Sitemap | Avanceret søgning |

Brutalis hormonalis

Brutalis er på ny bag tremmer - denne gang i en fold på Ongava - og i de kommende måneder skal han gennem en hormonkur, som reelt bliver en kemisk kastrering.

Af HENRIK THOMSEN, METTE MEJLVANG og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 23-11-1998

Ongava, Namibia

Brutalis har meget på samvittigheden, men denne gang er han uskyldig. Forsøgets fiasko skyldes alene menneskelige fejl. Utilgivelige menneskelige fejl, mener de, der fulgte forsøget tættest.

»Hvis folk bare kunne lade ham være i fred, så havde han haft det fint i dag,« siger Thys Potgieter, vicedirektør i Ongava dyreparken.

Og Brutalis selv?

Han hænger med hornet og virker slet, slet ikke lykkelig. Prustende og deprimeret holder han sig i et bestemt hjørne af sin fold - uden at kende næste skridt, der vil berøve ham ethvert mod på at betjene det modsatte køn.

Den triste udgang på Brutalis- projektet har også givet en snert af bitterhed hjemme i Givskud, som bekostede fragten til Namibia.

»Vi må erkende, at rehabiliteringen af Brutalis er slået fejl. Brutalis har det bedre, end han nogensinde ville kunne få det hos os, men vore ambitioner med projektet er ikke opfyldt,« siger zoolog Richard Østerballe fra Givskud Zoo.


Skuffelse
Rehabiliteringen af Brutalis slog fejl.


Menneskekontakt
»Aftalen var, at han ikke skulle have menneskekontakt - men alligevel gjorde personalet i Ongava ham til et kæledyr. De tilbød ham menneskekontakt, og han tog imod, fordi det var, hvad han søgte,« siger Richard Østerballe.

Han var far til udsætningsforsøget og rejseledsager, da den legendariske bulderbasse omtumlet og ør i hovedet ankom til Namibia 20. januar 1994.

I Ongava blev den danske tilflytters første lokale menneskevenner Wayne McAdam og Werner Oeder, henholdsvis direktør og førstemand i dyreparken.

McAdam og Oeder gik gennem et sandt helvede med Brutalis.

Men de opdagede også hurtigt, at han slet ikke levede op til sit image.

I Aalborg Zoo og senere Givskud kunne Brutalis i raseri forårsage så store ødelæggelser, at de lokale håndværkere hentede et pænt udkomme ved at rydde op efter ham.

Men i Namibia gennemskuede de to nye venner hurtigt, at der dybest set ikke er ondt skabt i hornet på Brutalis. Han var bare et stort, klodset, forkælet kæledyr med et unaturligt kontaktbehov - tilsat et fyrigt temperament.

Kontaktbehovet gav Ongava en hulens masse problemer.

Brutalis dukkede konstant op de forkerte steder - for eksempel på lodgens parkeringsplads og på landingsbanen - og i tide og utide marcherede han frem og tilbage på naturparkens grusveje, så gæsterne hverken kunne komme til eller fra.

Det var en daglig kamp for personalet at holde Brutalis på afstand. For eksempel måtte McAdam og hustru tilbringe deres bryllupsnat på en sofa i lodgen, fordi Brutalis ikke ville lade dem tage hjem efter festen.

Personalet forsøgte at lokke ham væk fra lodgen, og til sidst lykkedes det at vække nogle af de naturlige instikter. Brutalis skabte sit eget territorium, og såvel vilddyr som ansatte fik hurtigt respekt.

Ulykkelig barndom
For næsehornets Danmarksberømte hidsighed var flyttet med til Namibia, hvor en bøffel og en rød Ford Escort blev ofre for et par vaskeægte Brutalis-anfald.

McAdam besluttede efter et par måneder, at ingen turister måtte komme i nærheden af Brutalis. Han skulle have lov til at finde sig selv, til at genfinde dyret og komme sig over traumerne fra en ulykkelig barndom i en britisk zoo.

Og helt ærligt, hvem ville ikke blive småsær af at vokse op med en flegmatisk udseende bassethund som eneste ven.

Planen virkede. Efter nogle måneder havde Brutalis aflagt sine kæledyrsmanerer og forelsket sig i næsehornskoen Lea. McAdam kunne erklære Brutalis for 99 pct. normal - og så forlod han Ongava for at arbejde et andet sted.

Så gik det galt.

En ny ranger var mere Rambo-typen, og han kunne ikke nære sig. Han tog turister ud til Brutalis tidligt og sent, begyndte at kalde på ham, klø ham bag ørerne - og gøre ham til kæledyr igen.

Så var det slut med interessen for Lea.

Kærlighed til biler
I stedet kastede Brutalis sig over sin gamle kærlighed - biler. Han har et særligt godt øje til dem i økonomiklassen, som han, mener nogle i hvert fald, forveksler med næsehornskøer. Og næsehornskøer skal både domineres og bedækkes, når man er Brutalis og i brunst.

Denne særegne seksuelle interesse har kaldt brede smil frem hos indehaverne af de lokale pladeværksteder.

Det kunne kun gå galt med Rambo-rangerens kæleri. Brutalis fik sit gamle behov for menneskekontakt tilbage, situationen løb løbsk.

Dyreparken skilte sig af med rangeren, men for sent. Brutalis var igen blevet Brutalis - det forkælede næsehorn, der marcherede frem og tilbage på vejene.

Han begyndte også at vindueskigge i de ansattes privatboliger i dyreparken, og at trampe rundt i deres haver.

Farmens chef forsøgte at standse den hornede indtrænger med en bom, men Brutalis aflurede, at den kunne skydes til side - og begyndte selv at gøre det.

Så supplerede farmchefen sin hjemmegjorte næsehornsstopper med en tyk bolt. Den skulle trækkes op, før bommen kunne åbnes.

Men igen lurede Brutalis ham af - og lærte sig selv at skubbe bolten op med læben.

Den berømte dråbe kom for et år siden, da dyreparkens daværende vicedirektør vendte træt hjem efter en lang dags arbejde. Denne gang var Brutalis ikke kun gået ind i haven for at steppe rundt i bedene og gnubbe sig op af det varme murværk.

Han var ganske enkelt forsat ind gennem et stort vinduesparti til stuen, hvor han afprøvede møblementet og tog for sig af alt spiseligt.

Vicedirektøren havde kun een mulighed: At overnatte på sofaen i lodgen og så afvente, at Brutalis fandt det passende at rømme lokaliteten.

Skaderne - på biler og fast ejendom - løb op i 75.000 kroner.

Og så kunne det være nok. Brutalis blev gennet ind i en fold på to hektar - i øvrigt det selv samme stykke indhegnet bush, hvor han i 1994 for første gang betrådte forfædrenes jord.

Siden har Ongava dyreparkens ledelse spekuleret en del over, hvad man skal stille op med det uregerlige kræ.

En mulighed var at ekspedere ham videre til en anden dyrepark uden andre næsehorn.

»Men vi holder alle sammen af ham - trods alt. Vi føler et ansvar for ham, og han er blevet en slags psykiater for os. Når vi har problemer, så går vi ned og snakker med Brutalis. Han hører altid efter,« siger Thys Potgieter, vicedirektøren i Ongava.

Men erkender samtidig, at Brutalis ikke med sit nuværende temperament kan genudsættes i parken. Han er alt for farlig for både mennesker - og biler.

»Brutalis er halvt hund, halvt menneske og halvt næsehorn,« siger Potgieter.

Kemisk kastrering
Derfor planen om en hormonkur - den kemiske kastrering, som skal få ham til at falde ned ikke mindst i brunsttiden, hvor der altid er størst problemer på Brutalis-fronten.

Kastreringsteknikken er udviklet i en zoo i San Diego, USA, men det er usikkert, om medicinen vil fungere på et så stort dyr som Brutalis.

Det vil først vise sig om ni måneder - og indtil da kommer ingen turister i nærheden af ham.

I mellemtiden kan Brutalis skumle for sig selv. Hans humør er meget svingende, men een ting kalder altid det gode op i ham: Mad.

Den daglige menu er en balle hø, som dyrepasseren Philipus Sakari kan servere uden fare for eget liv og helbred. Han er altid en velkommen gæst i folden hos Brutalis - der bare bliver federe og federe.

I Ongava giver man Rambo-rangeren skylden for alle problemerne med Brutalis.

»Han begik utilgivelige fejl, røg ud med et brag og kan formentlig ikke få arbejde i nogen andre dyreparker i Namibia,« siger Thys Potgieter.

Men billedet har måske flere nuancer.

Mindst àn af Rambo-rangerens kolleger kunne heller ikke dy sig for at spille smart med Brutalis. Han måtte betale med svære kvæstelser:

»Brutalis kunne ikke lide ham, så han gik på ham. Bagefter lignede manden et trafikuheld - men det var faktisk fortjent,« siger Potgieter.

Pengegriskhed
Hjemme i Givskud mener Richard Østerballe, at problemet er pengegriskhed.

"Brutalis blev et hit for Ongava, alle ville se ham, man kunne komme tæt på ham, og han havde en individuel historie. De kunne tjene penge på at holde ham som kæledyr," siger Østerballe.

Og det sidste er Ongava i øvrigt ikke ene om. Det sindsforstyrrede smertensbarn fra Givskud har blandt andet lagt navn til et computerprogram og en gigantisk affaldskværn, som ifølge reklamerne er velegnet til 'neddeling af træ, skumgummi og møbler.'

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Brutalis
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere
Emner
Dyr

Stednavne
Namibia

Fag
Biologi
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse