Sitemap | Avanceret søgning |

Syd for samfundet

Den 51-årige gaucho nyder åbenlyst at få selskab. Han byder os straks inden for i sin hytte på rancho "La Faja", hvis køer han er ansat til at passe.

Af JAKOB RUBIN, KNUD WILHELMSEN og SØREN LORENZEN (foto)
Publiceret 02-01-1999

Her uden for lands lov og ret er gæster en sjældenhed, og Antonio Quintana fremviser med stor iver sit hjem, hvor al hans jordiske gods og guld kan være i en kasse.

Antonio beder os tage plads ved køkkenbordet. På et gasblus varmer han vand. Alle hans fire kaffekrus kommer i brug. Snart sidder vi hver med dampende pulverkaffe og et stykke Panetone-julekage, som er købt inde i Ushuaia.

Han griner højt. Måske af fryd, men også af generthed.

Katten Cantinflas kommer kælent forbi. Antonio fniser og vil ikke fortælle, hvorfor den har fået lige præcis det navn.

»Jeg har to katte til. De går der nede,« siger han og peger på nogle træer. Han lægger de ru hænder i folder, svarer beredvilligt på Explorer-holdets spørgsmål og springer op fra stolen som en fjeder, når han skal vise noget frem.

»Joh,« siger Antonio igen, da vi vil vide, hvorfor han - af alle steder på jorden - er havnet ved dens yderkant.


VERDENS SYDLIGSTE KAT
Antonio Quintana med sin kat Cantinflas.
Foto: Søren Lorentzen

Altid mod syd
Han fortæller, at han som 15-årig forlod hjemmet i den fattige Corrientes-provins i det nordlige Argentina. Siden er han drevet sydover. I 36 år er det blevet til 10 job på forskellige gårde. Hvert skift var et skridt mod syd.

»Der er for varmt deroppe,« lyder en forklaring, der ikke synes overbevisende.

På Tierra del Fuego-øen - eller Ildlandet, om man vil - fik han for fire år siden tilbudt arbejde af en jugoslav inde fra byen, Jorge Ivandic, som på de åbne vidder ved pynten ned til Sydpolarhavet har 200 styk Hereford-kvæg gående.

Antonio Quintanas hytte består af to kamre, et badeværelse og køkkenet, som er det faste samlingssted. Det er pyntet med en kalender fra noget, der hedder Almacen Italiano, og en fra et dækfirma med en smuk, letpåklædt kvinde.

En radio skratter tangorymter ud i det halvmørke rum.

Fra den grønmalede hyttes vindue er der udsigt til det åbne hav. Antonio Quintana beretter for os om et slidsomt liv fuld af afsavn. Men ensomheden generer ham ikke.

»Jeg holder af den rå natur og stilheden,« siger han.

Hver anden måned kører han ind til Ushuaia på sin firhjuls motorcykel. Dér har han en postboks, der nu ikke er meget benyttet. Sidst han fik brev, var for et halvt år siden, da hans 92-årige mor, Ganuela, skrev til ham hjemme fra Corrientes.

På bordel
På bordet foran os ligger en ugegammel avis, han har lånt af soldaterne. Forsiden prydes af en smuk kvinde. Han har også en stak gamle ugeblade liggende på et lille bord. Men kun pæne blade, forsikrer han.

Estancia Moat og kvinder må vel i øvrigt være to uforenlige størrelser, spørger vi ham.

Han rødmer først, men slår så ud i sit grin og siger, at han på sine ture til Ushuaia ikke forsømmer at besøge byens quilombos - bordellerne. Nogle gange har han også bestilt en kvinde derinde fra til at komme ud til hytten. Men det er dyrt, omkring 100 peso om dagen plus mad og drikke. En trediedel af hans månedsløn.

»Jeg får da heller ikke sparet meget op,« erkender han.

Nok bliver der dog til, at han hvert andet år kan rejse på besøg hos sin mor i Corrientes.

En stor del af Antonios tid går ude på græsgangene fire timers ridning væk. Der tilser han kvæget og hjælper om foråret køerne med at kælve.

Han er derude nogle dage ad gangen. Til turen pakker han et par lammestege, noget brød og et par kartoner hvidvin - og rider dermed endnu længere sydpå.

»En kone og børn, joh, det ville jeg gerne have en gang,« siger han og kigger mod Sydpolens kolde farvande.

»Når jeg drømmer,« siger han, »drømmer jeg om et liv, som det jeg havde derhjemme i barndommen, med forældre og børn. Det kan da være, at det lykkes en dag ...«

Antonio ser ikke rigtig ud, som om han tror, drømmen går i opfyldelse. Han har brugt sit liv på at arbejde sig helt ud på den yderste sydspids. Det er den forkerte vej, hvis det er en kone, man vil have.

Fletter lassoer
Aftenerne, fortæller den vejrbidte mand, går med at flette lassoer, grimer og seletøj af læder. Af soldaterne får vi at vide, at Antonio Quintana er en af egnens dygtigste til at tæmme heste.

Juleaften fejrede Antonio henne hos soldaterne, hvor der blev stegt lam, og her nytårsaften samles de også til lammesteg. De kommer ikke til at sulte. Antonio har skaffet et helt lam, der ligger parteret og parat ude bag ved køkkenet.

Henne i militærforlægningen står fire flasker billig champagne klar til at sætte fut i nytårsfesten hos klodens sydligste beboer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
Emner
Mennesker

Stednavne
Argentina

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse