Sitemap | Avanceret søgning |

Naturfolk trues af af dæmning

Godt 9.000 himbaer bor langs Kunene-floden - den eneste flod indenfor hundreder af kilometer med vand året rundt. Hastigt løber den som en flydende grænse mellem det nordvestlige Namibia og det sydlige Angola.

Af HENRIK THOMSEN, METTE MEJLVANG og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 24-11-1998

De sølle og stenede hjulspor, der kræver solide terrængående køretøjer, har hidtil holdt både handelsfolk og turister på afstand. Isoleret fra moderne civilisation er det lykkedes himbafolket at bevare deres kultur og holde de ældgamle traditioner i hævd.

Og de ønsker det ikke anderledes.

Men snart er himbaerne måske kun et ti siders kapitel i akademiske opslagsværker om Afrikas uddøde kulturer.

Floden skal opdæmmes
Regeringen i Namibia er allerede langt med planerne om at opdæmme floden. Sammen med styret i Angola vil den opføre et kæmpemæssigt vandkraftværk.

Enten ved det maleriske Epupa-vandfald, hvor floden graciøst kaster sig ud fra et frodigt indlandsdelta. Eller 40 kilometer længere nedenstrøms ved Baynes- bjergene.

Uanset løsningen vil de opdæmmede vandmasser i løbet af få år fylde floddalen til skade for de mange tropiske dyr, fugle og planter - og for himbaerne.

Floden vil oversvømme græsgangene - grundlaget for kvægfolkets eksistens - og tilintetgøre forfædrenes gravpladser, som er himbaernes helligdomme og bånd til fortiden, til deres kulturelle rødder.

Sygdomme med vandet
Hertil kommer risikoen for, at de store mængder stillestående vand vil bringe nye sygdomme i området, hvor 30-40 procent af børnene i forvejen dør af malaria, dysenteri og andre dårligdomme inden de fyldte 18 måneder.

Idàen om et kraftværk på Kunene-floden er ikke ny.

Allerede i 1990, da Namibia blev selvstændigt efter Sydafrikas ulovlige besættelse, proklamerede præsident Sam Nujoma planer om at opføre en stor dæmning ved Epupa-vandfaldet.

Mindre afhængigt
Langt størstedelen af Namibias el importeres stadig fra Sydafrika, men præsidenten vil gøre landet selvforsynende og dermed mindre afhængigt af den store nabo mod syd.

Samtidig stiger behovet for elektricitet i Namibia. Ikke alene skal der store mængder strøm til at pumpe de knappe vandforsyninger op til indbyggerne i hovedstaden Windhoek. Elektricitet er også nødvendig for at skabe vækst i mineindustrien.

Læg dertil regeringens ambitioner om at føre strøm - og dermed det, de kalder udvikling og fremskridt - ud til selv de fjerneste landområder.

»Men vi ønsker ikke at få strøm. Hvad skal vi med den? Det eneste vi ønsker, er at få lov til at leve videre som hidtil,« siger Karamata Motaumbo og spytter i sandet.

Nøjsom tilværelse
Som det sømmer sig for en gift himbamand har han viklet sit lange hår ind i et stykke sort, skinnende stof.

I seks runde lerhytter tækket med strå og grene lever han med sine tre koner, sin gamle mor og en halv snes børn.


KARAMATA MOTAUMBO
Nægter at forlade sin jord.

Foran indgangen til den lille kraal, hvor en ko og to kalve opholder sig, er bålpladsen til den hellige ild. Ingen fremmede gæster må krydse linien mellem kraalen, ildstedet og familieoverhovedets hytte.

To sorte jerngryder, en rusten blikspand og et par kalabasser hængt op i et træ tegner billedet af en nøjsom tilværelse.

Okker og fedt mod sol
Foran den ene hytte sidder de fire kvinder iført farvestrålende smykker og lændeklæder af gedeskind. For at skåne huden mod den gloende sol har de smurt sig ind fra top til tå i en farvet creme af okker og gedefedt. Det giver dem et kakaoagtigt rødbrunt skær - og en lidt vammelsød lugt af ged.


SOLBESKYTTELSE
Okker og gedefedt bruges som beskyttelse mod den gloende sol.


Håret er flettet med læderstrimler, skind og hår fra kohaler. Om både hals, arme og ankler hænger de tunge smykker af metal og strudseægskaller.

Blandt de brægende geder løber børnene rundt. Ingen af dem kan læse eller skrive. Den nærmeste skole ligger 80 kilometer herfra.

Konsekvensen skjult
De seneste år er der produceret tykke rapporter med indviklede analyser af dæmningens økonomiske, tekniske og biologiske konsekvenser - men regeringen har ikke besværet sig meget med konsekvenserne for himbafolket.

Der for eksempel intet om, at landsbyen her vil drukne under 80 meter vand, hvis dæmningen kommer.

Især er regeringens forundersøgelse - finansieret af Sverige og Norge - kritiseret for helt at ignorere, at flere tusinde himbaer tvinges væk.

Den namibiske socialantropolog, Margaret Jacobsohn, der skulle have hjulpet med disse undersøgelser, trak sig i protest mod myndighedernes ligegyldighed overfor himbaerne. Især var hun utilfreds med regeringens ringe indsats for at komme i dialog med dem.

Dårlig kommunikation
I første omgang var regeringens eneste initiativ at sende himbaerne et brev, hvori de på engelsk oplyste om regeringens byggeplaner. Men da stort set alle himbaer er analfabeter og kun ganske få forstår engelsk, blev skrivelsen aldrig læst.

Efter nogen tid kom en talsmand fra regeringen til den nærmeste "storby" Opuwo og informerede om planerne gennem en højttaler. Men himbaerne klagede over, at de ikke forstod manden. De er vant til at drøfte alvorlige sager i stille samtale under et skyggefuldt træ.

»Kommunikationen med himbaerne har været yderst mangelfuld. Til trods for at deres land bliver oversvømmet, er de ikke blevet ordentligt informeret om konsekvenserne eller taget med på råd,« siger Norman Tjombe, advokat på Windhoeks retshjælpscenter, som yder himbaerne juridisk bistand.

Beslutningen taget
Først i februar inviterede regeringen himbaernes talsmænd til hovedstaden for at indvie dem i planerne.

»Men det var ikke en egentlig høring. I stedet virker det som om, at regeringen med præsidenten i spidsen agter at gennemføre dæmningsbyggeriet uanset himbaernes indvendinger. Beslutningen er allerede taget,« mener himbaernes advokat.

Norman Tjombe kritiserer, at regeringen end ikke har overvejet alternativer - til trods for Namibias store gasforekomster og mulighederne for at udnytte vind- og solenergi.

Samtidig frygter han, at selve dæmningsbyggeriet vil ødelægge himbaernes ældgamle kultur. Hundredevis af arbejdere og bygningsingeniører vil flytte til området, der skal bygges nye veje og butikker - altsammen fremmedelementer her langs Kunene-floden.


FRYGT FOR KULTUREN
Hvis dæmningsplanerne bliver vedtaget kan det betyde ende på Himbaernes kultur.


Uenighed om placering
I øjeblikket står forhandlingerne om dæmningsbyggeriet stille. Regeringerne i Namibia og Angola kan ikke blive enige om placeringen.

Namibia holder stadig på det store prestigeprojekt ved Epupa, medens Angola foretrækker at bygge en mindre dæmning ved Baynes-bjergene.

Forundersøgelserne viser, at en dæmning ved Baynes-bjergene vil være den mest skånsomme for floddalens skrøbelige miljø.

Nægter at flytte
Men Karamata Motaumbo vil hverken have den ene eller den anden dæmning. For som han siger:

»Man kan jo ikke skære halen af en ko.«

Uanset hvor mange penge, regeringen vil tilbyde i kompensation, nægter han at forlade området.

»De kan ikke tvinge os væk fra vores land. Hvis de vil bygge en dæmning her ved floden, bliver de nødt til at skyde os først,« siger han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten