En dynamo
»Lakseindustrien i Chile er ikke blot en dynamo for den økonomiske udvikling, men også for den sociale. I mange af de områder, hvor de 50-60 chilenske lakseselskaber har placeret deres opdræt, har befolkningen længe levet med alvorlige beskæftigelsesproblemer. Laksen har bragt udvikling til områderne,« fortæller Ezequias Alliende.

Den 42-årige Juvenal Chavez har arbejdet for Camanchaca siden firmaets lakseeventyr tog form for otte år siden. Han fortæller, at den eneste mulighed for at få arbejde før i tiden var at rejse til andre egne.

»Siden lakseopdrættene kom til Reloncavi fjorden er meget forandret. Nu har vi gode veje, skoler og mulighed for at få arbejde,« siger han, der er fra landsbyen Cochamo.


Laks: symbolet på Chiles økonomiske mirakel (3)
42-årige Juvenal Chavez har arbejdet for Camanchaca siden firmaets lakseeventyr tog form for otte år siden.

Tidevandet
Længere inde og ude i fjorden har andre af Chiles laskeindustrier placeret deres anlæg. Det klare vand flyder i store mængder. På grund af et betydeligt tidevand på op imod seks meter fire gange i døgnet er udskiftningen af vand omfattende. Dermed mindskes faren for forurening.

»For det første er fjorden 500 meter dyb blot 50 meter fra bredden. For det andet fører tidevandet affaldstofferne til havs. Jeg kan med god samvittighed sige, at naturen i Chile ingen overlast lider,« siger den danske kemiingeniør Torben Ettrup Pedersen, der er direktør for Camanchacas konsumafdeling.

Camanchacas succes synes ustoppelig. Vækstraterne i lakseafdelingen er misundelsesværdige. Fra 1997 til 1998 steg produktionen med 50 procent, til næste år ventes yderligere 35 procents vækst til i alt 20.000 tons, hvilket svarer til 5-6 millioner laks på 3-4 kilo.

En bølge af medvind
Torben Ettrup, Ezequias Alliende og en tredje direktør i konsumafdelingen, Jorge Fernandez, rider i det hele taget på en bølge af medvind.

Camanchaca var involveret i en stor dumpingsag i USA, hvor den chilenske lakseindustri var beskyldt for bevidst at sælge deres produkter til dumpingspris for at vinde markedsandele.

Efter årelange retsager blev Chamanchaca frikendt sidste år, hvilket i overensstemmelse med de amerikanske regler efterfølgende sikrer Chamanchaca en særstatus.

De tre direktører arbejdede i døgndrift under den månedlange proces, hvor de sammenlagt måtte svare på 125 kilo spørgeskemaer fra de amerikanske myndigheder.

Sejren
»Sejren over den magtfulde amerikanske dumpinglobby er helt fantastisk for os. Som frikendt får vi en nul-told status i fem år,« siger Torben Ettrup.

Trods den indbyrdes konkurrence går det generelt strygende for hele laksesektoren. Målet er nu at komme op på siden af verdens førende laksenation, Norge.

»Det sker om tre år,« siger den selvsikre danske hovedrolleindehaver i det chilenske lakseeventyr.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere