Sitemap | Avanceret søgning |

Et liv med fisk

Han har det bedst, når han er omgivet af fisk, fisk og atter fisk. Og derfor er den 52-årige direktør i fiskekoncernen Compania Pesquera Camanchaca S. A., Torben Ettrup Pedersen, i sit es denne dag, da han tager JP Explorer med på en daglang rundtur til virksomhedens afdelinger i omegnen af Puerto Montt.

Af JAKOB RUBIN, KNUD WILHELMSEN og SØREN LORENZEN
Publiceret 19-01-1999

Puerto Montt


Et liv med fisk (1)
Torben Ettrup Pedersen er direktør i fiskekoncernen Compania Pesquera Camanchaca S. A.

Her ser vi laks i alle afskygninger, fra det spæde æg til de har vokset sig store og er klar til at blive eksporteret til især USA og Japan.

Torben Ettrup tager plads i Explorer-bilen, der fører os rundt om den betagende smukke Reloncavi-fjord neden for Andesbjergene. Normalt er der rygeforbud i vognen, men da direktøren - næsten - kæderyger, bliver forbudet midlertidigt ophævet.

En tilfældighed
Chefen for Camanchacas konsumafdeling havnede ved lidt af en tilfældighed her i Chile. Men det var ingen tilfældighed, at hans liv blev fisk, for allerede i 16-års alderen hjemme i København eksperimenterede han med fiskeopdræt i forældrenes guldfisk-bassin.

Så Torben Ettrup vidste i hvilken retning, karrieren skulle gå, da han i 1973 kunne kalde sig civilingeniør i kemi fra den daværende Polyteknisk Læreanstalt.

Efter at have aftjent sin værnepligt blev han ansat i fiskeridivisionen i FAO, FN's fødevareorganisation, der sendte ham til Sydyemen.

Eneste hvide
»Det var en herlig oplevelse,« fortæller han, mens bilen cirkler rundt om fjorden. »Jeg var den eneste hvide dernede, og de lokale kradsede i min hud for at se, om farven gik af.«

Året efter blev han udstationeret i Chile i forbindelse med et projekt, Danmark også deltog i.

På det tidspunkt var Augusto Pinochet kommet til magten. Han indså, at landet ikke kunne klare sig økononmisk uden vækst i eksporten, og udbygning af fiskeindustrien var en indlysende mulighed med en godt 4000 kilometer kystlinje ud til Stillehavet.

Stor udfordring
»Det var en stor udfordring at arbejde i Chile, der var kørt helt i sænk efter tre år med Allende-styre og nu stod som et fattigt land,« siger Torben Ettrup. »Industrien var ødelagt, og det var for eksempel umuligt at skaffe reservedele. Man skulle til Østeuropa og Sovjetunionen for at opleve noget lignende. Med Pinochet ved magten fik industrien nye muligheder. Nu skulle der dollars i statskassen. Det var også tiltrængt, for efter sigende bestod kassebeholdningen af 50.000 dollars, da militærregeringen fik magten.«

Vendte hjem
I 1976 udløb Torben Ettrups kontrakt med FAO, og han vendte hjem til Danmark - sammen med chileneren Veronica Cruz, som han i mellemtiden var blevet gift med.

Han blev ansat i projektafdelingen hos Atlas, hvor han var i to år, inden han efter et mellemspil i en svensk virksomhed ville tilbage til Chile.

»Jeg havde fået så gode forbindelser, at jeg blot behøvede at løfte røret,« siger han.

I 1980 tiltrådte han en stilling i fiskekoncernen Angellini, der var Chiles største inden for sit felt.

Han var glad for sin tilværelse. Og alligevel flyttede familien i 1986 tilbage til Danmark.

»Det var et udslag af sentimentalitet,« forklarer han beslutningen.

I den periode arbejdede han for Grønlands hjemmestyre i København som den ekspert, der skulle lægge retningslinjerne for en grønlandsk fem-årsplan.

Efter fire år havde han fået nok af Danmark med dens socialdemokratiske hjernevask af befolkningen, som han udtrykker det.

Tilbage til Chile
Igen var det nok at løfte røret ...

Det privatejede aktieselskab Camanchaca i Santiago ønskede at udbygge sin konsumafdeling og mente, at Torben Ettrup var den rette mand til opgaven.

Da han kom til, var omsætningen 300.000 dollars om året, nu ligger den på 48 millioner, oplyser direktøren, der denne morgen er fløjet fra Santiago ned til Puerto Montt for at mødes med JP Explorer.

Han oplyser også, at han aldrig forlader Chile igen, for der er med tiden kommet fire børn til, og de har heller ingen planer om at slå sig ned i Danmark.

Børnene er den 23-årige Andreas, der læser til mekanisk civilingeniør på universitet i Valparaiso, den 21-årige Kristina, der læser medicin i Santiago, samt den 18-årige Margarita og den 15-årige Mathis, der begge går i skole.

Pinochet
Inden rundturen er slut, kommer vi igen ind på emnet Pinochet.

Jo, selvfølgelig er Torben Ettrup ikke i tvivl om, at den tidligere præsident stod bag en del udryddelser af politiske modstandere, men det anslåede antal drab, 3200, tror han ikke på. En international undersøgelse har vist, at måske 900 blev henrettet under Pinochets styre, siger han.

»Man skal imidlertid ikke glemme, at mange af dem var uddannede guerilla-soldater og ikke blot politiske modstandere på venstrefløjen. Men alt andet lige er det hen i vejret, at englænderne nu tilbageholder ham. Hvad så med de andre diktatorer rundt om i verden, skal de ikke også forfølges? Vi havde efterhånden fået rolige forhold her i landet, hvor venstre-og højrefløjen levede fint samnmen. Nu splittes de igen på grund af Pinochetsagen. De dårlige forbindelser mellem England og Chile driver os i armene på USA og Japan, men vi har i høj grad brug for Europa. Denne sag burde aldrig være opstået. Og hvad ligner det at tilbageholde en mand på 83 år?«

På restaurant
Siden gik vi på restaurant i den idylliske by Puerto Varas, hvor Explorer-mandskabet spiste fisk.

Torben Ettrup Petersen havde tilsyneladende fået nok af fisk for den dag.

Han bestilte midt i den chilenske højsommer gås med rødkål!

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Chile

Fag
Samfundsfag

Klassetrin
7.-10. klasse